MERS (MERS-CoV): definition, symptomer, smitte og historie

MERS (MERS-CoV): Lær om symptomer, smitteveje, behandling og historien bag udbruddene. Få fakta, forebyggelse og WHO-anbefalinger.

MERS (Middle East Respiratory Syndrome) blev opdaget i Saudi-Arabien i 2012. Det er en sygdom forårsaget af et coronavirus, hvis betegnelse er MERS-CoV. MERS-CoV er et betacoronavirus, som stammer fra flagermus.

Coronavirusser er en familie af vira, hvoraf nogle forårsager forkølelse. De kan smitte både dyr og mennesker. MERS er en slægtning til SARS-virussen (Severe Acute Respiratory Syndrome), som fejede rundt i verden og smittede mere end 8 000 mennesker globalt og dræbte 774, inden den blev stoppet i 2004.

I 2015 opstillede Verdenssundhedsorganisationen selv nogle regler for navngivning af virus: Det er ikke tilladt at bruge et officielt navn til at henvise til et sted, en person eller et dyr. Dette er for at forhindre stigmatisering eller skyld. WHO's regler nævner MERS som et eksempel på, hvad man ikke må gøre, når man navngiver en virus eller sygdom.

Symptomer

Symptomerne kan variere fra milde til svære. Typiske symptomer omfatter:

• Feber
• Tør hoste
• Åndenød og vejrtrækningsbesvær
• Muskelsmerter, utilpashed
• Mave-tarm-symptomer som diarré eller kvalme kan forekomme

Hos nogle patienter udvikler infektionen sig til alvorlig lungebetændelse (pneumoni) og organsvigt. Særligt ældre og personer med kroniske sygdomme (fx diabetes, kronisk nyresygdom, kroniske lungesygdomme eller nedsat immunforsvar) har højere risiko for alvorligt forløb og død. Den rapporterede dødelighed for konstaterede tilfælde har været højere end ved typiske sæsoninfluenzaer (i mange serier omkring 30–40 %), men dette tal kan være påvirket af underrapportering af milde tilfælde.

Smitteveje og smitte

MERS smitter på flere måder:

• Direkte smitte fra dyr: Dromedar-kameler er en vigtig smittekilde for mennesker. Kontakt med syge eller smittebærende kameler, deres spyt eller rå mælk og kød kan medføre overførsel.
• Menneske-til-menneske smitte: Sker primært ved tæt kontakt, især i husstande og sundhedsfaciliteter. Smitte i hospitalsmiljøer (nosokomiel smitte) har været en væsentlig drivkraft bag flere udbrud, f.eks. i Sydkorea i 2015.
• Transmission: Forekommer gennem respiratoriske dråber ved hoste/nyse og ved kontakt med forurenede overflader, og visse medicinske indgreb kan danne aerosoler, som øger risikoen for smitte.

Inkubationstiden er typisk omkring 5–6 dage, men kan være op til 14 dage, hvilket bruges som observationsperiode ved eksponering.

Diagnostik

MERS diagnosticeres ved påvisning af virus-RNA med PCR i respiratoriske prøver (nasopharynkspodning, sputum eller bronkoalveolær lavage). Blodprøver kan vise tegn på inflammation, og billeddiagnostik (røntgen eller CT) kan vise pneumoni. Behandling er i vid udstrækning støttende — der er ingen bredt godkendt antivirusbehandling eller vaccine til almen brug mod MERS (se afsnit om behandling/forebyggelse).

Behandling

• Støttende behandling: Respiratorisk støtte (ilt eller mekanisk ventilation), væsketerapi og behandling af komplikationer.
• Eksperimentelle terapier: Forskning har undersøgt antivirale midler og antistofbehandlinger, men ingen specifik behandling er standardiseret globalt. Intensivbehandling kan være nødvendig ved alvorligt forløb.

Forebyggelse

• God håndhygiejne og hosteetikette.
• Undgå tæt kontakt med syge personer, især på hospitaler.
• Undgå kontakt med kameler, deres spyt eller urenset kamelmælk/kød i områder med kendt MERS-smitte.
• Strenge infektionskontrolrutiner på sundhedsfaciliteter — brug af personlige værnemidler (maske, handsker, beskyttelsesbriller) ved kontakt med mistænkte tilfælde.
• Rejsende til områder med kendt MERS-aktivitet bør følge lokale sundhedsråd og søge læge ved symptomer efter ophold.

Der er løbende forskning i vacciner og antivirale behandlinger, men pr. nu er der ingen udbredt tilgængelig vaccine mod MERS.

Historie og epidemiologi

MERS blev først beskrevet i 2012 i Saudi-Arabien. Sygdommen har især ramt lande på Den Arabiske Halvø, men importtilfælde og mindre udbrud er set i andre lande. Et stort udbrud uden for Mellemøsten fandt sted i Sydkorea i 2015, hvor en rejserelateret import afvirkning førte til hundreder af smittede i hospitalsmiljøer.

Virusens naturlige oprindelse vurderes at være flagermus, mens dromedar-kamelen er den vigtigste mellemvært, der overfører virus til mennesker i regioner, hvor kameler er almindelige.

Prognose og risikogrupper

Prognosen varierer med alder, komorbiditet og adgang til intensiv behandling. Mange milde tilfælde kan være udiagnosticerede, mens hospitaliserede patienter — især ældre og kronisk syge — kan få et alvorligt forløb med høj mortalitet. Tidlig genkendelse og streng infektionskontrol i sundhedsvæsenet er afgørende for at begrænse spredning og forbedre resultater.

Praktiske råd

• Søg læge ved feber og respiratoriske symptomer efter ophold i områder med MERS-aktivitet eller efter kontakt med kameler.
• Informer sundhedspersonale om rejse- og eksponeringshistorie, så passende isolation og test kan iværksættes.
• Følg anbefalinger fra lokale sundhedsmyndigheder og Verdenssundhedsorganisationen vedrørende rejser og sygdomsforebyggelse.

Hvis du ønsker opdaterede tal om antal registrerede tilfælde eller aktuelle udbrud, anbefales det at konsultere officielle kilder som WHO eller nationale sundhedsmyndigheder, da situationen kan ændre sig over tid.

Spørgsmål og svar

Q: Hvad er MERS?

Q: Hvor blev MERS opdaget?

Q: Hvad er oprindelsen til MERS-CoV?

Spørgsmål: Hvad er forholdet mellem MERS og SARS?

Q: Hvad er coronavira?

Q: Hvorfor har WHO lavet regler for navngivning af virus?

Q: Hvad er et eksempel på, hvad man ikke skal gøre, når man navngiver en virus eller sygdom i henhold til WHO's regler?

Søg efter bogstav