Astarte (Ashtoreth): Semittisk gudinde for himlen, krig og kærlighed
Astarte (Ashtoreth) — semitisk gudinde for himlen, krig og kærlighed; læs om hendes kult, mytiske forbindelser til Ishtar, Isis og Afrodite og rolle i oldtidens Middelhav.
Astarte/Ashtoreth (også skrevet Athtart, Ashtart eller Ashtoreth) er en af de mest fremtrædende gudinder i det gamle Mellemøsten. Hun blev dyrket som himlens dronning og som gudinde for frugtbarhed, kærlighed og krig. I Kana'an og blandt de fønikiske bystater (bl.a. Tyrus, Sidon og Elat) modtog hun ofringer og flydende gaveofre (jf. Jeremias 44), og hendes kult spredte sig bredt gennem regionen og langt ud over den.
Oprindelse og navne
Astartes navn optræder i mange former på tværs af sprog og steder: akkadisk Aštarte, hebraisk Aštoreṯ, fenicisk/aramæisk Aštart m.fl. Den hebraiske flertalsform Ashtaroth (ofte transskriberet som "Ashtarot") blev i Det Gamle Testamente brugt generelt om gudinder og hedenskab. Nogle hebraiske forfattere udviste foragt for hendes kult ved bevidst at forbinde hendes navn med ordet boshet ("skam"), hvilket indikerer en polemisk holdning over for de kana'anæiske religioner.
Egenskaber og kult
Astarte havde et sammensat sæt af funktioner: hun var frugtbarhedens og seksualitetens gudinde, samtidig med at hun kunne optræde som krigsgudinde og himmelsk magt. På mange steder delte hun træk med den krigerske gudinde Anat, og i nogle traditioner synes deres sider at være smeltet sammen eller opfattet som tætte søstergudinder. I det bredere mesopotamiske område svarer hun til akkadisk Ishtar, der deler mange af de samme attributter (kærlighed, frugtbarhed og kamp).
Ikonografi og symboler
Astarte afbildes i forskellige former i kunst og på amuletter. Almindelige symboler knyttet til hende omfatter rosetter, stjerner (ofte ottebladsstjernen), månesegl, duer og løver; disse symboler peger både på hendes himmelske aspekter og på hendes forbindelse til kærlighed og magt. Figuriner viser hende undertiden stående eller siddende, bevæbnet eller i erotisk positur — et tegn på hendes dobbelte natur som både beskytter og frugtbarhedsgudinde.
Kultpraksis og arkæologiske fund
Arkæologiske fund fra steder som Ugarit, Sidon, Tyrus og arkæologiske lag i Egypten og Hittiterriget viser votivfigurer, steler og inskriptioner, der bekræfter Astartes udbredelse. Hun dyrkedes i templer og helligdomme, hvor ofre og flydende gaveofre (libationer) indgik. Spørgsmålet om formel 'tempelprostitution' som del af hendes kult er diskuteret i forskningen; mens antikke kilder nogle gange nævner seksuelle ritualer, er det ikke entydigt bevist i alle regioner, og mange moderne forskere anbefaler forsigtighed med at tolke kildematerialet.
Synkretisme og senere identifikationer
I løbet af det 1. årtusinde f.v.t. og i den hellenistiske og romerske periode blev Astarte ofte sammenstillet med andre gudinder. I Egypten blev hun i nogen grad synkroniseret med Isis og Hathor, mens græske og romerske forfattere satte hende i forbindelse med Afrodite, Artemis eller Juno afhængigt af lokale træk. I den syrisk-arameiske verden bidrog sammensmeltningen af træk fra Astarte og krigerske Anat til udviklingen af gudinden Atargatis (ofte fremstillet som en fiskegudinde i senere traditioner), selvom oprindelsen og de nøjagtige forbindelser mellem disse gudinder er komplekse og genstand for forskningsdebatter.
Astarte i Bibelen og antikkens kilder
Den hebraiske Bibel omtaler Astarte (Ashtoreth/Ashtaroth) i forbindelse med Israels og Judaʼs tilbøjelighed til at falde for kana'anæisk religion; Jeremias 44 er et eksempel på et skarpt polemisk angreb mod ofringer til hende. I mange bibelske passager fungerer hendes navn som synonym for "hedensk gudinde" og bruges i et kritisk religiøst sprogbrug. Samtidig viser eksterne kilder — herunder ugaritiske tekster og inskriptioner fra fønikiske byer —, at hun var en central og respekteret guddom i de kulturer, der tilbad hende.
Kort opsummering: Astarte var en semitisk gudinde med roller i himmel, frugtbarhed, kærlighed og krig. Hendes kult var udbredt i det gamle Mellemøsten og kom i kontakt med og blev blandet med andre guddomme i Egypten, Mesopotamien og den græsk-romerske verden. I senere traditioner blev hun ofte sidestillet eller forbundet med den egyptiske Isis, men oprindeligt var hun en selvstændig semitisk gudinde med egne kultformer og lokale variationer.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvem er Astarte?
A: Astarte er himlens dronning, en gudinde for krig og seksuel kærlighed og en stor gudinde i det gamle Mellemøsten.
Q: Havde Astarte en søster?
Svar: Ja, Astarte havde en søster ved navn Anath.
Spørgsmål: Blev Astarte og Anath oprindeligt set som en enkelt guddom?
A: Det er muligt, da de delte så mange egenskaber, at grundlaget for den aramæiske gudinde Atargatis er deres navne sammen.
Spørgsmål: Hvilken betydning har Astarte som en hovedgudinde i visse havnebyer i Middelhavet?
Svar: Astarte var en vigtig gudinde for disse havnebyer, hvilket gjorde hendes kult udbredt, da folk kom i kontakt med den gennem handel og rejser.
Spørgsmål: Hvordan fortolkede de hebraiske lærde betydningen af Ashtoreth, der nævnes i Bibelen?
A: De mener, at Ashtoreth er en bevidst sammenblanding af det græske navn Astarte og det hebraiske ord "boshet", som betyder "skam", hvilket indikerer hebræernes foragt for hendes kult.
Spørgsmål: Hvad betyder udtrykket "Ashtaroth" på hebraisk?
Svar: Ashtaroth er flertalsformen af gudindenavnet på hebraisk og blev et generelt udtryk, der betegner gudinder og hedenskab.
Spørgsmål: Hvilke guder blev Astarte sidestillet med i den græsk-romerske verden?
Svar: Astarte blev sidestillet med Afrodite, Artemis og Juno i den græsk-romerske verden.
Søge