Lojban: Konstrueret logisk sprog – definition, grammatik og historie

Lær om Lojban — det konstruerede, logiske sprog: definition, grammatikkens unikke struktur og historie. Guide til lojban-begreber, tanru, bridi og sproglige regler.

Forfatter: Leandro Alegsa

Lojban er et konstrueret sprog, som nogle mennesker taler. Det adskiller sig fra de fleste naturlige sprog ved, at det er designet omkring elementer fra prædikatlogik, og at grammatikken er konstrueret til at minimere syntaktisk tvetydighed. Derfor omtales Lojban ofte som et "logisk sprog".

Alle kan lære Lojban uanset baggrund; en person, der taler Lojban, kaldes nogle gange en lojbanist. Sproget bruger det latinske alfabet og har regelmæssige udtale- og staveregler, hvilket gør det forholdsvis let at læse og skrive.

Formål og egenskaber

Lojban blev skabt med flere klare mål:

  • At skabe en grammatisk formel og uambivalent struktur, der kan beskrives præcist.
  • At give et redskab til eksperimenter inden for lingvistik, kognitionsforskning og kunstig intelligens.
  • At være så kulturelt neutralt som muligt ved at bygge ordforrådet op fra flere store verdenssprog.

Grammatikken er formaliseret, så den både kan anvendes af mennesker og analyseres af computere. Lojban gør brug af en prædikatstruktur (bridi), hvor et predikat (selbri) forbinder forskellige argumenter (sumti). Ordene inddeles i klare klasser, og funktionelle ord (cmavo) styrer relationer som tid, modus og logiske forbindelser.

Ordklasser og grundlæggende begreber

Nedenfor er en forenklet oversigt over centrale strukturbegreber i Lojban. Den oprindelige tekst inkluderer et mere detaljeret træ — her er en klarere, udvidet forklaring:

  • lojbo gernaLojban grammatik
  • jufrasætning (ordet “jufra” er beslægtet i betydning med fx kinesisk 句 jù, spansk frase, russisk фра́за). Etymologi og brug forklares i den officielle grammatik.
  • │└ bridiprædikatstruktur: en bridi udtrykker et forhold mellem et selbri (predikat/verbalkomponent) og et antal sumti (argumenter/roller).
  • │ ├ selbriudsagnsordskonstruktion bestående af brivo (brivo = ord, der kan fungere som predikat).
  • │ │└ tanruen kombination af to eller flere brivo, som danner en flerleddet beskrivelse (metaforisk konstruktion, fx “bil-kører” = chauffør af bil). Termen stammer fra idéer i flere sprog om sammensatte beskrivelser. Metaphor og tilsvarende begreber i andre sprog forklares i kildematerialet.
  • │ │ ├ seltauvenstre led i en tanru (modifier)
  • │ │ └ tertauhøjre led i en tanru (det, der modificeres)
  • │└ terbriargumentstruktur: de pladser (places) et selbri kræver
  • │ └ sumtiargumenter, svarende til subjekt/objekt mv.
  • │└ gadriindre artikel eller determiner såsom la, le, lo (ord der angiver reference og kendeform), et begreb der kan sammenlignes med artikel-kategorier i andre sprog
  • valsiord i Lojban; ordklasser organiseres under dette overordnede begreb
  •    ├ cmavostrukturord (funktionelle småord). Navnet kommer af "cmalu valsi" = lille ord.
  •    │├ selma'oklasse af cmavo (fx tidsord, spørgeord, logiske forbindere)
  •    │   └ terma'o (eller cmavo smuni) – betydningen eller semantiske rolle for en klasse cmavo
  •    └ brivo / brivlaet ord, der kan fungere som predikat (kan tage sumti-pladser)
  •       ├ gismurodord (typisk 5 bogstaver) som fungerer som basis for orddannelse og stammer fra en kombination af kilder
  •       ├ lujvosammensat ord dannet af rafsi (kortformer af gismu)
  •       ├ rafsiaffiks / kortformer af gismu, brugt til at bygge lujvo
  •       └ fu'ivlalåneord fra andre sprog, indført i et kontrolleret mønster

Den officielle grammatik forklarer også mange nuancer som dannelse af visse typer lujvo (reljvo, cibjvo, vonjvo osv.), hvordan man markerer abstraktioner, og hvordan man håndterer uformelle eller “dårlige” lujvo.

