Knut (5. december 2006 - 19. marts 2011) var en isbjørn, der blev født i fangenskab i Berlins zoologiske have. Da hans mor afviste ham, da han blev født, blev han opdraget af dyrepassere. Folk begyndte at protestere for ham, efter at en tysk avis, Bild-Zeitung, citerede en dyreværnsaktivist for at sige, at ungen måtte aflives. Både børn og voksne støttede ham, og der blev sendt e-mails og breve fra hele verden, hvor man bad zoologisk have om at lade ungen leve. På grund af sin berømmelse blev Knut en turistattraktion og en kommerciel succes.

Knut blev meget populær og blev centrum for massemediernes opmærksomhed, kaldet "Knutmania". Der blev lavet mange legetøj, dvd'er og bøger om ham. Dette indbragte Berlin Zoo mange penge, omkring fem millioner euro, i 2007. Flere mennesker besøgte zoologisk have, og det år var det mest indbringende år i zooens 163-årige historie.

Isbjørn Knut døde den 19. marts 2011 på grund af hjernesygdommen hjernebetændelse.

Opvækst og menneskelig kontakt

Knut blev i sin tidlige fase opfostret tæt af dyrepasserne, især af den prominente dyrepasser Thomas Dörflein, som tog sig af ham med fodring og leg. Den tætte menneskelige kontakt betød, at Knut blev stærkt menneskeimprægneret — han blev vant til mennesker og kunne dermed ikke sættes ud i naturen eller integreres umiddelbart med vilde isbjørne. Imprægneringen var samtidig en væsentlig årsag til den massive folkelige interesse og til den debat, der fulgte om dyrevelfærd og om, hvorvidt håndopdræt af rovdyr er hensigtsmæssigt.

Thomas Dörflein spillede en afgørende rolle i Knuts tidlige overlevelse og i den første fase af hans berømmelse. Dörflein døde i september 2008, hvilket vakte stor mediebevågenhed og sorg blandt besøgende og fans af Knut.

Knutmania: kommercialisering og kritik

Knut blev hurtigt et globalt fænomen. Ud over legetøj, bøger og DVD'er omfattede markedet merchandise, særudstillinger og en række medieoptrædener. Der var stor økonomisk gevinst for Berlin Zoo, men berømmelsen gav også anledning til kritik. Kritikere pegede på:

  • kommercialisering af et ungt dyr og zooens økonomiske incitamenter,
  • dyrevelfærdsspørgsmål i forbindelse med håndopdragelse og offentlig eksponering,
  • etisk diskussion om, hvorvidt mediebevågenhed var til dyrets bedste.

Samtidig brugte nogle fortalere Knuts popularitet til at sætte fokus på arktisk fauna og truede bestande, men hovedvægten af opmærksomheden lå i presse- og publikumsinteressen omkring selve individet Knut.

Sygdom og død

19. marts 2011 blev Knut fundet død i sit udendørsanlæg i Berlin Zoo. Dyrehaven meddelte straks, at han var død som følge af hjernebetændelse (encephalitis). Ifølge obduktionen viste hans hjerne akutte forandringer forenelige med hjernebetændelse; der blev ikke entydigt påvist en smitsom mikroorganisme, og der var spekulationer om mulige autoimmune eller andre årsager. Knuts pludselige død førte til stor sorg blandt mange besøgende og hans mange tilhængere verden over.

Eftermæle og betydning

Knut efterlod sig et komplekst eftermæle. Han demonstrerede, hvordan et enkelt dyr kan fange verdens opmærksomhed og skabe betydelige indtægter for en zoologisk have — samtidig med at hans skæbne satte fokus på dyreetik, håndtering af vilde dyr i fangenskab og mediernes rolle. Diskussionerne omkring Knut omfattede både anerkendelse af den glæde og interesse for natur, som han skabte, og kritik af kommercialisering og potentielt uhensigtsmæssig menneskelig kontakt.

I dag bruges Knuts historie ofte som case-eksempel i debatter om zoo-politik, dyrevelfærd og bevaringskommunikation, og hans tid som en af verdens mest berømte isbjørne lever videre gennem bøger, artikler og det omfattende mediearkiv.