Påskeopstanden 1916 i Dublin: Oprøret, kampe og konsekvenser
Påskeopstanden 1916 i Dublin – dramatisk oprør, blodige kampe og politiske konsekvenser, der ændrede Irlands historie. Læs om begivenheder, ledere og arven.
Påskeopstanden var et oprør i Dublin i Irland i påsken 1916. Det begyndte den 24. april 1916 og sluttede den 29. april 1916. Oprøret blev gennemført af medlemmer af det irske republikanske broderskab (Irish Republican Brotherhood), af Irish Volunteers og af den mindre Irish Citizen Army. Målet var at gøre oprør mod det britiske styre i Irland og erklære en irsk republik — dette blev formelt gjort gennem Proclamation of the Irish Republic, som blev læst af Pádraig Pearse uden for General Post Office (GPO).
Forløb og kampe
I første omgang havde irerne planlagt et meget større angreb med flere våbenleverancer. En central faktor var imidlertid, at Sir Roger Casement blev taget til fange på vej tilbage fra Tyskland med forsyninger og støtte, og andre våbenleverancer mislykkedes. Derfor havde oprørerne langt færre våben end planlagt, og kun omkring 1.250 mænd deltog i selve oprøret. Omkring 300 af dem gik ind i General Post Office under ledelse af Pádraig Pearse og James Connolly, som brugte GPO som midlertidigt hovedkvarter. Andre grupper indtog nøglepunkter i byen, f.eks. St. Stephen's Green, Shelbourne Hotel, Boland's Mills og Jacobs Factory.
I starten mødte oprørerne kun begrænset modstand, dels fordi det var påskedag, men situationen ændrede sig hurtigt, da britiske styrker blev sendt til Dublin. De største kampe fandt sted ved Boland's Mills, hvor Éamon de Valera og hans mænd angreb britiske tropper, der forsøgte at lande i byen. Andre betydelige kampe fandt sted ved St. Stephen's Green og omkring GPO. Kampene i gaderne var hårde og uforudsigelige; efter seks dages kamp blev oprørernes stillinger kraftigt beskudt, bl.a. fra søsiden af skibe som den britiske patruljebåd HMS Helga, der brugte artilleri til at beskadige bygninger som GPO. Skyderierne og bombardementet førte til store ødelæggelser i det centrale Dublin.
Tabstal og civile konsekvenser
Der findes forskellige opgørelser over tabene. Ifølge de tal, der ofte citeres, mistede briterne omkring 155 mand og havde cirka 200 sårede, mens de irske oprørere mistede mindst 70 mand og over 1.000 blev såret. Mindst 100 civile blev dræbt i krydsilden, og mange flere blev såret eller hjemløse på grund af de omfattende ødelæggelser. General Post Office og andre bygninger i byens centrum blev hårdt beskadiget eller ødelagt.
Arrestationer, henrettelser og efterspil
Da oprøret var slået ned, indførte de britiske myndigheder undtagelsestilstand (martial law). Over 3.000 mistænkte blev arresteret og interneret; de fleste blev senere enten løsladt eller deporteret til interneringslejre, bl.a. i Frongoch i Wales. De militære domstole gennemførte hurtige retssager, og seksten af de irske ledere blev dømt til døden og skudt af en henrettelsespeloton. Blandt de mest kendte henrettede var Pádraig Pearse og James Connolly — Connolly var såret og blev ført til henrettelsen siddende i en stol, hvilket senere blev et stærkt symbol på ofret.
De hurtige henrettelser og den hårde behandling af fangerne ændrede hurtigt den offentlige mening i Irland. Hvor mange først så oprøret som illoyalt eller tåbeligt, voksede sympati og støtte til de oprørske ledere, efterhånden som nyheder om henrettelserne og ødelæggelserne spredtes. Denne ændring i holdninger bidrog til en politisk opblomstring for republikanske bevægelser i årene efter — ikke mindst for Sinn Féin, som i 1918 vandt stor fremgang ved parlamentsvalget.
