Hamidian massakrer
Hamidian-massakrerne fandt sted omkring 1895 og frem til 1897. Det anslåede antal dræbte armeniere er omkring 100.000-300.000.
Disse begivenheder er kendt af armenierne som "de store massakrer". Armenierne mente, at Hamidian-foranstaltningerne viste, at den tyrkiske stat var i stand til at føre en systematisk mord- og plyndringspolitik over for en lille befolkning. De armenske revolutionære grupper startede omkring slutningen af den russisk-tyrkiske krig i 1878 og voksede med den første indførelse af artikel 166 i den osmanniske straffelov 166 og angrebet på Erzerum-katedralen.
Artikel 166 skulle kontrollere besiddelse af våben, men den blev brugt til at ramme armeniere ved at forhindre dem i at besidde våben. Lokale kurdiske stammer blev bevæbnet til at angribe den forsvarsløse armenske befolkning. Nogle diplomater sagde, at disse grupper havde til formål at begå massakrer for at vise modtræk og for at opfordre "fremmede magter til at gribe ind", som Istanbuls britiske ambassadør Sir Philip Currie så det i marts 1894. Selv nogle tyrkiske forfattere indrømmer, at dette blot var et påskud for massakrerne.
Massakrerne i Erzeroum den 30. oktober 1895
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad var Hamidian-massakrerne?
A: Hamidian-massakrerne fandt sted mellem 1895 og 1897, hvor skønsmæssigt 100.000 til 300.000 armeniere blev dræbt. De er også kendt som "de store massakrer" af det armenske folk.
Spørgsmål: Hvad var årsagen til, at de armenske revolutionære grupper blev dannet?
A: De armenske revolutionære grupper blev dannet ved afslutningen af den russisk-tyrkiske krig i 1878 og voksede med indførelsen af artikel 166 i den osmanniske straffelov 166 og et angreb på Erzerum-katedralen.
Spørgsmål: Hvordan blev artikel 166 anvendt mod armeniere?
A: Artikel 166 skulle kontrollere våbenbesiddelse, men den blev brugt til at ramme armeniere ved at forbyde dem at besidde våben. Lokale kurdiske stammer blev bevæbnet for at angribe forsvarsløse armenske befolkninger.
Spørgsmål: Hvad foreslog nogle diplomater om disse begivenheder?
A: Nogle diplomater foreslog, at disse begivenheder blev begået for at vise modforanstaltninger og opfordre fremmede magter til at gribe ind, som den britiske ambassadør i Istanbul, Sir Philip Currie, så det i marts 1894.
Spørgsmål: Indrømmer tyrkiske forfattere, at dette var et påskud for massakrerne?
A: Ja, nogle tyrkiske forfattere indrømmer, at dette blot var et påskud for massakrer.
Spørgsmål: Hvem tog initiativ til disse angreb på armeniere?
A: Disse angreb på armeniere blev iværksat af lokale kurdiske stammer, som var blevet bevæbnet i henhold til artikel 166 i den osmanniske straffelov.
Spørgsmål: Hvornår fandt disse begivenheder sted?
A: Hamidian-massakrerne fandt sted mellem 1895 og 1897.
