Lojban er et konstrueret sprog, som nogle mennesker taler. Det adskiller sig fra de fleste naturlige sprog ved, at det er designet omkring elementer fra prædikatlogik, og at grammatikken er konstrueret til at minimere syntaktisk tvetydighed. Derfor omtales Lojban ofte som et "logisk sprog".

Alle kan lære Lojban uanset baggrund; en person, der taler Lojban, kaldes nogle gange en lojbanist. Sproget bruger det latinske alfabet og har regelmæssige udtale- og staveregler, hvilket gør det forholdsvis let at læse og skrive.

Formål og egenskaber

Lojban blev skabt med flere klare mål:

  • At skabe en grammatisk formel og uambivalent struktur, der kan beskrives præcist.
  • At give et redskab til eksperimenter inden for lingvistik, kognitionsforskning og kunstig intelligens.
  • At være så kulturelt neutralt som muligt ved at bygge ordforrådet op fra flere store verdenssprog.

Grammatikken er formaliseret, så den både kan anvendes af mennesker og analyseres af computere. Lojban gør brug af en prædikatstruktur (bridi), hvor et predikat (selbri) forbinder forskellige argumenter (sumti). Ordene inddeles i klare klasser, og funktionelle ord (cmavo) styrer relationer som tid, modus og logiske forbindelser.

Ordklasser og grundlæggende begreber

Nedenfor er en forenklet oversigt over centrale strukturbegreber i Lojban. Den oprindelige tekst inkluderer et mere detaljeret træ — her er en klarere, udvidet forklaring:

  • lojbo gerna – Lojban grammatik
  • ├ jufra – sætning (ordet “jufra” er beslægtet i betydning med fx kinesisk 句 jù, spansk frase, russisk фра́за). Etymologi og brug forklares i den officielle grammatik.
  • │└ bridi – prædikatstruktur: en bridi udtrykker et forhold mellem et selbri (predikat/verbalkomponent) og et antal sumti (argumenter/roller).
  • │ ├ selbri – udsagnsordskonstruktion bestående af brivo (brivo = ord, der kan fungere som predikat).
  • │ │└ tanru – en kombination af to eller flere brivo, som danner en flerleddet beskrivelse (metaforisk konstruktion, fx “bil-kører” = chauffør af bil). Termen stammer fra idéer i flere sprog om sammensatte beskrivelser. Metaphor og tilsvarende begreber i andre sprog forklares i kildematerialet.
  • │ │ ├ seltau – venstre led i en tanru (modifier)
  • │ │ └ tertau – højre led i en tanru (det, der modificeres)
  • │└ terbri – argumentstruktur: de pladser (places) et selbri kræver
  • │ └ sumti – argumenter, svarende til subjekt/objekt mv.
  • │└ gadri – indre artikel eller determiner såsom la, le, lo (ord der angiver reference og kendeform), et begreb der kan sammenlignes med artikel-kategorier i andre sprog
  • └ valsi – ord i Lojban; ordklasser organiseres under dette overordnede begreb
  •    ├ cmavo – strukturord (funktionelle småord). Navnet kommer af "cmalu valsi" = lille ord.
  •    │├ selma'o – klasse af cmavo (fx tidsord, spørgeord, logiske forbindere)
  •    │   └ terma'o (eller cmavo smuni) – betydningen eller semantiske rolle for en klasse cmavo
  •    └ brivo / brivla – et ord, der kan fungere som predikat (kan tage sumti-pladser)
  •       ├ gismu – rodord (typisk 5 bogstaver) som fungerer som basis for orddannelse og stammer fra en kombination af kilder
  •       ├ lujvo – sammensat ord dannet af rafsi (kortformer af gismu)
  •       ├ rafsi – affiks / kortformer af gismu, brugt til at bygge lujvo
  •       └ fu'ivla – låneord fra andre sprog, indført i et kontrolleret mønster

Den officielle grammatik forklarer også mange nuancer som dannelse af visse typer lujvo (reljvo, cibjvo, vonjvo osv.), hvordan man markerer abstraktioner, og hvordan man håndterer uformelle eller “dårlige” lujvo.

Eksempel på sætning

Et simpelt eksempel er:

mi prami do

Hvor mi = "jeg", prami = "elsker" (brivla) og do = "du". Den bogstavelige læsning er "jeg elsker dig" — her er prami selbri og mi, do er sumti.

Historie

Lojban er direkte baseret på et tidligere projekt kaldet Loglan. Loglan blev skabt af James Cooke Brown i midten af det 20. århundrede som et eksperiment til at teste Sapir–Whorf-hypotesen — idéen om, at sprog i nogen grad påvirker tænkning. Loglan lagde grunden for mange af de koncepter, der senere blev raffineret i Lojban.

Den moderne udvikling af Lojban fandt sted i perioden fra 1987 til 1997 under organisationen Logical Language Group. Den detaljerede, normgivende grammatik findes i bogen The Complete Lojban Language, udgivet i 1997 og forfattet af John Woldemar Cowen. Grammatik og ordbogsstandarder i denne bog danner grundlaget for senere uddannelse, software og ressourcer.

Brug og fællesskab

Lojban har et lille, men aktivt fællesskab på nettet. Folk anvender sproget til:

  • lingvistiske eksperimenter og diskussion af tænkning og sprog;
  • kreative projekter som poesi, litteratur og rollespil;
  • computersprog og formel semantik, hvor den klare grammatik gør det nemmere at lave parsere og formelle analyser.

Der findes ordbøger, læringsmaterialer, fora og automatiske parseværktøjer, som hjælper nye lærende. Fordi Lojban er designet til at være præcis og regelbunden, egner det sig godt til både menneskelig læring og maskinel behandling.

Videre læsning

For en grundig gennemgang af grammatikken og detaljerede eksempler anbefales The Complete Lojban Language. Der findes desuden mange gratis online-ressourcer og læringsfællesskaber, hvor man kan møde andre lojbanister og få hjælp til at praktisere sproget.

Historiske noter: Selvom Lojban stammer fra Loglan og nogle koncepter deler oprindelser med andre sprog og lingvistiske teorier, er Lojban et selvstændigt konstrueret system, der i sin moderne form blev formaliseret af Logical Language Group i slutningen af 1990'erne.