Caedwalla af Wessex
Caedwalla, også stavet Cædwalla (ca. 659-689), var konge af Wessex fra ca. 685 til sin abdikation i 688. Hans navn stammer fra det britiske navn Cadwallon. Han var en magtfuld konge og krigsleder. Det var gennem hans indsats, at Wessex steg til at blive det tredje kongerige efter Northumbria og Mercia i det, der skulle blive de syv angelsaksiske kongeriger i heptarkiet. Caedwalla var en hedensk konge, som kæmpede for og fremmede kristendommen.
Tidlig karriere
Caedwalla blev født omkring 659. Han var søn af Cenberht (Coenbryht) og bror til Mul. De var af kongehuset Gewissae. Caedwalla var en efterkommer af Cerdic. Hans far, en underkonge i Wessex, blev dræbt i 661, da Caedwalla var omkring to år gammel. Hans familie søgte tilflugt i den store skov Weald Caedwalla var tilsyneladende en af dem, der forsøgte at gøre krav på territorium i Wessex efter Cenwalhs død. Men han blev forvist fra Wessex i 680 af Centwine. I den tid havde han samlet en gruppe krigere omkring sig. I 685 "begyndte Caedwalla at stræbe efter kongeriget" (eller ønskede at blive konge). Han angreb gentagne gange Sussex og dræbte kong Ethelwalth. To af Sussex ealdormene fordrev Caedwalla fra dette kongerige. Caedwalla var stadig jordløs og vendte igen sin opmærksomhed mod Wessex. Samme år trak Centwine sig tilbage til et kloster og abdicerede fra Wessex' trone.
Konge af Wessex
I 686 var Caedwalla i stand til at erklære sig selv for konge. De resterende underkonger i Wessex modsatte sig ham ikke og beholdt deres territorier. I de tre år Caedwalla regerede over Wessex, var han konstant i krig. Han og hans bror Mul hærgede Kent i 686. Efter at have underlagt Kent under sit styre lod han sin bror Mul stå i spidsen som konge af Kent. Samme sommer angreb han Sussex og dræbte kong Berhthun. I 687 rejste mændene i Kent sig mod Mul, og han blev brændt sammen med tolv af sine ledsagere. De genindsatte snart deres egen kongelinje på tronen. Caedwalla invaderede en anden gang og regerede selv Kent. Caedwalla invaderede derefter Isle of Wight. Kong Arwald blev dræbt. Caewalla tillod de to unge athelings af Wight, Arwalds brødre, at konvertere til kristendommen, før han henrettede dem. Derefter begyndte han at dræbe alle indbyggerne og erstatte dem med bosættere fra Wessex. Selv om han stadig var hedensk, gav han flere store godser på Isle of Wight til biskop Wilfrid. Det var under hans krig på Isle of Wight, at Caedwalla blev hårdt såret. Hans sår virkede dødeligt for ham. Men det var lykkedes ham at erobre det meste af det sydøstlige England. I 688 abdicerede han fra tronen af Wessex. Han var i stand til at rejse til Rom, hvor han på påskedag 689 blev døbt af pave Sergius. Omkring ti dage senere, den 20. april, døde han og blev begravet i Rom. Han skabte præcedens for de vestsaksiske konger, der fulgte ham, og som dominerede hele det sydøstlige England.
Caedwalla forblev hedning indtil slutningen af sit liv. Han var ven af biskop Wilfrid og kaldte sig til tider for kirkens forsvarer. Han gav jord til et kloster til en abbed Ecgbald i Hoo i Kent. Hans autoritet i Surrey fremgår af en bevilling af jord til et kloster i Farnham. Han så sine forsøg på at fjerne alle jyderne fra Isle of Wight som en kristendomskrig mod hedningene. Da han forlod England på sin pilgrimsrejse til Rom, gjorde han holdt i Calais og donerede penge til at bygge en kirke der. Han gjorde det samme ved langobardernes hof, inden han rejste videre til Rom. Caedwalla blev efterfulgt af Ine.
