IRA: Den irske republikanske hær – historie, mål og rolle i The Troubles
Dybdegående gennemgang af IRA: historie, ideologi, mål og rolle under The Troubles — konfliktens baggrund, nøgleaktioner og arven i nutidens Irland.
Den irske republikanske hær (IRA) har rødder i tidlige irske nationalistiske organisationer, herunder det irske republikanske broderskab og de Irish Volunteers. IRA spillede en central rolle i kampen mod britisk styre under den irske uafhængighedskrig (1919–1921), hvor konflikt med den britiske stat og den britiske hær førte til forhandlinger og til sidst Anglo-irske traktaten i 1921. Traktaten førte til en deling af øen Irland, hvor det sydlige Irland fik en form for selvstyre (senere Republikken Irland) og Nordirland forblev en del af Storbritannien. Delingen og traktaten gjorde på sin vis IRA til en organisation i flere generationer af irsk opposition til britisk tilstedeværelse i Nordirland.
Opdeling og flere fraktioner
IRA har ikke været én sammenhængende organisation gennem hele det 20. århundrede. Efter traktaten i 1921 splittede de republikanske kræfter sig i pro- og anti-traktat-fraktioner, hvilket også udløste den irske borgerkrig. Ved slutningen af 1960'erne og begyndelsen af 1970'erne, i kølvandet på voksende spændinger i Nordirland, delte IRA sig igen i mindst to store grupper:
- Official IRA – politisk orienteret og senere mindre engageret i væbnet kamp.
- Provisional IRA (PIRA) – den mest aktive militante gren under perioden kendt som The Troubles, og den gruppe folk oftest forbinder med betegnelsen "IRA" i anden halvdel af det 20. århundrede.
Senere opstod yderligere splintergrupper og dissidentorganisationer som Real IRA, Continuity IRA og nyere sammenslutninger, som afviste politiske aftaler og fortsatte væbnet aktivitet i mindre omfang.
Mål og metoder
Det overordnede mål for de fleste republikanske grupper har været et forenet Irland uden britisk styre i Nordirland. Metoderne, særligt under Provisional IRA, omfattede guerillataktikker såsom baghold, skyderier, sprængninger, angreb på sikkerhedsstyrker og - på tidspunktvis - bombninger inden for Storbritannien. Aktionerne havde både militære, symbolske og politiske mål, men førte også til civile tab og stor menneskelig lidelse.
Vigtige begivenheder og vendepunkter
- Den væbnede kamp i begyndelsen af 1920'erne og den efterfølgende borgerkrig efter traktaten.
- Opblussen af The Troubles i slutningen af 1960'erne og 30-årsperioden med høj intensitet, hvor mange politiske og sekteriske uroligheder fandt sted.
- Fængselsprotester og sultestrejker, mest kendt er 1981-sultestrejkerne og dødsfaldet af Bobby Sands, som fik international opmærksomhed.
- Angreb i Storbritannien som f.eks. Brighton-bombningen i 1984 og andre højprofilerede aktioner, der udvidede konflikten ud over Nordirland.
- Vigtige politiske forhandlinger og våbenhviler: Provisional IRA erklærede en våbenhvile i 1994 (som brød sammen og blev genoptaget i 1997), hvilket banede vej for fredsprocessen og den Good Friday Agreement i 1998.
- Efter Good Friday Agreement blev mange våben deponerede, og PIRA erklærede officielt afslutningen af den væbnede kamp og fuld deponering af våben i 2005. Alligevel fortsatte enkelte dissidentgrupper sporadisk vold, blandt andet Real IRA, som udførte Omagh-bombningen i 1998.
Politisk dimension
Republikanske bevægelser har ofte bestået af både en væbnet og en politisk fløj. Partiet Sinn Féin er tæt forbundet med den politiske strategi for mange republikanske aktivister og spillede en central rolle i forhandlingerne, som førte til fredsaftalen. Over tid flyttede en stor del af den republikanske bevægelse væk fra væbnet kamp og ind i parlamentarisk politik.
Konsekvenser, omkostninger og eftermæle
De væbnede konflikter i perioden kendt som The Troubles kostede flere tusinde menneskeliv (ofte angivet omkring 3.500 døde) og efterlod dybe sociale, økonomiske og politiske ar i både Nordirland og på tværs af øen. IRA og dens efterfølgende fraktioner er genstand for både hård kritik for volden og for forståelse fra dem, der ser dem som modstandsgrupper. Hvad der startede som en kamp mod kolonialt herredømme endte med en kompleks blanding af nationalisme, religion, bolig- og rettigheds-spørgsmål, som kun delvist er løst gennem politiske aftaler.
Navnet Óglaigh na hÉireann
Óglaigh na hÉireann betyder bogstaveligt "Irlands soldater" eller "soldaterne i Irland" på irsk. Navnet er historisk knyttet til den irske republikanske bevægelse, men i dag er Óglaigh na hÉireann også det officielle navn for den irske statslige hær (Defence Forces). Nogle republikanske grupper har fortsat brugt eller gjort krav på navnet i forskellige sammenhænge.
Afsluttende bemærkning
IRA er ikke en enkel, entydig organisation, men et fænomen med lang historie og mange ansigter. Perioden kendt som The Troubles illustrerer, hvordan politiske konflikter kan blive voldelige og langvarige, samtidig med at fredsprocesser og politisk deltagelse kan skabe veje væk fra væbnet konflikt. Selv om hoveddelen af konflikten officielt er afsluttet gennem politiske aftaler, lever diskussionen om ansvar, erstatning og forsoning videre i Nordirland og i den brede irske offentlighed.
