Hadrianus — romersk kejser og bygherre af Hadrians mur og Pantheon
Hadrianus — romersk kejser og bygherre af Hadrians mur og Pantheon. Humanist, Athen-forkæmper og militærreformator. Læs om hans liv, rejser og politiske arv.
Hadrianus (Publius Aelius Hadrianus, 24. januar 76 - 10. juli 138) var romersk kejser fra 117 til 138. Han er en af de mest markante romerske herskere fra det 2. århundrede og forbindes både med fredelig konsolidering af riget, omfattende bygningsvirksomhed og en stærk interesse for græsk kultur.
Tidlige år og magtovertagelse
Hadrian blev født i en spansk-romersk familie, sandsynligvis i Italica (nær Sevilla). Han tilhørte den romerske adelsklasse og steg i graderne ved hoffet under tidligere kejsere. Hans forgænger Trajan var en fætter til Hadrians far. Ifølge samtidige kilder udpegede Trajan aldrig officielt en arving, men efter Trajans død i 117 gik magten til Hadrian, angiveligt med støtte fra Trajans hustru Pompeia Plotina og vennen Licinius Sura, som begge spillede en rolle i overgangen.
Regeringspolitik og rejser
Hadrianus brugte meget af sin regeringstid på at rejse rundt i riget og besøge provinserne personligt. Han ønskede at konsolidere og sikre imperiets grænser frem for yderligere erobringer, hvilket førte til et fokus på forsvar og administration frem for ekspansion. Efter sin tiltrædelse trak han sig tilbage fra nogle af Trajans erobringer i Mesopotamien og Armenien og overvejede endda at opgive Dacia.
Militær praksis
Selvom Hadrian havde en stor forkærlighed for hæren — han bar ofte militærklæder og sov og spiste blandt soldaterne — var hans strategi i højere grad præget af disciplin, træning og forebyggelse end af konstante felttog. Han skærpede militærtræningen, fremmede grænsebefæstninger og anvendte lejlighedsvis falske trusler eller manøvrer for at holde hæren vågen. I hele hans regeringstid var den samlede militære aktivitet i imperiet relativt lav, bortset fra enkelte konflikter som den voldsomme Bar Kokhba-opstand i Judæa.
Bar Kokhba-opstanden og ændringer i Orienten
Opstanden i Judæa (132–136) var en voldsom konfrontation mellem jødiske oprørere og romerske styrker. Hadrianus undertrykte opstanden hårdt; efterfølgende blev provinsen omdøbt til Syrien Palaestina, en ændring der både havde administrativ og symbolsk betydning og som har været genstand for megen historisk debat.
Byggerier og arkitektur
Hadrianus er kendt som en stor bygherre. Han byggede og restaurerede utallige bygninger i hele riget, ofte med en karakteristisk kombination af klassisk romersk teknik og græsk æstetik. Blandt de mest berømte arbejder er:
- Hadrians mur, som markerede den nordlige grænse for det romerske område i Storbritannien — en lang befæstningslinje med vejforbindelser, vagttårne og garnisoner.
- I Rom genopbyggede han Pantheon (den nu bevarede kuppelkonstruktion stammer fra Hadrians tid) og lod opføre templer, blandt andet et tempel for Venus og Roma.
- Villaen ved Tibur (Tivoli), kendt som Villa Adriana, var hans private residenskompleks og et af antikkens mest storslåede anlæg med bassiner, haver og modeller af berømte monumenter.
- Han færdiggjorde eller støttede monumenter i Athen og andre vedgræske byer og påbegyndte store offentlige arbejder, såsom restaureringer af templer og agoraprojekter — han ønskede at gøre Athen til rigets kulturelle hovedstad.
Hadrianus lod også opføre sin egen mausoleum ved Tiberen, det senere Castel Sant'Angelo.
Kultur, tro og personlighed
Ud over at være kejser var Hadrianus humanist og en udpræget tilhænger af græske kulturformer — såkaldt philhellenisme. Han promoverede litteratur, filosofi og kunst og omgav sig med lærde og kunstnere. En central personlig historie er forholdet til ynglingen Antinous, som druknede i Nilen; Hadrianus sørgede for Antinous’ deificering og grundlagde byen Antinopolis til hans minde.
