AlegsaOnline.com

Menstruel migræne (katamenial): symptomer, årsager og behandling

Menstruel migræne: Læs om symptomer, årsager og effektiv behandling af katamenial migræne — hvorfor den er sværere at behandle, og hvordan du kan lindre anfald.

Forfatter: Leandro Alegsa

08-03-2026

Menstruel migræne (også kaldet katamenial migræne) er en betegnelse for både ægte menstruationsmigræne og menstruationsrelateret migræne. Ca. 7–14 % af kvinderne har kun migræne i forbindelse med menstruation; disse kaldes ægte menstruationsmigræne. De fleste kvindelige migranere oplever migræneanfald gennem hele menstruationscyklussen, men med et øget antal perimenstruelt; disse kaldes menstruationsrelateret eller menstruationsudløst migræne.

Tidligere antog man, at almindelige behandlinger mod migræne ville virke lige godt ved menstruationsmigræne, men erfaring og forskning har vist, at menstruationsmigræne ofte er mere alvorlig og sværere at behandle. Derfor betragtes menstruationsmigræne i dag som en særskilt medicinsk lidelse. I 2008 fik menstruationsmigræne sin egen ICD-9-kode (346.4–346.43), som adskiller den fra andre typer migræne.

Hvor almindelig er det?

Omkring 40 % af kvinderne og 20 % af mændene vil få migræne på et tidspunkt i deres liv; de fleste får deres første migræne, inden de er 35 år. Blandt kvinder med migræne forekommer menstruationsrelateret migræne hos mere end halvdelen.

Symptomer

Tidspunkt: Anfaldene optræder typisk omkring menstruationen — ofte fra to dage før til tre dage efter menstruationsstart.
Smertekarakter: Ofte ensidig, pulserende og moderat til svær intensitet.
Varighed: Menstruationsmigræne varer ofte længere end andre migræneanfald og kan være mere langtrukne.
Associerede symptomer: Kvalme, opkastning, følsomhed over for lys (fotofobi) og lyd (fonofobi), nakkesmerter og træthed.
Aura: Menstruationsmigræne er normalt migræne uden aura, men tilfælde med aura er beskrevet, så det kan forekomme. Aura påvirker ofte synet, men kan også påvirke berøring (berøring), motorisk kontrol og tale (tale).
Behandlingsrespons: Akutte, kortvarige behandlinger virker ofte mindre effektivt ved menstruationsmigræne end ved andre typer migræne.

Årsager og udløsende faktorer

Den vigtigste udløsende faktor menes at være hormonelle forandringer, især svingninger og fald i østrogenniveauet i perioden omkring menstruationen. Andre bidragende faktorer kan være øget produktion af prostaglandiner i forbindelse med blødning, søvnmangel, stress, dehydrering og kost- eller miljøtriggere. Mange kvinder oplever, at migræneanfaldene forværres i perimenstruel periode på grund af kombinationen af hormonelle ændringer og almindelige migrænetriggere.

Diagnose

Diagnosen baseres på sygehistorie og mønsteret af hovedpine i relation til menstruationen. En hovedpinedagbog, hvor man noterer tidspunkter for hovedpine og menstruation over flere cykler, er ofte afgørende.
Internationalt klassifikationssystem (ICHD) bruger kriterier for at skelne ægte menstruationsmigræne fra menstruationsrelateret migræne, bl.a. timing omkring menstruationen (typisk dag −2 til +3 i forhold til menstruationsstart) over flere cykler.
Det er vigtigt at udelukke andre årsager til hovedpine, især ved atypiske mønstre eller neurologiske udfaldssymptomer.

Behandling

Behandling af menstruationsmigræne omfatter både akut behandling af anfald og forebyggende (profylaktisk) behandling i den perimenstruelle periode.

