Gyrwas (også kaldet Gyrwe) var navnet på et tidligt angelsaksisk folk. De boede hovedsageligt i den vestlige udkant af de græsbevoksede vådområder, der kaldes Fens i det østlige England. Ifølge samtidige kilder var de opdelt i to stammegrupper, de nordlige Gyrwas og de sydlige Gyrwas, sådan som de også er registreret i Tribal Hidage.
Navn og betydning
Navnet Gyrwe eller Gyrwas betyder bogstaveligt "moseboer" eller "indbygger i fennenes område" og stammer fra gammelengelske ord for mose eller vådområde. Navnets betydning afspejler deres tilknytning til de lavtliggende, ofte vandfyldte landskaber, hvor mange af deres bosættelser lå på forhøjede tørre øer og langs kanterne af sumpene.
Område og levevis
Gyrwas' område dækkede et bånd af land langs fen-områdernes vestkant. Det omfatter ifølge kilder blandt andet Lindisfarne, Hatfield, Nottinghamshire, det nordlige Cambridgeshire, Huntingdonshire og så langt mod syd som Peterborough i Northamptonshire. Også området omkring Jarrow nævnes i enkelte beretninger som knyttet til deres indflydelsessfære. Grænserne var dog ikke faste og kunne variere over tid, afhængigt af politisk indflydelse og magtbalancen mellem nabokongeriger.
Levevisen for Gyrwas var tilpasset fenlandsområdet: fennerne leverede fisk, vildtfugle og andre ressourcer fra de våde områder, mens Gyrwas ofte boede og dyrkede jorden på de mere tørre forhøjninger, øer og flodlejer i nærheden. Økonomien omfattede fiskeri, fowling (jagt på vandfugle), engdyrkning, høslæt og begrænset agerbrug, hvor jorden tillod det.
Politisk status og forbindelser
Gyrwaerne havde deres egne lokale ledere så sent som i første halvdel af det 7. århundrede. Den angelsaksiske historiker Bede omtaler en Tondbert, kaldet princeps (et latinsk udtryk for høvding eller leder) af de sydlige Gyrwas. Ifølge Bede bad Tondbert om at få Etheldreda, datter af kong Anna af East Anglia, til at gifte sig med sig. Tondbert døde kort efter brylluppet, og Etheldreda blev senere gift med Ecgfrith af Northumbria. Disse ægteskaber viser, at Gyrwas' ledere havde en status, der gjorde dem til egnede ægteskabspartnere for angelsaksiske kongelige, selvom underkonger og stammeledere som dem formodentlig ikke nødvendigvis hævdede guddommelig eller mytologisk afstamning på samme måde som nogle af de større konger i heptarkiet.
I perioder fungerede Gyrwas-området som en bufferzone mellem større magter, især mellem Mercianerne og East Anglianerne. Med tiden blev Gyrwas-områder indlemmet i den større administrative og politiske enhed kendt som Middle Anglia i forbindelse med Mercisk ekspansion og omorganisation af territorier i det centrale Østengland.
Kilder og historisk vurdering
Viden om Gyrwas bygger primært på skriftlige kilder som Bede og administrative lister som Tribal Hidage, suppleret af arkæologiske fund fra fenlandene og studier af stednavne. Fordi kilderne er sparsomme og ofte skrevet fra perspektivet af større kongeriger eller kirkelige forfattere, er mange detaljer om Gyrwas' indbyrdes organisering, nøjagtige grænser og hverdag stadig genstand for faglig debat.
Sammenfattende: Gyrwas var et angelsaksisk folk tilknyttet Fenlands-områderne i det østlige England. De var organiseret i nordlige og sydlige grupper, levede af fenlandenes ressourcer og tørre øer i landskabet, havde lokale ledere i det 7. århundrede og blev senere en del af de større politiske enheder i området.
