Kartoffelskimmel (Phytophthora infestans) – årsag, 1845-hungersnød og bekæmpelse

Få viden om kartoffelskimmel (Phytophthora infestans): årsag, 1845-hungersnødens historie og moderne metoder til forebyggelse og bekæmpelse.

Forfatter: Leandro Alegsa

Kartoffelskimmel er den såkaldte "svampesygdom" som ødelagde de irske kartofler i 1845. Angrebet forårsagede udbredt hungersnød. Sygdommen skyldes ikke en ægte svamp, men en oomycet, Phytophthora infestans. Oomyceterne eller vandskimmelsvampe har mange træk, der ligner svampe, men de tilhører et andet kongerige. Da der findes andre plantesygdomme, der angriber kartofler, bruges betegnelsen "kartoffelskimmel" nogle gange bredere, men her beskrives netop Phytophthora infestans.

Symptomer

Kartoffelskimmel angriber både blade, stængler og knolde. Tidlige tegn omfatter mørke, vanddråbeformede pletter på bladene, som hurtigt kan vokse sammen. På undersiden af bladet ses ofte en hvid eller grå sporulationsmasse ved fugtigt vejr. Ved alvorlige angreb bliver hele planten visnet, og knoldene udvikler brun, blød råd, som kan udgøre en smittekilde ved opbevaring.

Livscyklus og spredning

Phytophthora infestans formerer sig ved sporangier, som ved kølige og fugtige forhold kan udvikle bevægelige zoosporer. Sporangier kan også spredes med vinden over længere afstande. Smitte trænger ind gennem bladet under fugtige forhold og kan spredes fra marker til marker via:

  • vindbåren sporangiespredning
  • inficerede sædknolde (certificeret udsæd mindsker risikoen)
  • overvintrende frivillige kartoffelplanter eller inficerede knolde i jord eller affald
  • menneskelig aktivitet og maskiner

Historisk betydning — 1845-hungersnøden

Dark Blight-epidemien i midten af 1800-tallet ramte især Irland hårdt i 1845 og de følgende år. Høje tab af kartoffelafgrøder, som var et basisspise for store dele af befolkningen, førte til massiv sult, sygdom og migration. Begivenheden er et af de mest markante eksempler på, hvordan en plantesygdom kan få alvorlige samfundsmæssige konsekvenser.

Bekæmpelse og forebyggelse

Effektiv håndtering kombinerer flere tiltag:

  • Forebyggelse: brug af certificerede og sunde sædknolde, undgåelse af frivillige kartofler og god markhygiejne.
  • Kulturelle metoder: dyrkning i rækker med god luftcirkulation, korrekt gødskning (hverken over- eller undergødskning), og rotér afgrøder for at reducere smittepres.
  • Kemisk kontrol: skiftevis og korrekt anvendelse af godkendte fungicider kan beskytte mod udbrud. Der findes både kontakt- og systemiske midler; resistensudvikling hos patogenet gør, at man bør skifte aktivstoffer og følge lokale anbefalinger.
  • Modstandsdygtige sorter: avlsarbejde har frembragt sorter med øget modstandskraft mod P. infestans, men patogenet kan overvinde resistens, så løbende avlsarbejde er nødvendigt.
  • Overvågning og varsling: tidlig påvisning via markovervågning og brug af vejrudsigter og sygdomsmodeller hjælper med at optimere behandlingstidspunkter.
  • Opbevaring og karantæne: sikring af tør, kølig og ren opbevaring for at undgå spredning fra inficerede knolde; rengøring af maskiner og redskaber mellem marker.

Moderne forskning og udfordringer

Forskning i Phytophthora infestans omfatter genomiske studier, forbedret diagnostik og udvikling af biokontroller samt bæredygtige dyrkningsmetoder. Klimaændringer, med varmere og fugtigere sæsoner i mange områder, kan øge risikoen for blight-udbrud. Derfor lægges vægt på integreret plantebeskyttelse, der kombinerer resistente sorter, forebyggelse, overvågning og målrettet sprøjtning.

Praktiske råd til avlere

  • Start med sunde, certificerede sædknolde.
  • Fjern frivillige kartofler og inficerede rester efter høst.
  • Hold øje med vejrudsigter og tegn på sygdom — handle tidligt ved fugtigt vejr.
  • Følg lokale anbefalinger for plantebeskyttelse og udskift aktiver for at undgå resistensudvikling.

Kartoffelskimmel er fortsat en betydelig trussel mod kartoffelproduktionen verden over, men kombinationen af forebyggelse, overvågning, kemiske og biologiske midler samt avlsarbejde kan reducere risikoen og konsekvenserne af alvorlige udbrud.

Skadedyret

Phytophthora infestans i Irland fik over en million mennesker til at sulte ihjel, og yderligere to millioner mennesker emigrerede fra de berørte lande. I løbet af 1840'erne beskadigede skadedyret også afgrøderne i Skotland og Europa. Den var den eneste vigtige salgsafgrøde i Irland, hvilket forklarer dens større virkning der. Desuden bestod det meste af den irske afgrøde af én sort, Irish Lumper.

De første registrerede tilfælde af sygdommen blev registreret i USA, i Philadelphia og New York City i begyndelsen af 1843. Den krydsede Atlanterhavet med en forsendelse af læggekartofler til belgiske landmænd i 1845. Alle kartoffelproducerende lande i Europa blev ramt, men kartoffelskimmel ramte Irland hårdest. Manglen på genetisk variabilitet skabte en modtagelig værtspopulation for skadegøreren.

 

Genteknologi

Der er ved at blive udviklet genteknologi til resistente sorter. Der er fundet et resistensgen, der er effektivt mod de fleste kendte stammer af kartoffelskimmel, i en vild slægtning af kartoflen. Det er indført ved hjælp af genteknologi i dyrkede kartoffelsorter.

 


Søge
AlegsaOnline.com - 2020 / 2025 - License CC3