Akut behandling: De samme medicintyper som ved almindelig migræne anvendes ofte (fx NSAID-præparater og triptaner), men effekt kan være mindre god. Små, overdrevne eller gentagne doser bør kun anvendes efter lægens vejledning.
Perimenstruel profylakse: Hos kvinder med gentagne, svære perimenstruelle anfald kan korttidsprofylakse i dagene omkring menstruationen være effektiv. Dette kan omfatte lavdosis NSAID i perioden eller kortvarig brug af triptaner efter lægeligt skøn.
Hormonel behandling: Stabilisering af hormonniveauet (fx ændret brug af hormonelle præventionsmidler, kontinuerlig eller forlænget cyklus) kan afhjælpe symptomer hos nogle kvinder. Beslutning om hormonbehandling bør ske i samråd med læge pga. bivirkninger og kontraindikationer.
Langtidsprofylakse: Ved hyppige og invaliderende anfald kan længerevarende profylaktisk medicin overvejes (fx visse betablokkere, antiepileptika eller antidepressiva). Valg afhænger af individuelle faktorer og samtidig sygdom.
Ikke-medikamentelle tiltag: Søvnregulering, stresshåndtering, regelmæssig kost, tilstrækkelig væskeindtag og undgåelse af kendte triggere kan reducere hyppighed og sværhedsgrad.

Særlige forhold

Graviditet og amning: Mange lægemidler er enten kontraindicerede eller bør bruges med forsigtighed under graviditet og amning. Diskuter altid behandling med læge, hvis du er gravid eller planlægger graviditet.
Medicinoverforbrugshovedpine: Gentagen daglig brug af smertestillende medicin kan føre til kronisk hovedpine. Følg lægens anvisninger for dosering og varighed.

Når skal du søge læge?

Hvis hovedpinemønstret ændrer sig markant, bliver hyppigere eller mere alvorligt.
Hvis du oplever nye eller vedvarende neurologiske symptomer såsom permanent synstab, svære tale- eller føleforstyrrelser eller svaghed.
Hvis anfald ikke reagerer på ordentlig behandling, eller hvis du overvejer hormonel behandling for at forebygge menstruationsmigræne.

Opsummering: Menstruel migræne er en almindelig, ofte mere alvorlig variant af migræne, der er tæt forbundet med hormonelle svingninger omkring menstruationen. En kombination af nøje diagnosticering, akutte behandlinger, korttidsprofylakse i perimenstruel periode og eventuelt hormonel stabilisering kan forbedre symptomerne. Tal med din læge eller en hovedpine-specialist for individuel vurdering og behandlingsplan.

Symptomer

Advarselssymptomer

Advarselssymptomer, også kaldet prodrome-symptomer, forekommer ofte før et migræneanfald.

Søvnighed
Træthed
Depression (tristhed), eufori (meget glad) eller irritabilitet
Rastløshed
Overdreven (for meget) g gabning
Trang til mad, især til søde eller salte fødevarer eller tab af appetit
Øget tørst
Diarré
Kvalme
Oppustethed: Kroppen tilbageholder (beholder) for meget vand
Stivhed i nakken
Talkativeness (taler for meget)
Føles svimmel
Smerter og kramper i livmoderen

Symptomer på hovedpine

En dunkende, dunkende hovedpine med smerter i den ene side af hovedet (unilateral). Den side af hovedet, der har smerten, skifter fra den ene hovedpine til den anden.

Dette er en blisterpakning med Levlen®ED p-piller. Disse piller indeholder ethinyloestradiol, en af de tre former for hormonet østrogen. Hvis man stopper med at bruge p-piller, falder kvindens østrogenniveau; det kan forårsage menstruationsmigræne hos nogle kvinder.

Diagnoser

International Headache Society-klassifikation af ren menstruationsmigræne og menstruationsrelateret migræne

A1.1.1.1 Ren menstruationsmigræne uden aura
Symptomer på denne form for migræne:
A. Anfald hos en menstruerende kvinde, der har samme symptomer som "1.1 Migræne uden aura"
B. Anfaldene forekommer kun på dag 1 ± 2 (dvs. dag +2 til -3) af menstruationen i mindst to ud af tre menstruationscyklusser og ikke på andre tidspunkter i cyklusen. C.En menstruationscyklus er det tidsrum, der går mellem en kvindes menstruationer. Cyklusen starter fra starten af en menstruation og slutter ved starten af den næste. En cyklus er normalt er 28 dage lang.
Noter:
1. Den første menstruationsdag er dag 1, og dagen før er dag -1; der findes ikke en dag 0. 2. For at få Ren menstruationsmigræne betyder menstruation her, når der sker normal blødning i en normal menstruationscyklus, eller når kvinden holder op med at tage hormoner, som f.eks. p-piller.

