Påskeopstanden 1916
Påskeopstanden var et oprør i Dublin i Irland i påsken 1916. Det begyndte den 24. april 1916 og sluttede den 29. april 1916. Det blev gennemført af medlemmer af det irske republikanske broderskab og medlemmer af den irske borgerhær. Det blev gjort for at protestere mod det britiske styre i Irland.
I første omgang havde irerne planlagt at lade et større antal mænd angribe byen. Men en mand ved navn Sir Roger Casement blev taget til fange på vej tilbage fra Tyskland med våben, og irerne havde meget få våben. Derfor deltog kun omkring 1.250 mænd i oprøret. Ud af disse gik omkring 300 ind i General Post Office (GPO) i Dublin under ledelse af Pádraig Pearse og James Connolly. Andre grupper indtog forskellige dele af byen, f.eks. St. Stephen's Green, Shelbourne Hotel, Boland's Mills og Jacobs Factory. I første omgang gjorde briterne ingen modstand på grund af påskens helligdag, men snart kom flere af dem til Dublin for at bekæmpe irerne.
De største kampe fandt sted ved Bolands Mills, hvor Éamon de Valera fik sine mænd til at åbne ild mod britiske soldater kaldet Sherwood Foresters, mens de landede i byen. Skyderierne her dræbte omkring 200 mennesker og sårede adskillige flere. St. Stephen's Green var også en stor del af kampene, hvor irerne mistede mange mænd. Efter seks dage var irerne udmattede og blev beskudt af store artilleripjecer monteret på et britisk skib kaldet HMS Helga. General Post Office blev hårdt ramt, og snart overgav irerne sig. Seksten af de irske ledere blev skudt af en henrettelsespeloton efter opstanden.
Briterne indrømmede, at de mistede 155 mænd ved irsk beskydning, og 200 blev såret. De irske oprørere mistede mindst 70 mænd, og over 1.000 af dem blev såret. Mindst 100 irske borgere blev også dræbt i krydsilden. Efter opstanden var Dublin i meget dårlig stand, og flere hundrede mennesker var blevet dræbt.
Efter oprøret
Efter Easter Rising-konflikten blev lederne af oprøret stillet for britiske domstole og dømt til døden. Fjorten blev henrettet af britiske soldater i Kilmainham-fængslet i Dublin. Fangernes øjne blev dækket med bind for øjnene, og de blev skudt. Blandt dem var lederne Patrick Pearse og James Connolly. En anden leder, Thomas Kent, blev senere skudt i Cork i Irland. Roger Casement blev hængt i London, England.
I begyndelsen var befolkningen i Dublin forvirret og vred, fordi mange var døde, og fødevareforsyningerne var afbrudt. Men efter at briterne havde skudt lederne, begyndte nogle af irerne at følge dem og støtte dem i sympati for deres sag. Påskeopstanden var en vigtig årsag til oprettelsen af den irske republik og den irske uafhængighedskrig.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad var påskerejsningen?
A: Påskeoprøret var et oprør i Dublin, Irland, i påsken 1916. Den blev gennemført af medlemmer af Irish Republican Brotherhood og medlemmer af Irish Citizens Army for at protestere mod det britiske styre i Irland.
Spørgsmål: Hvornår fandt det sted?
Svar: Påskeoprøret begyndte den 24. april 1916 og sluttede den 29. april 1916.
Spørgsmål: Hvor mange mennesker deltog i opstanden?
A: I første omgang havde irerne planlagt at lade et større antal mænd angribe byen, men på grund af Sir Roger Casement, der blev taget til fange med kanoner, deltog kun ca. 1.250 mænd i opstanden.
Spørgsmål: Hvem førte dem i kamp?
A: Pádraig Pearse og James Connolly førte dem i kamp ved General Post Office (GPO) i Dublin. Andre grupper blev ledet af Éamon de Valera, som fik sine mænd til at åbne ild mod britiske soldater kaldet Sherwood Foresters, mens de landede i byen.
Spørgsmål: Hvor mange mennesker døde under kampene?
Svar: Under kampene blev omkring 200 mennesker dræbt, og flere blev såret. De irske oprørere mistede mindst 70 mænd, og over 1.000 af dem blev såret, mens 100 irske borgere også blev dræbt.
Spørgsmål: Hvad skete der efter seks dages kampe?
A: Efter seks dages kampe affyrede HMS Helga store artilleriildstykker mod General Post Office, hvilket forårsagede store skader, og kort efter overgav irerne sig. Seksten ledere blev også skudt af en henrettelsespeloton efter deres overgivelse.
Spørgsmål: Hvad skete der med Dublin efter oprøret?
Svar: Efter opstanden blev Dublin efterladt hårdt beskadiget med flere hundrede døde eller sårede som følge af krydsild eller skud fra begge sider under kampen.
