Menstruel migræne | betegnelse, der bruges til at beskrive både ægte menstruationsmigræne og menstruationsrelateret migræne

Symptomer

Advarselssymptomer

Advarselssymptomer, også kaldet prodrome-symptomer, forekommer ofte før et migræneanfald.

• Søvnighed
• Træthed
• Depression (tristhed), eufori (meget glad) eller irritabilitet
• Rastløshed
• Overdreven (for meget) g gabning
• Trang til mad, især til søde eller salte fødevarer eller tab af appetit
• Øget tørst
• Diarré
• Kvalme
• Oppustethed: Kroppen tilbageholder (beholder) for meget vand
• Stivhed i nakken
• Talkativeness (taler for meget)
• Føles svimmel
• Smerter og kramper i livmoderen

Symptomer på hovedpine

En dunkende, dunkende hovedpine med smerter i den ene side af hovedet (unilateral). Den side af hovedet, der har smerten, skifter fra den ene hovedpine til den anden.

 
Dette er en blisterpakning med Levlen®ED p-piller. Disse piller indeholder ethinyloestradiol, en af de tre former for hormonet østrogen. Hvis man stopper med at bruge p-piller, falder kvindens østrogenniveau; det kan forårsage menstruationsmigræne hos nogle kvinder.  

Diagnoser

International Headache Society-klassifikation af ren menstruationsmigræne og menstruationsrelateret migræne

A1.1.1.1 Ren menstruationsmigræne uden aura Symptomer på denne form for migræne: A. Anfald hos en menstruerende kvinde, der har samme symptomer som "1.1 Migræne uden aura" B. Anfaldene forekommer kun på dag 1 ± 2 (dvs. dag +2 til -3) af menstruationen i mindst to ud af tre menstruationscyklusser og ikke på andre tidspunkter i cyklusen. C.En menstruationscyklus er det tidsrum, der går mellem en kvindes menstruationer. Cyklusen starter fra starten af en menstruation og slutter ved starten af den næste. En cyklus er normalt er 28 dage lang.  Noter:  1. Den første menstruationsdag er dag 1, og dagen før er dag -1; der findes ikke en dag 0. 2. For at få Ren menstruationsmigræne betyder menstruation her, når der sker normal blødning i en normal menstruationscyklus, eller når kvinden holder op med at tage hormoner, som f.eks. p-piller. A1.1.2 Menstruationsrelateret migræne uden aura Symptomer på denne form for migræne: A. Anfald hos en menstruerende kvinde, der har samme symptomer som "1.1 Migræne uden aura" B. Anfaldene forekommer på dag 1 ± 2 (dvs. dag -2 til +3) af menstruationen i mindst to ud af tre menstruationscyklusser plus på andre tidspunkter i cyklusen Bemærkninger:  1. Den første menstruationsdag er dag 1, og dagen før er dag -1; der er ingen dag 0. 2. For at få menstruationsrelateret migræne uden aura betyder menstruation her, at menstruation er det tidspunkt, hvor der sker normal blødning i en normal menstruationscyklus, eller når kvinden holder op med at tage hormoner, som f.eks. p-piller. tilpasset fra International Headache Society

Diagnosen menstruationsmigræne stilles ved at holde styr på, hvornår migrænen opstår i en periode på mindst tre måneder. Menstruationsrelaterede migræneanfald opstår normalt mellem 2 dage før og 3 dage efter menstruationens start i mindst 2 ud af 3 menstruationscyklusser (perioder) i træk. Ren menstruationsmigræne og menstruationsrelateret migræne er begge migræne uden auraer med et undtagelsesvis sjældent tilfælde med aura, der blev rapporteret i 2012.

Menstrual Migraine Assesment Tool (MMAT) er et simpelt spørgeskema med tre spørgsmål, som har vist sig at være ret præcist til at diagnosticere menstruationsmigræne (Tepper SJ, 2008). De tre spørgsmål er:

1. Opstår migræne i tidsrummet 2 dage før begyndelsen af en kvindes periode, indtil den tredje dag efter starten af perioden. Og sker det i de fleste måneder.
2. Hovedpine, der opstår i denne periode, kan blive meget alvorlig.
3. Oplever kvinden fotofobi, som er når et medicinsk problem forårsager, at lys generer en persons øjne.

Svaret på det første spørgsmål skal være ja, og der skal være mindst ét ja til enten spørgsmål 2 eller spørgsmål 3.