Seán Hogans flyvende kolonne under uafhængighedskrigen.
Det oprindelige IRA
Den irske republikanske hær (irsk: Óglaigh na hÉireann) blev dannet ved at en del af det irske broderskab blev forenet med Unionens irske borgerhærs milits efter Påskeopstanden i 1916.
Efter den ensidige uafhængighedserklæring fra det irske parlament i 1919 fortsatte IRA krigen mod den britiske besættelse i det, der blev kaldt den irske uafhængighedskrig. Den sluttede i 1921 med underskrivelsen af den engelsk-irske traktat, som delte øen i Republikken Irland og Nordirland. Underskrivelsen af traktaten førte til en splittelse i IRA mellem dem, der var imod traktaten, og dem, der var for den. Dette førte til en meget bitter borgerkrig, hvor tidligere venner og endda familiemedlemmer stod på forskellige sider. IRA tabte borgerkrigen, men gruppen forsvandt ikke, og de fortsatte med at kæmpe mod Storbritannien.
Problemerne
I 1930'erne opnåede venstrefløjsgruppen en vis succes med at overvinde splittelsen mellem katolikker og protestanter i Nordirland[] . IRA-ledelsens afvisning af at samarbejde med denne kurs førte til yderligere splittelse. Frank Ryan ledte en del af Kongres-gruppen efter Spanien, hvor de er med i den spanske borgerkrig mod general Francisco Franco. []
Den brutale politiaktion mod den nordirske borgerrettighedsbevægelse og de loyalistiske paramilitærers angreb i 1967 bragte IRA tilbage på landkortet. På det tidspunkt og indtil slutningen af 80'erne befandt de nordirske katolikker sig i et juridisk tomrum og var de facto sårbare over for de officielle, af Storbritannien støttede nordirsk-protestantiske politistyrker og paramilitære grupper[] . Åben vold til mord, tortur, åbenlys retsforfølgelse, ærekrænkelse og udelukkelse fra kvalificeret uddannelse og offentlige embeder var i årevis normale forhold for de nordirske katolikker[] . IRA fik støtte fra store dele af den katolske befolkning og havde næsten status som en "beskyttelsesmagt". Nogle irsk-amerikanere støttede også volden.
I 60'erne var der forskelle mellem militæret og de provisorisk orienterede, snarere marxistisk-teoretisk orienterede embedsmænd. Dette resulterede i 1969 i en ny opdeling i Provisional Irish Republican Army PIRA og den "officielle" gruppe OIRA, som er stærkt orienteret mod borgerrettighedsbevægelsen. Den "officielle" fløj af IRA blev aldrig formelt opløst, men er de facto ikke længere relevant siden ca. 1980. I de 80 år ændrede ledelsen af Provisional IRA, i stedet for veteraner fra syd over yngre aktivister fra Nordirland til nøglepositioner. I toppen af Sinn Féin sluttede Gerry Adams, partiet klart til venstre. I 1993 tog han sammen med socialdemokraterne John Hume initiativ til fredsprocessen, og i august 1994 indførte IRA en ensidig våbenhvile, som var en forudsætning for Langfredagsaftalen. På trods af våbenhvilen var IRA fortsat aktiv, selv om det ikke kæmpede.
Kun to små splintergrupper holdt stand under den sidste krigstilstand: Real IRA og Continuity IRA. Da en bilbombe angreb splintergruppen, som kaldes "Real IRA", i august 1998 i Nordirland Omagh blev i alt 29 mennesker dræbt. Den 28. juli 2005 sluttede IRA's væbnede krigsførelse. "Alle IRA-soldater er blevet instrueret om at lægge deres våben ned", lyder det i en erklæring fra IRA-dagene, og fortsatte: "Vi mener, at der nu er en alternativ vej, (...) det britiske styre i vores land til ophør." Den 26. september 2005 meddelte lederen af afvæbningskommissionen, den canadiske general John de Chastelain, den fuldstændige afvæbning af IRA. To præster, en katolik og en protestant, var til stede ved ødelæggelsen af våbnene, og der måtte ikke tages billeder eller videooptagelser som bevis. Den 29. oktober 2005 sagde Gerry Adams, at IRA-kampagnen "klart var slut".
Spørgsmål og svar
Q: Hvor stammer den irske republikanske hær fra?
A: Den Irske Republikanske Hær eller IRA stammer fra Det Irske Republikanske Broderskab.
Q: Hvad var formålet med den irske republikanske hær?
A: Den Irske Republikanske Hær kæmpede mod den britiske hær for at få frihed til Irland i den irske uafhængighedskrig.
Q: Hvad skete der, efter at IRA havde kæmpet, og Republikken Irland blev uafhængig?
A: Efter at IRA havde kæmpet, blev øen Irland delt op, og Republikken Irland blev uafhængig.
Q: Fortsatte IRA med at eksistere, efter at Republikken Irland blev uafhængig?
A: Ja, IRA blev splittet op, og nogle dele af IRA var involveret i kampene i Nordirland kaldet "The Troubles".
Q: Hvad er det nuværende navn for det oprindelige IRA?
A: Det oprindelige IRA hedder nu ná Óglaigh na hÉireann.
Q: Hvilke taktikker brugte de andre IRA'er for at opnå et forenet Irland fri for britisk styre?
A: Det andet IRA har brugt guerillataktik for at opnå et forenet Irland fri for britisk styre.
Q: Hvad betyder det irske udtryk ná Óglaigh na hÉireann?
A: Betydningen af det irske udtryk ná Óglaigh na hÉireann er "Irlands soldater".
Søge