Ishi in Two Worlds er en biografi om Ishi, det sidste kendte medlem af det indianske Yahi-folk. Theodora Kroeber har skrevet bogen. Den blev udgivet i 1961. Den blev oversat til ni sprog.
Ishi var blevet fundet alene og sulten uden for Oroville i Californien i 1911. Antropologerne Alfred Louis Kroeber og Thomas Waterman tog ham med til det antropologiske museum i San Francisco. Her blev han studeret af antropologerne, inden han døde i 1916. Theodora Kroeber blev gift med Alfred Kroeber i 1926. Selv om hun aldrig havde mødt Ishi, besluttede hun sig for at skrive en biografi om ham.
Baggrund: Yahi-folket og Ishis tidlige liv
Yahi var en lille gruppe inden for de større Yana-stammer i det nordlige Californien. I løbet af 1800-tallet blev mange oprindelige folk i området hårdt ramt af konflikter, sygdomme og tab af land i forbindelse med bosættelse og guldfeberens følger. Mange Yahi blev dræbt eller tvunget til at flygte dybt ind i vildmarken; flere overlevede ved at leve i skjul i årtier. Når han dukkede op i 1911, var han alene — og han fortalte ikke sit eget oprindelige navn. På Yana-sprog betyder ordet "Ishi" ganske enkelt "mand", og det navn blev brugt af de mennesker, der tog sig af ham.
Liv i San Francisco og dokumentation
Efter ankomsten til museet i San Francisco levede Ishi i tilknytning til institutionen, hvor han blev introduceret til bylivets rutiner og moderne medicinsk behandling. Antropologerne dokumenterede hans sprog, håndværk og dagligdags færdigheder: han demonstrerede blandt andet flammeteknikker, skydeværktøj, redskabsfremstilling og jagtmetoder. Hans sprog blev optaget på fonograf, og hans viden blev omhyggeligt noteret af forskerne. Ishi blev både genstand for akademisk interesse og en offentlig nysgerrighed.
Ishi blev syg og døde i 1916. Hans død og den efterfølgende håndtering af hans rester har senere skabt debat om etik i antropologien og museernes behandling af oprindelige menneskers levn og prøver.
Theodora Kroebers bog: tilgang og betydning
Theodora Kroeber skrev Ishi in Two Worlds ud fra en kombination af Alfred Kroeber og Thomas Watermans feltnoter, interviews, arkivmateriale og øvrig historisk dokumentation. Hun skrev i et klart, formidlende sprog, der gjorde Ishis historie tilgængelig for et bredere publikum uden at være tungt faglig. Bogen blev hurtigt populær og har spillet en stor rolle i at gøre Ishis liv og Yahi-folkets skæbne kendt for læsere verden over.
Bogen betragtes ofte som en klassisk populærbiografi, der indrammer en tragisk del af amerikansk historie og samtidig vækker empati for de mennesker, hvis samfund blev ødelagt af kolonisering og vold.
Etiske spørgsmål, eftermæle og videre forskning
Ishis historie har rejst vigtige spørgsmål om, hvordan antropologisk forskning udføres, om samtykke, og hvordan museer opbevarer og udstiller menneskelige levn og kulturelle genstande. Sagen har også været nævnt i diskussioner om repatriering og lovgivning som NAGPRA (Native American Graves Protection and Repatriation Act), der i USA giver oprindelige grupper mulighed for at kræve genstande og menneskelige rester tilbageført fra institutioner.
Der findes både populærkulturelle og videnskabelige bearbejdninger af Ishis liv — fra artikler og dokumentarer til teater og film — og forskere fortsætter med at analysere både den historiske baggrund og de metodiske og etiske implikationer af, hvordan Ishis historie blev indsamlet og videregivet.
Hvorfor bogen stadig læses
Ishi in Two Worlds giver et menneskeligt ansigt til konsekvenserne af kolonisering i det vestlige USA. Den fungerer både som introduktion til Ishis historie for nye læsere og som et vigtigt kulturhistorisk dokument. For dem, der ønsker et akademisk supplement, anbefales samtidige feltnoter og artikler af antropologerne, som arbejdede direkte med Ishi, men Theodora Kroebers fortælling er fortsat den mest læste og kommenterede populærbiografi om emnet.