Eksempel på sætning

Et simpelt eksempel er:

mi prami do

Hvor mi = "jeg", prami = "elsker" (brivla) og do = "du". Den bogstavelige læsning er "jeg elsker dig" — her er prami selbri og mi, do er sumti.

Historie

Lojban er direkte baseret på et tidligere projekt kaldet Loglan. Loglan blev skabt af James Cooke Brown i midten af det 20. århundrede som et eksperiment til at teste Sapir–Whorf-hypotesen — idéen om, at sprog i nogen grad påvirker tænkning. Loglan lagde grunden for mange af de koncepter, der senere blev raffineret i Lojban.

Den moderne udvikling af Lojban fandt sted i perioden fra 1987 til 1997 under organisationen Logical Language Group. Den detaljerede, normgivende grammatik findes i bogen The Complete Lojban Language, udgivet i 1997 og forfattet af John Woldemar Cowen. Grammatik og ordbogsstandarder i denne bog danner grundlaget for senere uddannelse, software og ressourcer.

Brug og fællesskab

Lojban har et lille, men aktivt fællesskab på nettet. Folk anvender sproget til:

  • lingvistiske eksperimenter og diskussion af tænkning og sprog;
  • kreative projekter som poesi, litteratur og rollespil;
  • computersprog og formel semantik, hvor den klare grammatik gør det nemmere at lave parsere og formelle analyser.

Der findes ordbøger, læringsmaterialer, fora og automatiske parseværktøjer, som hjælper nye lærende. Fordi Lojban er designet til at være præcis og regelbunden, egner det sig godt til både menneskelig læring og maskinel behandling.

Videre læsning

For en grundig gennemgang af grammatikken og detaljerede eksempler anbefales The Complete Lojban Language. Der findes desuden mange gratis online-ressourcer og læringsfællesskaber, hvor man kan møde andre lojbanister og få hjælp til at praktisere sproget.

Historiske noter: Selvom Lojban stammer fra Loglan og nogle koncepter deler oprindelser med andre sprog og lingvistiske teorier, er Lojban et selvstændigt konstrueret system, der i sin moderne form blev formaliseret af Logical Language Group i slutningen af 1990'erne.

Mål

Ligesom med Loglan er et af Lojban's mål at teste Sapir-Whorf-hypotesen. Lojban skal ændre den måde, folk tænker på. Det skyldes, at det ikke ligner noget naturligt sprog, og fordi det tvinger talerne til at fokusere på logikken i det, de siger.

Et andet mål med Lojban er at være enkelt og let at lære, så Lojban har kun 1300 hovedord. Alle kan kombinere disse "grundord" til mere komplekse ord.

Hvis du taler Lojban korrekt, er det usandsynligt, at andre bliver forvirrede over det, du siger. Det skyldes, at et af målene med Lojban var at fjerne syntaktisk tvetydighed fra sproget.

Et af problemerne med naturlige sprog som engelsk er, at de er meget tvetydige. Det betyder, at ikke alt, hvad en person siger, har en klar betydning på disse sprog. Tænk f.eks. på den engelske sætning "pretty little girls school". Denne sætning kunne betyde en skole for smukke små piger. Det kunne også betyde en skole, hvis arkitektur er smuk, og hvis elever er små piger. "Pretty little girls school" kunne betyde mange forskellige ting, fordi de sproglige relationer mellem pigerne, skolen, prettiness og littleness ikke er klare. Der er ikke nok syntaktisk information i sætningen til at vide, hvilken betydning den repræsenterer.

Sproglige relationer er altid meget klare i Lojban, så en sådan tvetydighed kan ikke eksistere i sproget.

