Kimmeridge-lerformationen er en sedimentær aflejring af fossilt marint ler og muddersten. Den er fra den øvre jurassiske alder og forekommer i Europa. Den giver sit navn til en fase i den øvre Jura kaldet Kimmeridgien, der varede fra 157,3–152,1 millioner år siden.

Kimmeridge-leret er ofte mørkegråt til sort, finskornet og lagdelt. Det indeholder hyppigt organisk materiale og sulfidmineralet pyrit i varierende mængder, hvilket gør det til en effektiv oliekilde (source rock). Organisk karbon (TOC) kan lokalt være højt, og leret viser ofte tynde, fint laminære lag, som afspejler aflejringer under oxygenfattige (anoxiske) bundforhold i et relativt dybt og nærringsrigt marint miljø.

Udbredelse og tykkelse

Leret er opkaldt efter landsbyen Kimmeridge på den engelske kyst i Dorset, hvor det er godt eksponeret og udgør en del af verdensarvsområdet Jurassic Coast. Den findes i hele England, i et bånd, der strækker sig fra Dorset i sydvest og nordøst til East Anglia og Hull. Humberbroens fundamenter ligger i Kimmeridge Clay-aflejringerne under Humber-flodmundingen.

Tykkelsen af Kimmeridge-ler varierer regionalt fra få meter i lunkne kysteksponeringer til flere hundrede meter i de dækkede bassiner som Nordsøen, hvor den indgår i en tykkere sedimentær søjle under kontinentalskrænten.

Aflejring og geologi

Kimmeridge Clay aflejredes i et relativt dybt, marint bassin præget af høj biologisk produktion i vandsøjlen og periodisk lave oxygenforhold ved bunden. Disse forhold fremmer både bevarelsen af organisk materiale (der efter senere diagenese kan omdannes til olie og gas) og god bevaring af fossiler. Lerets geokemiske egenskaber gør det til en af de vigtigste kildebjergarter for hydrokarboner i Nordvesteuropa.

Økonomisk betydning

Kimmeridge-leret er måske den økonomisk vigtigste bjergartsenhed i hele Europa, fordi den er den vigtigste kilde til oliefelter i Nordsøen. Den organisk-rige karakter medfører, at det under passende temperatur- og trykforhold genererer olie og gas, som senere migrerer til reservoirbjergarter (fx sandsten) og opbygges i fælder, der udnyttes kommercielt. I geologisk og petroleumsgeologisk forskning bruges Kimmeridge Clay også som reference for kildebjergartsanalyser, modenhedsberegninger og stratigrafiske korrelationer.

Fossilindhold

Den fossile fauna i Kimmeridge Clay omfatter en rig marinfossil- og hvirveldyresamling. Fossilsammensætningen vidner om et produktivt havmiljø med hyppige marine rovdyr og et rigt bundfauna:

  • Reptiler: skildpadder, krokodiller og marine krybdyr som plesiosaurer, pliosaurer og ichthyosaurer. Ofte findes både hele skeletter og isolerede elementer; mange af de store marine rovdyr kendes fra denne formation.
  • Dinosaurer: rester forekommer sjældent og er som regel forvaskede eller fragmenterede knogler og tænder, da dinosaurer primært levede på land.
  • Hvirvelløse dyr: en rig bundfauna med bløddyr som Gryphaea (en slags østers), ammonitter og andre bløddyr og krebsdyr, som er nyttige til aldersbestemmelse og miljørekonstruktion.

Ammonitter og andre nøjagtigt daterbare fossiler bruges til biostratigrafisk korrelation af lagene, hvilket gør Kimmeridge Clay vigtig i både lokal og regional geologisk forståelse.

Bevarelse og forskning

Fossiler fra Kimmeridge-ler er ofte velbevarede på grund af de fint lagdelte aflejringer og de lavt iltede bundforhold, som begrænser nedbrydning og aktivitet fra nedbrydende organismer. Der forskes meget i formationen både af palæontologer, sedimentologer og petroleumsgeologer for at forstå aflejringsmiljø, kulstofcyklus i den geologiske fortid og kildebjergarts-egenskaber.

Samlet set repræsenterer Kimmeridge-lerformationen et nøgleled i forståelsen af øvre jurassiske marine miljøer i Europa, både som en kilde til viden om oldtidens fauna og som en vigtig geologisk ressource i form af en kildebjergart for hydrokarboner.