Koncertina (harmonika): Hvad er det? Typer, funktion og historie
Opdag koncertinaen: typer, funktion og dens fascinerende historie i harmonikafamilien — guide til valg, spilleteknik og udvikling.
En harmonika er et musikinstrument, der frembringer lyde ved hjælp af luft, der skubbes og trækkes gennem rørblade ved hjælp af en bælge. Fingrene trykker på knapper i begge ender af instrumentet.
Hvad er en koncertina?
Koncertinaen er en lille, håndholdt type harmonika (et frit-luft-reed-instrument), karakteriseret ved en firkantet eller sekskantet form med knapper i begge ender og et sammenfoldeligt bælge imellem. Når spilleren bevæger bælgene, skubbes eller trækkes luften gennem små rørblade, som vibrerer og frembringer tonerne. Koncertinaen har ofte læderstropper til at holde instrumentet mellem hænderne, så fingrene kan nå knapperne frit.
Typer af koncertina
- English (engelsk) koncertina: Opfundet af Charles Wheatstone i begyndelsen af 1800-tallet. Den er normalt unisonoric (giver samme tone ved tryk og træk) og har et mønster, hvor de skala-toner skiftevis ligger på venstre og højre hånd, hvilket gør den velegnet til hurtige melodiøse passager og klassisk repertoire.
- Anglo (anglo-tysk) koncertina: En populær folkudgave, som ofte er bisonoric (giver forskellige toner ved tryk og træk). Den har typisk en diatonisk opbygning (rækkevis i bestemte tonearter) og bruges meget i traditionel musik, fx irsk folkemusik.
- Duetkoncertinaer: Designet til at give både melodi og akkorder/basser samtidigt; venstre side rummer normalt lavere toner og akkordmuligheder, højre side melodier. De fleste duet-systemer er unisonoric, så samme knap giver samme tone ved både tryk og træk.
- Hayden-systemet: En moderne og populær duet-variant. Hayden duetkoncertinaen har samme fingersætning til alle skalaer. Den har et forskudt 6-plus-6-tastaturlayout, hvilket gør skala- og akkordmønstre mere konsekvente og lettere at oversætte mellem tonearter.
- Bandoneon og andre beslægtede instrumenter: Bandoneonet er beslægtet med koncertinaen men adskiller sig i konstruktion og klang og anvendes især i argentinsk tango. Der findes også større bas- og barytonkoncertinaer, som udvider instrumentets rækkevidde.
Hvordan fungerer koncertinaen?
Koncertinaen fungerer ved, at spilleren bevæger bælgene frem og tilbage. Hver knap styrer en ventil, som åbner et luftflow til en eller flere rørblade. Når luften passerer en rørblade, svinger den og skaber en bestemt frekvens (tone). Kombinationer af knapper kan aktivere flere rørblade samtidig og dermed danne akkorder. Nogle systemer er konstrueret, så samme knap giver samme tone uanset bælgretningen (unisonoric), mens andre giver forskellige toner ved tryk og træk (bisonoric).
Kort historik
Koncertinaer opstod i begyndelsen af 1800-tallet i Europa. Charles Wheatstone i England udviklede den kromatiske engelske koncertina, mens tyske instrumentbyggere udviklede egne systemer, som efterhånden førte til forskellige nationale og regionale varianter. I løbet af 1800- og 1900-tallet blev koncertinaen anvendt i både klassisk salonmusik, folkemusik og i enkelte genrer som argentinsk tango (via bandoneonet). Gennem tiden er der også fremkommet flere systemer (Jeffries, Crane, Hayden m.fl.) for at tilpasse ergonomi og fingersætning til forskellige musikalske behov.
Spilleteknik og brug
- Koncertinaen holdes typisk mellem hænderne, ofte med stropper eller håndremme.
- Spilleteknikken varierer med systemet: engelske og duet-systemer tillader enkeltlinjer og polyfoni, mens anglo-systemet ofte anvendes til rytmisk folkemusik og danse.
- Dynamic kontrol: Bælgens bevægelse styrer ikke kun luften, men også frasering, dynamik og artikulation — spillerens kontrol over bælgtrykket er central for udtrykket.
Vedligeholdelse
Koncertinaer kræver nogen vedligeholdelse: bælge kan slides eller lække og kan trænge til lapning; rørblade kan samle snavs eller få ændret stemning og kan omstemmes eller udskiftes; træ- og metaldele bør holdes tørre og beskyttede mod ekstrem varme eller fugt. Til opbevaring anbefales en hård kasse eller et tørt, tempereret sted.
Anvendelse i musik
Koncertinaen bruges i mange musikalske sammenhænge: klassisk og salonmusik (især engelsk koncertina), britisk og irsk folkemusik (anglo/english), sydamerikanske stilarter (bandoneon i tango) samt eksperimenterende og moderne kammermusik. Systemvalget afhænger ofte af repertoire og spillerens præferencer.
Samlet set er koncertinaen et alsidigt, kompakt instrument med mange systemer og traditioner bag sig. Valg af system (english, anglo, duet, hayden osv.) afgør i høj grad, hvordan instrumentet spilles og hvor det passer bedst ind musikalsk.
Relaterede sider
- Bandoneon
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er en harmonika?
A: En harmonika er et musikinstrument, der laver lyde ved hjælp af luft, der skubbes og trækkes gennem rør ved hjælp af en blæsebælg.
Q: Hvordan spiller man på en harmonika?
A: Fingrene trykker på knapper i begge ender af instrumentet.
Q: Hvad er forskellen på en anglo- og en engelsk concertina?
A: Den engelske concertina har bastonerne i venstre side og laver andre toner ved at trykke end ved at trække i en knap. Den engelske concertina laver den samme tone, når man trykker og trækker i en knap.
Q: Hvad er duet-concertinaer?
A: Duet-concertinaer har bassen i venstre side og laver den samme tone, når man trykker og trækker i en knap.
Q: Hvad er forskellen på Haydens duokoncertina og andre duokoncertinaer?
A: Hayden duet concertina har den samme fingersætning til alle skalaer. Den har et forskudt 6-plus-6-klaviaturlayout.
Q: Hvordan er bastonerne arrangeret på en anglo concertina?
A: Basnoterne sidder i venstre side af den engelske concertina.
Q: Hvordan laver en engelsk concertina forskellige toner?
A: En engelsk concertina laver den samme tone, når man trykker og trækker i en knap.
Søge