Métiserne (udtales "may-TEE" på engelsk og "may-TEES" på fransk), også kendt som Bois Brule, blandet blod eller landboer (anglo-métis), er en af de tre divisioner af oprindelige folk i Canada ifølge den canadiske regering. Deres hjemland ligger i de canadiske provinser British Columbia, Alberta, Saskatchewan, Manitoba,Ontario,Quebec, New Brunswick, Nova Scotia samt i de nordvestlige territorier. Métis-hjemmelandet omfatter også dele af det nordlige USA (specifikt Montana, North Dakota og det nordvestlige Minnesota).
Métis Nation er efterkommere af ægteskaber og samliv mellem oprindelige folk som Woodland Cree, Ojibway, Saulteaux, Mi'kmaq og Menominee og af fransk-kanadiske og/eller britiske bosættere. Deres fællesskaber opstod oftest langs handelsruter, ved pelshandelen og i landbrugs- og jagtområder i de østlige og vestlige dele af det nuværende Canada; historisk begyndte denne udvikling i det 18. århundrede i vest og i det 17. århundrede i øst.
Sprog og Michif
Historisk set talte mange vestlige métis et blandet sprog kaldet Michif. Michif består ofte af franske navneord og cree-baserede verber — sproget kombinerer grammatiske elementer fra både fransk og algonkinske sprog, hvilket gør det særligt i forhold til andre kreolsprog. Der findes også varianter og tilstødende sprogformer, herunder Métis French og forskellige kreolske dialekter afhængigt af region. I dag taler mange métis primært engelsk, med fransk som et udbredt andetsprog, men arbejdet med at genoplive og styrke Michif er i vækst gennem lokale projekter og provinsernes Métis-råd.
Kultur, symboler og hverdag
Kulturarven omfatter særlige traditionelle elementer som den karakteristiske ceinture fléchée (métis-bæltet eller sash), Métis-flaget med det uendelighedstegn og stærke fællesskabs- og slægtskabsnetværk. Historisk deltog mange métis i den tværregionale buffalo hunt (okse/ bison-jagt), var aktive i pelshandelen som jægere, guider og fraktmænd (voyageurs) og dannede handels- og landbrugssamfund som f.eks. Red River Settlement. Musik, især fiddle-traditioner, dans og mundtlige fortællinger er fortsat vigtige i kulturudøvelsen.
Historiske og politiske begivenheder
Métis har spillet centrale roller i Canadas tidlige historie, herunder lederskikkelsen Louis Riel, der var en vigtig frontfigur i Red River-oprøret og i senere konflikter omkring metis-rettigheder. På det juridiske plan har der været vigtige afgørelser og processer for at afklare métis-rettigheder. I 1982 blev Métis anerkendt som ét af Canadas oprindelige folk i Constitution Act, 1982 (sektion 35), og senere retsafgørelser har præciseret, hvordan metis-rettigheder skal fortolkes i forhold til jagt, fiskeri og andre traditionelle praksisser.
Juridisk anerkendelse og nutidige udfordringer
Den canadiske højesteret og andre instanser har udviklet kriterier for at fastslå, hvem der har lovmæssige métis-rettigheder, hvilket har betydning for adgang til ressourcer, selvstyre og forhandlinger med føderale og provinsielle myndigheder. Mange métis-samfund arbejder på at opnå eller udvide selvstyre gennem aftaler og forhandlinger. Samtidig står mange métis over for sociale og økonomiske udfordringer som uddannelse, sundhed og bevarelse af sprog og kultur.
Organisationer og revitalisering
Der findes nationale og provinsielle organisationer, herunder Métis National Council og regionale metis-råd, som repræsenterer politiske interesser, støtter kulturelle programmer og driver sprog- og undervisningsinitiativer. Revitalisering af Michif og andre traditionelle praksisser sker gennem sprogkurser, kulturcentre, festivaler og uddannelsesprogrammer.
Ordet Métis er fransk og beslægtet med det spanske ord mestizo. Det betyder det samme: "blandet blod"; begge navne kommer fra det latinske ord mixtus, "blandet".
Hundredtusinder af mennesker i Canada identificeres som Métis. Ifølge canadiske folketællinger identificerer flere hundrede tusinde sig som métis, og et ukendt antal andre mennesker i Canada og USA har metistiske forfædre. Identitet, tilhørsforhold og juridisk status er fortsat levende emner i både lokalsamfund og i dialogen med nationale institutioner.