Mad cow disease er det almindelige navn for bovin spongiform encephalopati (BSE), også kaldet kogalskab. Det er en dødelig sygdom, der rammer køers nervesystem og skyldes misfoldede prionproteiner. Sygdommen fører til karakteristiske svampede forandringer i hjernen, hvor hjernevævet gradvist nedbrydes. Når hjernen er påvirket, ændrer dyrene ofte adfærd med nervøsitet eller aggression, får nedsat koordination, problemer med at gå, vægttab og nedsat mælkeproduktion. Årsagen er relateret til den unormale konformation af prionproteinets struktur, som får normale prioner til at foldes forkert og ophobe sig i hjernen.

Symptomer og forløb

Symptomerne kommer typisk gradvist efter en lang inkubationstid. BSE rammer oftest voksne dyr, og sygdommens forløb omfatter:

  • Adfærdsændringer: nervøsitet, overfølsomhed overfor lyde, pludselig aggression eller tilbagetrukkethed.
  • Motoriske vanskeligheder: ukoordinerede bevægelser, ataksi, problemer med at rejse sig eller gå.
  • Fysiske tegn: vægttab trods appetit, nedsat mælkeydelse hos malkekøer.
  • Sygdommen er altid dødelig.

Smitteveje og risiko

BSE smitter ikke som en almindelig infektion; smittekilden er kontamineret foder indeholdende væv fra inficerede dyr (fx kød- og benmel). Prionerne er usædvanligt modstandsdygtige over for varme og almindelig desinfektion, hvilket har gjort kontrol vanskeligere. For mennesker blev der i 1996 påvist en sammenhæng mellem BSE og en variant af Creutzfeldt–Jakob sygdom (vCJD), hvilket førte til stor bekymring om fødevaresikkerhed i England og internationalt.

Historisk betydning

BSE-epidemien i 1980'erne og 1990'erne ramte især Storbritannien hårdt. Mere end 179.000 inficerede køer blev registreret i perioden, og omkring 4,4 millioner dyr blev aflivede i forsøg på at begrænse spredningen. Opdagelsen af sammenhængen til menneskelig sygdom i 1996 udløste omfattende foranstaltninger fra myndigheder og ændringer i landbrugs- og fødevarepraksis verden over.

Diagnose og overvågning

Diagnose af BSE kræver typisk undersøgelser af hjernevæv efter afliving. Der findes hurtigtests til overvågning, mens ante-mortem diagnosticering er begrænset. Efter epidemien blev der indført omfattende overvågning af kvæg, obligatorisk testning af mistænkelige dyr og streng kontrol med brug af animalske proteiner i foder.

Forebyggelse og kontrol

  • Indførelse af forbud mod anvendelse af ruminant protein i fodermidler til ruminanter.
  • Kontrol med såkaldte specified risk materials (højrisikovæv som hjerne og rygmarv), så disse ikke kommer i fødevarekæden.
  • Overvågning og testning af kvæg samt aflivning af bekræftede tilfælde.
  • Strenge sikkerhedsregler i slagterier og til håndtering af animalske biprodukter.

Betyder BSE stadig noget for forbrugere?

Siden indførelsen af kontrolforanstaltninger er antallet af BSE-tilfælde faldet drastisk i de fleste lande. Risikoen for at få vCJD gennem fødevarer er i dag meget lav i lande med effektive kontrolprogrammer. Det er dog vigtigt at vide, at prioner ikke ødelægges ved almindelig kogning eller standard pasteurisering, så myndigheders regler om fjernelse af højrisikovæv og forbud mod visse foderstoffer fastholdes som centrale sikkerhedsforanstaltninger.

Praktiske råd

  • Følg lokale myndigheders anbefalinger og lovgivning vedrørende fødevaresikkerhed.
  • Stol på fødevarekontrollen: fødevaremyndigheder sikrer, at højrisikovæv ikke ender i konsumvarer.
  • Til professionelle i landbrug og slagterier: overhold fodringsforbud, korrekt håndtering af biprodukter og rapportér mistænkelige tilfælde.

Opsummering: Bovin spongiform encefalopati (BSE) er en alvorlig prionsygdom, der rammer kvæg og kan have konsekvenser for menneskers sundhed i form af vCJD. Takket være omfattende kontrolforanstaltninger er sygdommens udbredelse i dag væsentligt reduceret, men fortsat overvågning og forebyggelse er nødvendig for at beskytte både dyr og mennesker.