A1.1.2 Menstruationsrelateret migræne uden aura
Symptomer på denne form for migræne:
A. Anfald hos en menstruerende kvinde, der har samme symptomer som "1.1 Migræne uden aura"
B. Anfaldene forekommer på dag 1 ± 2 (dvs. dag -2 til +3) af menstruationen i mindst to ud af tre menstruationscyklusser plus på andre tidspunkter i cyklusen
Bemærkninger:
1. Den første menstruationsdag er dag 1, og dagen før er dag -1; der er ingen dag 0. 2. For at få menstruationsrelateret migræne uden aura betyder menstruation her, at menstruation er det tidspunkt, hvor der sker normal blødning i en normal menstruationscyklus, eller når kvinden holder op med at tage hormoner, som f.eks. p-piller.
tilpasset fra International Headache Society

Diagnosen menstruationsmigræne stilles ved at holde styr på, hvornår migrænen opstår i en periode på mindst tre måneder. Menstruationsrelaterede migræneanfald opstår normalt mellem 2 dage før og 3 dage efter menstruationens start i mindst 2 ud af 3 menstruationscyklusser (perioder) i træk. Ren menstruationsmigræne og menstruationsrelateret migræne er begge migræne uden auraer med et undtagelsesvis sjældent tilfælde med aura, der blev rapporteret i 2012.

Menstrual Migraine Assesment Tool (MMAT) er et simpelt spørgeskema med tre spørgsmål, som har vist sig at være ret præcist til at diagnosticere menstruationsmigræne (Tepper SJ, 2008). De tre spørgsmål er:

Opstår migræne i tidsrummet 2 dage før begyndelsen af en kvindes periode, indtil den tredje dag efter starten af perioden. Og sker det i de fleste måneder.
Hovedpine, der opstår i denne periode, kan blive meget alvorlig.
Oplever kvinden fotofobi, som er når et medicinsk problem forårsager, at lys generer en persons øjne.

Svaret på det første spørgsmål skal være ja, og der skal være mindst ét ja til enten spørgsmål 2 eller spørgsmål 3.

For at holde styr på, hvornår på måneden migrænen opstår, er det nyttigt at bruge en hovedpinedagbog. En person bruger hovedpinedagbogen til at skrive oplysninger om sin hovedpine ned, f.eks. hvornår den begyndte, hvilke symptomer den havde, hvor slemme smerterne var, osv.

Et eksempel på en hovedpinedagbog. Det kan være meget nyttigt at føre en hovedpinedagbog ved diagnosticering af migrænehovedpine og ved styring af behandlingen heraf.

Komorbiditeter

Hvis en person har én sygdom, er der ofte større sandsynlighed for, at vedkommende også vil have en eller flere andre medicinske eller psykiatriske lidelser. Disse andre lidelser er "komorbide lidelser" eller "komorbiditeter". Der er forskellige komorbide medicinske og psykiatriske tilstande, der er forbundet med migræne. Behandlingen og prognosen (om en sygdom bliver bedre, værre eller forbliver den samme over tid) af migræne påvirkes af de komorbide lidelser, der kan være til stede og/eller chancen for at få komorbide lidelser.

Astma

Præmenstruel astma (PMA): er når astmasymptomer forværres i den præmenstruelle periode. Denne tilstand kan påvirke op til 40 % af kvindelige astmapatienter. For at kunne stille diagnosen PMA er det nødvendigt at have en detaljeret historie om menstruationscyklernes timing sammen med de astmasymptomer, der opleves, og den maksimale ekspiratoriske flowhastighed (PMA kan medføre, at PEF sænkes i den præmenstruelle periode). Det er nyttigt for at stille en diagnose at føre dagbog over symptomer og peak expiratory flow (PEF) hastigheder.

Raynauds sygdom: er en kredsløbsforstyrrelse, hvor de mindre arterier, der forsyner ekstremiteterne med blod - oftest hænderne, men det kan også påvirke tæerne, næsetippen og ørerne - bliver smallere, hvilket reducerer blodgennemstrømningen. Dette medfører, at ekstremiteterne bliver følelsesløse og køligere end kroppens kernetemperatur. Det kan udløses af stress og kulde.

Epilepsi

Fibromyalgi

Komorbide psykiatriske tilstande

svær depressiv lidelse

Angst

Bipolar lidelse

En person, der har migræne, har en større risiko for at have en eller flere andre medicinske og/eller psykiatriske lidelser; disse andre lidelser er comorbide med migræne. Diagrammet viser nogle af de vigtigste komorbiditeter.