Eksempler

Her er nogle eksempler på ord og sætninger på Lojban:

Ord

Betydning

coi (lyder som shoy)

Hej

coi rodo (lyder som shoy row-doe)

Hej, alle sammen

mi'e ... (lyder som mig-heh)

Mit navn er... (se nedenfor)

co'o (lyder som show-hoe)

Farvel

pe'u (lyder som peh-who)

Venligst

ki'e (lyder som key-heh)

Tak

go'i (lyder som go-hee)

Ja (se nedenfor)

nago'i (lyder som nah-go-hee)

Nej

mi na jimpe (lyder som mig nah zheem-peh)

Jeg forstår ikke

xu do se jbobau (lyder som khoo doe seh seh zhboh-bow, bow rimer på now)

Taler du lojban?

mi'e bruges, når du fortæller nogen dit navn. Der er ikke noget land, hvor alle taler lojban, så ingen er født med et navn på lojban. Men nogle lojbanister finder på lojban-navne til sig selv, som de bruger. Da de ved, at de fleste andre mennesker ikke taler lojban, beholder de som regel også deres rigtige navn og bruger kun deres lojban-navn, når de taler med andre lojbanister. Hvis nogen fortæller deres rigtige navn, siger de normalt mi'e la'oi (lyder som miheh lahoy) efterfulgt af navnet.

go'i betyder "ja, jeg er enig med dig". På engelsk bruges ordet "yes" nogle gange til at betyde andre ting. Du kan f.eks. sige "Yes" (eller "OK" eller "uh-huh") for at fortælle nogen, at du har hørt, hvad de siger. På lojban siger man ikke go'i til dette; i stedet siger man je'e (lyder som zhehheh). Dette er en del af idéen med lojban: at gøre ord lettere at forstå ved at sørge for, at et ord kun kan betyde én ting.

Spørgsmål og svar

Sp: Hvad er Lojban?


A: Lojban er et konstrueret sprog, som nogle mennesker taler. Det er baseret på prædikatlogik og har ingen syntaktisk tvetydighed, hvilket gør det til et "logisk sprog".

Sp: Hvem har skabt Lojban?


A: Logical Language Group skabte Lojban mellem 1987 og 1997. Reglerne for sproget er skrevet i en bog kaldet The Complete Lojban Language, som blev udgivet i 1997 og er skrevet af John Woldemar Cowen.

Spørgsmål: Hvad bliver en person, der taler Lojban, kaldt?


A: En person, der taler lojban, kaldes nogle gange en lojbanist.

Spørgsmål: Hvilken hypotese ønskede James Cooke Brown at afprøve med Loglan?


Svar: James Cooke Brown ønskede at afprøve Sapir-Whorf-hypotesen med Loglan, som siger, at sprog påvirker og begrænser den måde, som deres talere tænker på.

Spørgsmål: Hvordan er grammatiske termer ordnet i Lojban-strukturen?


A: Grammatiske termer i lojban er ordnet som følger - lojbo gerna (lojban grammatik), jufra (sætning), bridi (prædikatstruktur), selbri (verbekonstruktion bestående af brivo), tanru (bestående af mere end én brivo), seltau/tertau (venstre/højre ord i en tanru), terbri (argumentstruktur), sumti (argument svarende til subjekt/objekt) gadri (indledende artikel såsom la, le, lo). valsi (ord) cmavo(strukturord) selma'o/termo'o(cmavo-klasse/betydning) brivo/brivla(gismu 5-bogstavs rodord/luvjo sammensat ord lavet af "rafsi") rafsi(tillægsord, suffiks eller præfiks)/relvjo cibyvjo vonvjo jovotau zevlyvjo nibysucyvjo sizyivomi'u jovova'i xlavjo fu'ivla pavyfu'ivla zevla relfu'ivla cibyfu'ivla cmevo cmevla jvocmevo.

Sp: Hvor kommer nogle af de ord, der bruges til talemåder, fra?


A: 句 jù / 隐喻 yǐnyù / 冠词 guàncí / 词缀 sízhuì / 根基源 gēnjiyuán / मूल mul / प्रत्यय pratyay / वचन vachan / russisk Фраза fráza / Слово slovo arabisk أداة adah spansk Frase artículo hindi रूपक rupak


Søge
AlegsaOnline.com - 2020 / 2025 - License CC3