Jacob Berzelius
Jöns Jakob Berzelius (20. august 1779 - 7. august 1848) var en svensk kemiker. Han opfandt den moderne kemiske notation. Berzelius, John Dalton og Antoine Lavoisier anses for at være fædrene til den moderne kemi.
Berzelius blev født i Linköping i Östergötland i Sverige. Han blev uddannet som læge fra Uppsala Universitet. Han blev professor i medicin og kirurgi ved Stockholms kirurgiske skole i 1807. I 1810 blev denne en del af Medico-Chirurgiska Institutet (senere Karolinska Instituttet), og Berzelius blev professor i kemi og farmaci.
Ikke længe efter at Berzelius var kommet til Stockholm, skrev han en lærebog i kemi til sine medicinstuderende. Under eksperimenter til lærebogen fandt han ud af, at uorganiske forbindelser består af forskellige grundstoffer i vægtforhold. På baggrund af dette udarbejdede han i 1828 en tabel over relative atomvægte. På denne tabel blev ilt sat til 100. Tabellen indeholdt alle de grundstoffer, der var kendt på det tidspunkt. Dette arbejde gav beviser for den atomare hypotese, at kemiske forbindelser består af atomer, der er kombineret i hele talmængder.
For at hjælpe sine eksperimenter skabte Berzelius et system af kemisk notation. I denne notation fik grundstofferne enkle skriftlige betegnelser, f.eks. O for oxygen eller Fe for jern. Elementernes proportioner blev angivet ved hjælp af tal. Dette er det samme grundlæggende system, som anvendes i dag. Den eneste forskel er, at Berzelius i stedet for det subscript-nummer, der anvendes i dag (f.eks. H2O), anvendte et superscript-nummer.
Berzelius fandt de kemiske grundstoffer silicium, selen, thorium og cerium. Studerende, der arbejdede i Berzelius' laboratorium, fandt også lithium og vanadium.
Berzelius var den første, der viste forskellen mellem organiske forbindelser (forbindelser lavet af kulstof) og uorganiske forbindelser. Han hjalp Gerhardus Johannes Mulder i hans analyse af organiske forbindelser som kaffe, te og mange proteiner. Selve begrebet "protein" blev skabt af Berzelius, efter at Mulder havde bemærket, at alle proteiner syntes at have den samme formel og kunne være lavet af en enkelt type (meget stort) molekyle.
Berzelius skrev en hel del. Han hjalp mange førende videnskabsmænd (f.eks. Mulder, Claude Louis Berthollet, Humphry Davy, Friedrich Wöhler og Eilhard Mitscherlich) og mange mindre kendte videnskabsmænd.
Jöns Jakob Berzelius
Oversigt over de opnåede resultater
- Lov om definte proportioner
- Kemisk formel
- Opdagede kemiske grundstoffer
- Anerkendte organiske forbindelser; navngivne proteiner.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvem er Jöns Jakob Berzelius?
A: Jöns Jakob Berzelius var en svensk kemiker, som opfandt den moderne kemiske notation. Han anses for at være en af fædrene til den moderne kemi.
Spørgsmål: Hvor studerede han?
A: Berzelius blev uddannet læge fra Uppsala Universitet og blev senere professor i medicin og kirurgi ved Stockholms kirurgiske skole i 1807.
Spørgsmål: Hvad skabte han?
A: Berzelius skabte en tabel over relative atomvægte, hvor ilt blev sat til 100, hvilket gav beviser for den atomare hypotese om, at kemiske forbindelser består af atomer, der er kombineret i hele talmængder. Han skabte også et system til kemisk notation, hvor grundstofferne fik enkle skriftlige betegnelser, og hvor proportionerne blev vist ved hjælp af tal - dette bruges stadig i dag, men med subscript-numre i stedet for superscripts som anvendt af Berzelius.
Spørgsmål: Hvilke grundstoffer opdagede han?
Svar: Berzelius opdagede silicium, selen, thorium og cerium, mens studerende, der arbejdede i hans laboratorium, fandt lithium og vanadium.
Spørgsmål: Hvad var hans bidrag til den organiske kemi?
A: Berzelius viste forskellen mellem organiske forbindelser (som er lavet af kulstof) og uorganiske forbindelser. Han hjalp Gerhardus Johannes Mulder med at analysere organiske forbindelser som kaffe, te og proteiner - han opfandt selv begrebet "protein", efter at Mulder havde bemærket, at de alle havde samme formel.
Spørgsmål: Hvordan hjalp han andre forskere?
A: Berzelius skrev udførligt om kemiske emner, hvilket hjalp mange førende videnskabsmænd som Claude Louis Berthollet, Humphry Davy, Friedrich Wöhler og Eilhard Mitscherlich samt mange mindre kendte videnskabsmænd med at fremme deres forskning.