Forebyggelse

Der findes behandlinger, som bruges mod menstruationsmigræne, og som i nogle tilfælde kan reducere, hvor ofte en kvinde får dem, og hvor slemme de er. Denne form for behandling kaldes profylaktisk behandling, og den anvendes i den perimenstruelle periode, som er tiden mellem menstruationerne.

Profylaktisk behandling af menstruationsmigræne bør forsøges i mindst 3 menstruationscyklusser for at se, om denne form for behandling virker, før den stoppes. Medicin, der anvendes, kan omfatte:

NSAID'er (ikke-steroide antinflammatoriske lægemidler):

1. Napraxen natrium såsom Aleve

Betablokkere - såsom propranolol, nadolol, atenolol og metoprolol

Tricykliske antidepressiva (TCA'er) og andre former for antidepressiv medicin anvendes ofte til forebyggelse af migræne. Disse omfatter amitriptylin, nortriptylin og doxepin.

Et østradiol transdermal plaster. Estradiol er en af de tre slags østrogener. Dette plaster bæres på huden, og østradiol kommer ind i kroppen gennem huden.

Behandling

Akutte behandlinger (kortvarig behandling) omfatter lægemidler kaldet ikke-steroide antiinflammatoriske lægemidler (NSAIDS) (lægemidler, der hjælper med at stoppe inflammation, som er rødme, hævelse, smerte, ømhed, varme i dele af kroppen), triptaner som f.eks. frovatriptan, ergotominer, som er en slags medicin fremstillet af en svamp kaldet ergot, og østrogen transdermale plastre, som er plastre, der bæres på huden, og som indeholder østrogen, der kommer ind i kroppen gennem huden og derefter ind i blodbanen.

Årsager

Man kender ikke de nøjagtige årsager til menstruationsmigræne med sikkerhed, men der er en sammenhæng mellem faldende niveauer af det kvindelige hormon østrogen og et migræneanfald. Østrogenniveauet kan falde efter blødning i løbet af menstruationscyklussen, eller når eksterne kilder til østrogen ikke længere indtages, som når en kvinde holder op med at tage p-piller eller hormonpiller i hormonerstatningsterapi.

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvad er menstruationsmigræne?

A: Menstruel migræne (også kaldet katamenial migræne) er et begreb, der bruges til at beskrive både ægte menstruationsmigræne og menstruationsrelateret migræne. Ægte menstruationsmigræne forekommer hos ca. 7-14 % af kvinderne, mens de fleste kvindelige migranter oplever et øget antal migræneanfald i løbet af menstruationscyklussen, der betegnes som menstruationsrelateret eller menstruationsudløst migræne.

Spørgsmål: Hvordan adskiller menstruationsmigræne sig fra andre typer migræne?

A: Menstruationsmigræne betragtes nu som en særskilt medicinsk lidelse i forhold til andre typer migræne på grund af, at behandlinger for almindelig migræne ikke virker lige så godt ved menstruationsmigræne. I 2008 blev der indført ICD-9-koder (346.4-346.43) specifikt for menstruationsmigræne, hvilket adskiller den fra andre former for hovedpineforstyrrelser.

Spørgsmål: Hvor almindelig er menstruationsrelateret migræne?

Svar: Menstruationsrelateret migræne forekommer hos mere end 50 procent af de kvinder, der har migrænehovedpine.

Spørgsmål: Er der nogen forskelle mellem almindelige og menstruationsbetingede migræneanfald?

Svar: Menstruationsmigræneanfald varer normalt længere end almindelige migræneanfald, og kortvarige behandlinger virker ikke så godt på dem som på andre former for migræne. De er normalt uden aura, men i 2012 blev der rapporteret om et tilfælde af menstruationsmigræne med aura, så det er muligt, at de også kan forekomme med aura. Auraer påvirker visse dele af hjernen, f.eks. synet og den motoriske kontrol (bevægelige dele af kroppen).

Spørgsmål: Hvor mange mennesker får migræne på et tidspunkt i deres liv?

Svar: Ca. 40 % af kvinderne og 20 % af mændene får migræne på et tidspunkt i deres liv; de fleste får deres første migræne inden de bliver 35 år.

Sp: Hvad forårsager menstruationsmigræne?

A: Den nøjagtige årsag til menstruationsmigræne er ukendt, men man mener, at den hænger sammen med hormonelle ændringer i den præmenstruelle periode, hvor østrogenniveauet falder betydeligt lige før ægløsningen.