For at holde styr på, hvornår på måneden migrænen opstår, er det nyttigt at bruge en hovedpinedagbog. En person bruger hovedpinedagbogen til at skrive oplysninger om sin hovedpine ned, f.eks. hvornår den begyndte, hvilke symptomer den havde, hvor slemme smerterne var, osv.

 
Et eksempel på en hovedpinedagbog. Det kan være meget nyttigt at føre en hovedpinedagbog ved diagnosticering af migrænehovedpine og ved styring af behandlingen heraf.  

Komorbiditeter

Hvis en person har én sygdom, er der ofte større sandsynlighed for, at vedkommende også vil have en eller flere andre medicinske eller psykiatriske lidelser. Disse andre lidelser er "komorbide lidelser" eller "komorbiditeter". Der er forskellige komorbide medicinske og psykiatriske tilstande, der er forbundet med migræne. Behandlingen og prognosen (om en sygdom bliver bedre, værre eller forbliver den samme over tid) af migræne påvirkes af de komorbide lidelser, der kan være til stede og/eller chancen for at få komorbide lidelser.

Astma

Præmenstruel astma (PMA): er når astmasymptomer forværres i den præmenstruelle periode. Denne tilstand kan påvirke op til 40 % af kvindelige astmapatienter. For at kunne stille diagnosen PMA er det nødvendigt at have en detaljeret historie om menstruationscyklernes timing sammen med de astmasymptomer, der opleves, og den maksimale ekspiratoriske flowhastighed (PMA kan medføre, at PEF sænkes i den præmenstruelle periode). Det er nyttigt for at stille en diagnose at føre dagbog over symptomer og peak expiratory flow (PEF) hastigheder.

Raynauds sygdom: er en kredsløbsforstyrrelse, hvor de mindre arterier, der forsyner ekstremiteterne med blod - oftest hænderne, men det kan også påvirke tæerne, næsetippen og ørerne - bliver smallere, hvilket reducerer blodgennemstrømningen. Dette medfører, at ekstremiteterne bliver følelsesløse og køligere end kroppens kernetemperatur. Det kan udløses af stress og kulde.

Epilepsi

Fibromyalgi

Komorbide psykiatriske tilstande

svær depressiv lidelse

Angst

Bipolar lidelse

 

En person, der har migræne, har en større risiko for at have en eller flere andre medicinske og/eller psykiatriske lidelser; disse andre lidelser er comorbide med migræne. Diagrammet viser nogle af de vigtigste komorbiditeter.  

Forebyggelse

Der findes behandlinger, som bruges mod menstruationsmigræne, og som i nogle tilfælde kan reducere, hvor ofte en kvinde får dem, og hvor slemme de er. Denne form for behandling kaldes profylaktisk behandling, og den anvendes i den perimenstruelle periode, som er tiden mellem menstruationerne.

Profylaktisk behandling af menstruationsmigræne bør forsøges i mindst 3 menstruationscyklusser for at se, om denne form for behandling virker, før den stoppes. Medicin, der anvendes, kan omfatte:

• NSAID'er (ikke-steroide antinflammatoriske lægemidler):

1. Napraxen natrium såsom Aleve

• Betablokkere - såsom propranolol, nadolol, atenolol og metoprolol

• Tricykliske antidepressiva (TCA'er) og andre former for antidepressiv medicin anvendes ofte til forebyggelse af migræne. Disse omfatter amitriptylin, nortriptylin og doxepin.

 
Et østradiol transdermal plaster. Estradiol er en af de tre slags østrogener. Dette plaster bæres på huden, og østradiol kommer ind i kroppen gennem huden.  

Behandling

Akutte behandlinger (kortvarig behandling) omfatter lægemidler kaldet ikke-steroide antiinflammatoriske lægemidler (NSAIDS) (lægemidler, der hjælper med at stoppe inflammation, som er rødme, hævelse, smerte, ømhed, varme i dele af kroppen), triptaner som f.eks. frovatriptan, ergotominer, som er en slags medicin fremstillet af en svamp kaldet ergot, og østrogen transdermale plastre, som er plastre, der bæres på huden, og som indeholder østrogen, der kommer ind i kroppen gennem huden og derefter ind i blodbanen.

 

Årsager

Man kender ikke de nøjagtige årsager til menstruationsmigræne med sikkerhed, men der er en sammenhæng mellem faldende niveauer af det kvindelige hormon østrogen og et migræneanfald. Østrogenniveauet kan falde efter blødning i løbet af menstruationscyklussen, eller når eksterne kilder til østrogen ikke længere indtages, som når en kvinde holder op med at tage p-piller eller hormonpiller i hormonerstatningsterapi.