Bovin spongiform encefalopati (BSE) – kogalskab: definition og fakta
Lær om bovin spongiform encefalopati (kogalskab): symptomer, årsager, inkubationstid, smitterisiko og konsekvenser for kvæg og fødevaresikkerhed.
Mad cow disease er det almindelige navn for bovin spongiform encephalopati (BSE), også kaldet kogalskab. Det er en dødelig sygdom, der rammer køers nervesystem og skyldes misfoldede prionproteiner. Sygdommen fører til karakteristiske svampede forandringer i hjernen, hvor hjernevævet gradvist nedbrydes. Når hjernen er påvirket, ændrer dyrene ofte adfærd med nervøsitet eller aggression, får nedsat koordination, problemer med at gå, vægttab og nedsat mælkeproduktion. Årsagen er relateret til den unormale konformation af prionproteinets struktur, som får normale prioner til at foldes forkert og ophobe sig i hjernen.
Symptomer og forløb
Symptomerne kommer typisk gradvist efter en lang inkubationstid. BSE rammer oftest voksne dyr, og sygdommens forløb omfatter:
- Adfærdsændringer: nervøsitet, overfølsomhed overfor lyde, pludselig aggression eller tilbagetrukkethed.
- Motoriske vanskeligheder: ukoordinerede bevægelser, ataksi, problemer med at rejse sig eller gå.
- Fysiske tegn: vægttab trods appetit, nedsat mælkeydelse hos malkekøer.
- Sygdommen er altid dødelig.
Smitteveje og risiko
BSE smitter ikke som en almindelig infektion; smittekilden er kontamineret foder indeholdende væv fra inficerede dyr (fx kød- og benmel). Prionerne er usædvanligt modstandsdygtige over for varme og almindelig desinfektion, hvilket har gjort kontrol vanskeligere. For mennesker blev der i 1996 påvist en sammenhæng mellem BSE og en variant af Creutzfeldt–Jakob sygdom (vCJD), hvilket førte til stor bekymring om fødevaresikkerhed i England og internationalt.
Historisk betydning
BSE-epidemien i 1980'erne og 1990'erne ramte især Storbritannien hårdt. Mere end 179.000 inficerede køer blev registreret i perioden, og omkring 4,4 millioner dyr blev aflivede i forsøg på at begrænse spredningen. Opdagelsen af sammenhængen til menneskelig sygdom i 1996 udløste omfattende foranstaltninger fra myndigheder og ændringer i landbrugs- og fødevarepraksis verden over.
Diagnose og overvågning
Diagnose af BSE kræver typisk undersøgelser af hjernevæv efter afliving. Der findes hurtigtests til overvågning, mens ante-mortem diagnosticering er begrænset. Efter epidemien blev der indført omfattende overvågning af kvæg, obligatorisk testning af mistænkelige dyr og streng kontrol med brug af animalske proteiner i foder.
Forebyggelse og kontrol
- Indførelse af forbud mod anvendelse af ruminant protein i fodermidler til ruminanter.
- Kontrol med såkaldte specified risk materials (højrisikovæv som hjerne og rygmarv), så disse ikke kommer i fødevarekæden.
- Overvågning og testning af kvæg samt aflivning af bekræftede tilfælde.
- Strenge sikkerhedsregler i slagterier og til håndtering af animalske biprodukter.
Betyder BSE stadig noget for forbrugere?
Siden indførelsen af kontrolforanstaltninger er antallet af BSE-tilfælde faldet drastisk i de fleste lande. Risikoen for at få vCJD gennem fødevarer er i dag meget lav i lande med effektive kontrolprogrammer. Det er dog vigtigt at vide, at prioner ikke ødelægges ved almindelig kogning eller standard pasteurisering, så myndigheders regler om fjernelse af højrisikovæv og forbud mod visse foderstoffer fastholdes som centrale sikkerhedsforanstaltninger.
Praktiske råd
- Følg lokale myndigheders anbefalinger og lovgivning vedrørende fødevaresikkerhed.
- Stol på fødevarekontrollen: fødevaremyndigheder sikrer, at højrisikovæv ikke ender i konsumvarer.
- Til professionelle i landbrug og slagterier: overhold fodringsforbud, korrekt håndtering af biprodukter og rapportér mistænkelige tilfælde.
Opsummering: Bovin spongiform encefalopati (BSE) er en alvorlig prionsygdom, der rammer kvæg og kan have konsekvenser for menneskers sundhed i form af vCJD. Takket være omfattende kontrolforanstaltninger er sygdommens udbredelse i dag væsentligt reduceret, men fortsat overvågning og forebyggelse er nødvendig for at beskytte både dyr og mennesker.
Ko med kogalskab, der ikke kan stå og forsøger at grave et hul
Korea
I 2012 gjorde den koreanske præsident Lees forhandlinger om import af oksekød fra USA offentligheden vred. Mange mennesker gik ud på pladsen foran rådhuset og protesterede. Det skabte en masse ballade, og præsidentens godkendelsesprocent faldt kraftigt.
Indien
|
| Dette afsnit har ingen kilder. |
Kun indiske (Desi Cow) køer kunne overleve sygdommen. Forskerne forsøger stadig at finde ud af, hvorfor kun Desi-køerne kan modstå sygdommen. Andre lande er begyndt at importere indiske ko-racer til deres lande.
Relaterede sider
- Prionsygdom
- Creutzfeldt-Jakobs sygdom ("kogalskab" hos mennesker)
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er kogalskab?
A: Kogalskab er det almindelige navn for bovin spongiform encephalopati, som er en sygdom, der påvirker koens nervesystem og fysiske tilstand.
Q: Hvad forårsager kogalskab?
A: Kogalskab kommer fra prionproteinets kemiske struktur.
Q: Hvad sker der med hjernen hos en ko med kogalskab?
A: Når kvæg får kogalskab, dannes der huller i deres hjerner. Hjernen bliver svampet og begynder at gå til grunde.
Q: Hvad er symptomerne på kogalskab hos kvæg?
A: Kvæget bliver meget voldeligt og viser tegn på mentale forstyrrelser og har problemer med at bevæge sig.
Q: Hvad er inkubationstiden for kogalskab?
A: Inkubationstiden for kogalskab er ca. 4~5 år.
Q: Hvor let kan kvæg, der er 4~5 år gammelt, få kogalskab?
A: Kvæg, der er 4-5 år gammelt, kan meget let få kogalskab.
Q: Hvordan har kogalskab påvirket kvægindustrien?
A: Kogalskab har skadet kvægindustrien. Nogle fødevarer blev fremstillet af kvæg, der havde sygdommen. I England, som var den nation, der blev hårdest ramt, blev mere end 179.000 kreaturer smittet, og 4,4 millioner blev aflivet i et forsøg på at komme af med sygdommen.
Søge