Konvention om afskaffelse af alle former for racediskrimination
Konventionen om afskaffelse af alle former for racediskrimination er en international traktat (aftale mellem lande) mod racisme og raceadskillelse som en del af den internationale menneskerettighedslovgivning. FN vedtog konventionen den 21. december 1965 som reaktion på Sydafrikas daværende apartheidpolitik. Den trådte i kraft den 4. januar 1969. I april 2019 var 88 lande enige om at følge konventionens regler, og 190 lande er i princippet enige.
Konventionen definerer, hvad racediskrimination er, så alle lande i traktaten kan blive enige om, hvordan de skal definere diskrimination. I artikel 1 (den første aftale i traktaten) står der, at racediskrimination er: "enhver forskelsbehandling, udelukkelse, begrænsning eller præference på grund af race, hudfarve, afstamning eller national eller etnisk oprindelse, som har til formål eller til følge at ophæve eller forringe anerkendelsen, nydelsen eller udøvelsen på lige fod af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder på det politiske, økonomiske, sociale, kulturelle eller ethvert andet område af det offentlige liv."
Konventionens artikel 4 forbyder enhver form for racisme, herunder hadefulde ytringer og diskrimination, at tilskynde til enhver form for racisme. Hvis et land tilslutter sig konventionen, skal det gøre hadefulde ytringer og deltagelse i hadefulde grupper ulovlige. For at sikre, at landene følger denne regel, indførte konventionen også artikel 14, som giver mulighed for, at klager over forskelsbehandling kan behandles af et udvalg. Artikel 14 giver en person eller en gruppe af personer fra et hvilket som helst land, som er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af deres race, ret til at indgive en klage til en komité under FN. Disse klager kan få indflydelse på lovgivningen i de lande, hvor de personer, der klager, er bosiddende.
Udvalget for Afskaffelse af Racediskrimination
Komitéen for afskaffelse af racediskrimination er et organ af menneskerettighedseksperter, der overvåger gennemførelsen af konventionen. 18 uafhængige menneskerettighedseksperter er medlemmer. De vælges for fire år ad gangen, og halvdelen af medlemmerne vælges hvert andet år. De lande, der har tiltrådt konventionen, vælger medlemmerne ved hemmelig afstemning. Hver nation har mulighed for at indstille en person fra sin nation til at stille op til valg til komitéen.
De lande, der har tiltrådt traktaten, skal regelmæssigt aflægge rapport til udvalget om de lovgivningsmæssige [juridiske], retslige [domstolsbaserede], politiske og andre foranstaltninger, de har truffet for at gennemføre konventionen. Den første rapport skal afleveres senest et år efter, at konventionen er blevet anvendt i et land; derefter skal rapporterne afleveres hvert andet år, eller når udvalget anmoder om det. Udvalget læser hver rapport omhyggeligt og drøfter sine betænkeligheder og henstillinger til nationen i form af "afsluttende bemærkninger".
Udvalget mødes typisk hver marts og august i Genève.
Relaterede sider
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er konventionen om afskaffelse af alle former for racediskrimination?
A: Konventionen om afskaffelse af alle former for racediskrimination er en international traktat, der arbejder for at forhindre racisme og raceadskillelse. Den blev vedtaget af FN i 1965 som reaktion på Sydafrikas daværende apartheidspolitik.
Spørgsmål: Hvor mange lande har indvilliget i at følge denne konvention?
Svar: I april 2019 har 88 lande indvilliget i at følge konventionens regler, og 190 lande er i princippet enige.
Spørgsmål: Hvad siger artikel 1 om racediskrimination?
A: I artikel 1 defineres racediskrimination som enhver skelnen, udelukkelse, begrænsning eller præference på grund af race, hudfarve, afstamning eller national eller etnisk oprindelse, som har til formål eller til følge at ophæve eller forringe anerkendelse, nydelse eller udøvelse på lige fod af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder på det politiske, økonomiske, sociale, kulturelle eller ethvert andet område af det offentlige liv.
Spørgsmål: Hvad er forbudt i artikel 4?
A: Artikel 4 forbyder fremme af enhver form for racisme, herunder hadefuld tale og forskelsbehandling. Hvis et land tilslutter sig denne konvention, skal det gøre hadefulde ytringer og deltagelse i hadefulde grupper ulovlige.
Spørgsmål: Hvordan kan klager blive behandlet af et udvalg?
A: Artikel 14 giver folk fra alle lande, der har været udsat for forskelsbehandling på grund af deres race, ret til at indgive en klage til et udvalg i FN. Disse klager kan påvirke lovgivningen i de lande, der indgiver klager.
Spørgsmål: Hvornår trådte denne konvention i kraft?
Svar: Denne konvention trådte i kraft den 4. januar 1969.