Lovgivning og administration
Hadrianus gennemførte en række administrative og juridiske reformer for at styrke rigets styring. Han reorganiserede visse provinser, ændrede praksis ved udnævnelser af guvernører og gik ind for en mere centraliseret og effektiv forvaltning. Han var kendt for sin interesse i lov og retfærdighed og gennemgik og kommenterede flere juridiske spørgsmål, hvilket påvirkede den senere udvikling af romersk ret.
Arvefølgen og død
I 136 adopterede en syg Hadrianus Lucius Aelius som sin arving, men Aelius døde pludseligt i 138. For at sikre en stabil efterfølgelse indgik Hadrianus herefter en aftale: han adopterede AntoninusPius, på betingelse af at Antoninus til gengæld adopterede Marcus Aurelius og Aelius' søn Lucius Verus som sine egne arvinger. Antoninus indvilligede, og kort efter døde Hadrianus i sin villa nær Tibur den 10. juli 138.
Arv og betydning
Hadrianus huskes for at have prioriteret et stabilt og veladministreret imperium frem for yderligere erobringer, for sine omfattende byggeprojekter og for sin rolle som beskytter af kulturlivet — især den græske kultur. Han regnes som den tredje af de såkaldte fem gode kejsere og efterlod sig både materielle monumenter (Pantheon, Hadrians mur, Villa Adriana, hans mausoleum) og en arv som organiserende og reformorienteret hersker.
Spørgsmål og svar
Q: Hvem var Hadrian?
A: Hadrian var en romersk kejser fra 117 til 138. Han er kendt for at have bygget Hadrians Mur, som markerede den nordlige grænse for det romerske område i Storbritannien. I Rom byggede han Pantheon, Castel Sant'Angelo (oprindeligt Hadrians grav) og Venus' og Romas tempel. Han var også humanist og elsker af græsk kultur i alle hans smagsløg og var en af de såkaldte fem gode kejsere.
Spørgsmål: Hvor blev Hadrianus født?
A: Hadrian blev født i en spansk-romersk familie, sandsynligvis i Italica (nær Sevilla).
Spørgsmål: Hvordan blev han udnævnt til kejser af Trajan?
A: Ifølge hans kone Pompeia Plotina udnævnte Trajan Hadrian til kejser umiddelbart før sin død.
Spørgsmål: Hvad gjorde han under sin regeringstid?
Svar: I løbet af sin regeringstid rejste Hadrianus til næsten alle provinser i riget. Han forsøgte at gøre Athen til rigets kulturelle hovedstad ved at beordre opførelsen af mange templer der. Han tilbragte også meget tid med militærpersonale og beordrede, at militær træning og øvelse skulle være mere streng. På trods af denne forkærlighed for hæren var der ikke megen militær aktivitet i hele imperiet, mens han regerede.
Spørgsmål: Hvem var Antinous?
A: Antinous var en almindelig født ung mand, som Hadrian mødte på sine rejser, og som blev hans yndlings- og sandsynlige elsker. I 130 druknede Antinous på en rejse gennem Egypten på Nilen; som en handling af sorg over dette tab grundlagde Hadrian en by kaldet Antinoöpolis og bad grækerne om at genskabe Antinous.
Spørgsmål: Hvordan valgte han en arving?
A: Sidst i sin regeringstid, da han var blevet syg, adopterede Hadrianus Lucius Aelius som arving, men han døde pludselig to år senere; herefter lovede han Antoninus Pius, at hvis Pius ville adoptere Marcus Aurelius og Aelius' søn Lucius Verus som efterfølgere, ville Pius også selv blive adopteret som efterfølger af ham - dette skete dog aldrig på grund af hans død kort efter i en villa nær Tibur.
Spørgsmål: Hvilke andre bedrifter er han kendt for?
A: Ud over at bygge bygningsværker som Pantheon og Castel Sant'Angelo (oprindeligt kendt som "Hadrians grav") var nogle af hans andre bedrifter, at han trak sig tilbage fra Trajans erobringer i Mesopotamien og Armenien og overvejede at opgive Dacia, samt at stoppe Bar Kokhba-opstanden i Judæa og omdøbe den til Syrien Palaestina.
Søge