Indigo (farve): spektrum, historie og anvendelse

Indigo: Lær om spektralfarvens nuancer (450–420 nm), historien fra indigoplanten til Newton og praktiske anvendelser i tekstil, indigofarve og denim — alt om indigo samlet ét sted.

Indigo er en blå nuance. Den farve, der er vist til højre, elektrisk indigo, er den farve, der er tættest muligt at vise på en computer til farven i indigofarvebåndet i regnbuen. På skærme efterlignes indigo med kombinationer af rød, grøn og blå lys, men på grund af begrænsninger i skærmenes farverum kan man aldrig gengive en enkelt spektralfarve helt nøjagtigt.

Isaac Newton navngav og definerede indigo som en spektralfarve, da han inddelte spektret i regnbuens syv farver. Spektralområdet for indigo ligger omtrent mellem 445 og 420 nanometer, hvilket placerer indigo mellem traditionel blå og violet. Der er dog historisk og videnskabelig uenighed om, hvorvidt indigo er en selvstændig farve eller blot en del af det blå/violette spektrum, da menneskets farvesans er mindre følsom i dette område.

Navn og oprindelse

Navnet på farven indigo stammer oprindeligt fra indigoplanten. Indigo er både navnet på det naturlige farvestof fremstillet af indigoplanten (f.eks. Indigofera tinctoria) og navnet på den mørkeblå farvenuance, som farvestoffet frembringer. Indigoplanten og teknikken med at fremstille indigofarve har gamle rødder i Syd- og Sydøstasien. Det gamle græske ord for farvestoffet er indikon, og Romerne brugte udtrykket indicum, som senere via italienske dialekter kom ind i engelsk som 'indigo'.

Farvestof og produktion

Når man udvinder indigo fra planten, foregår processen typisk ved fermentering af plantevæv, hvor et forstadie (indican) hydrolyseres og oxideres til det blå indigo-molekyle. For at farve tekstiler anvendes ofte en reduktionsproces (en såkaldt 'vat'-farvning), hvor indigo reduceres til en vandopløselig, farveløs form (leuco-indigo), gennembløder stoffet og derefter oxideres ved kontakt med luft, så det blå pigment genopstår og binder sig til fibrene.

Fra slutningen af 1800-tallet, efter den syntetiske fremstilling blev mulig (adskillige kemikere, herunder Adolf von Baeyer, bidrog til forståelsen og syntesen af indigo), erstattede industriel syntetisk indigo i vid udstrækning den plantebaserede produktion. Syntetisk indigo er et organisk molekyle (kemisk formel ofte skrevet C16H10N2O2) og fremstilles i dag i store mængder til tekstilindustrien.

Anvendelser

Indigo har været anvendt i tekstilfarvning i årtusinder. Den mest kendte anvendelse i dag er farvningen af denim, som bruges til at lave det, vi kalder blå jeans (de burde egentlig hedde indigo-jeans). Indigofarvning giver typisk en mørk, dyb blå nuance, der også falmer karakteristisk ved slid, hvilket bidrager til jeans’ udseende over tid. Udover denim bruges indigo til traditionelle handværksteknikker (f.eks. japansk aizome), i kunstnerfarver og indimellem i kosmetik og design.

Indigo og lignende blåfarver blev historisk også vigtige handelsvarer og statussymboler, idet holdbare blå farver tidligere var sværere og dyrere at frembringe end mange andre farver.

Visuel variation og digitale repræsentationer

Der findes flere nuancer, som omtales som indigo — fra spektral indigo (det smalle bølgelængdeområde i spektret) til dybere, pigmentbaserede indigonyancer, som bruges i tekstiler. På digitale skærme repræsenteres indigo ofte ved farvekoder; eksempelvis bruger nogle farvepaletter en mørk violet-blå, der typisk ligger tæt på hex-koden #4B0082 (ofte omtalt som "Indigo" i webfarver). 'Elektrisk indigo' og andre navne kan bruges om moderne digitale eller kunstneriske variationer af indigo, men disse er kun tilnærmelser til den spektrale farve.

Kultur og betydning

Indigo har kulturel betydning i mange dele af verden: i Indien og Sydøstasien er indigofarvning en ældgammel tradition; i Europa og Mellemøsten blev blå tekstiler højt værdsatte; og i moderne vestlig kultur er indigo tæt forbundet med arbejds- og fritidstøj (jeans) samt med visuelle signaler om pålidelighed, ro og dybde i design.

Disse ting er farvet indigo:

• Denim og jeans (traditionelt indigo-farvet stoffibre)
• Traditionelt håndfarvet tekstil (f.eks. aizome i Japan eller indigo-farvning i Indien)
• Nogle kunstnerpigmenter og akrylmalinger
• Visse moderne tekstiler og modeartikler, hvor man bruger syntetisk indigo
• Nogle former for trykfarver og blæk

Selvom indigo ofte betegnes som en enkelt farve, dækker begrebet et spektrum af nuancer og materialer — fra en smal spektral bølgelængde i naturens lys til de dybe, pigmenterede blå toner, der bruges i stof og design. Diskussionen om, hvorvidt indigo er en selvstændig farve, afspejler både fysiske forhold (spektralfordeling og øjets følsomhed) og historiske/kulturelle valg (som Newtons opdeling af spektret).

Spørgsmål og svar

Q: Hvad er indigo?

Q: Hvem navngav og definerede indigo som en spektrumfarve?

Q: Hvad er indigos spektralområde?

Q: Hvor kommer navnet på farven indigo fra?

Q: Hvad bruges indigofarve til?

Q: Hvor kommer indigoplanten oprindeligt fra?

Q: Hvad er det oldgræske ord for farvestof?

Søg efter bogstav