Betydning for Irlands frihedskamp
Militært set var Påskeopstanden et kortvarigt oprør med begrænset territorial kontrol, men politisk blev det et vendepunkt. Oprøret og især efterspillet banede vejen for den irske uafhængighedsbevægelse: det førte videre til Den irske uafhængighedskrig (War of Independence) 1919–1921, forhandlingerne og til sidst Anglo-Irish Treaty i 1921, som skabte Fristaten Irland (og senere Republikken Irland med yderligere politiske forandringer). Påskeopstanden har derfor en fremtrædende plads i den irske nationale erindring og mindes hvert år ved officielle ceremonier og markeringer.
Selvom oprøret varede få dage og havde begrænset militær succes, gjorde den politiske virkning og ofrene det til et af de vigtigste øjeblikke i Irlands moderne historie. Dublin var efter opstanden i meget dårlig stand, og byen skulle genopbygges — men selve begivenheden blev et symbol på irsk modstand mod britisk styre og en katalysator for den efterfølgende kamp for irsk selvstændighed.
Efter oprøret
Efter Easter Rising-konflikten blev lederne af oprøret stillet for britiske domstole og dømt til døden. Fjorten blev henrettet af britiske soldater i Kilmainham-fængslet i Dublin. Fangernes øjne blev dækket med bind for øjnene, og de blev skudt. Blandt dem var lederne Patrick Pearse og James Connolly. En anden leder, Thomas Kent, blev senere skudt i Cork i Irland. Roger Casement blev hængt i London, England.
I begyndelsen var befolkningen i Dublin forvirret og vred, fordi mange var døde, og fødevareforsyningerne var afbrudt. Men efter at briterne havde skudt lederne, begyndte nogle af irerne at følge dem og støtte dem i sympati for deres sag. Påskeopstanden var en vigtig årsag til oprettelsen af den irske republik og den irske uafhængighedskrig.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad var påskerejsningen?
A: Påskeoprøret var et oprør i Dublin, Irland, i påsken 1916. Den blev gennemført af medlemmer af Irish Republican Brotherhood og medlemmer af Irish Citizens Army for at protestere mod det britiske styre i Irland.
Spørgsmål: Hvornår fandt det sted?
Svar: Påskeoprøret begyndte den 24. april 1916 og sluttede den 29. april 1916.
Spørgsmål: Hvor mange mennesker deltog i opstanden?
A: I første omgang havde irerne planlagt at lade et større antal mænd angribe byen, men på grund af Sir Roger Casement, der blev taget til fange med kanoner, deltog kun ca. 1.250 mænd i opstanden.
Spørgsmål: Hvem førte dem i kamp?
A: Pádraig Pearse og James Connolly førte dem i kamp ved General Post Office (GPO) i Dublin. Andre grupper blev ledet af Éamon de Valera, som fik sine mænd til at åbne ild mod britiske soldater kaldet Sherwood Foresters, mens de landede i byen.
Spørgsmål: Hvor mange mennesker døde under kampene?
Svar: Under kampene blev omkring 200 mennesker dræbt, og flere blev såret. De irske oprørere mistede mindst 70 mænd, og over 1.000 af dem blev såret, mens 100 irske borgere også blev dræbt.
Spørgsmål: Hvad skete der efter seks dages kampe?
A: Efter seks dages kampe affyrede HMS Helga store artilleriildstykker mod General Post Office, hvilket forårsagede store skader, og kort efter overgav irerne sig. Seksten ledere blev også skudt af en henrettelsespeloton efter deres overgivelse.
Spørgsmål: Hvad skete der med Dublin efter oprøret?
Svar: Efter opstanden blev Dublin efterladt hårdt beskadiget med flere hundrede døde eller sårede som følge af krydsild eller skud fra begge sider under kampen.
Søge