Kråse
En mavesæk eller "mavekværn" er en del af maven, der kværner maden. Dyr, der har malende tænder, har ikke brug for en kråse, men der er mange dyr, der har en sådan.
Kråse er standardudstyr for pterosaurer og fugle, dinosaurer og krokodiller, samt mange fisk og krebsdyr.
Spiserørene fungerer, fordi dyret spiser grus og små sten, og de sliber mod maden i spiserøret. Spiserøret er muskuløst og foret med et hårdt materiale.
I fugle fungerer det således. Fugle sluger føde og lagrer den om nødvendigt i deres afgrøde. Derefter passerer maden ind i deres kirtelmave eller proventriculus. Her tilsættes sekreter til maden. Derefter passerer maden over i kråsekødet (også kendt som muskelmaven eller ventriculus). Muskelen kan kværne maden med tidligere slugte sten og sende den tilbage til den egentlige mave og omvendt. I lægmandssprog "tygger" mavesækken maden for fuglen, da den ikke har tænder. Fuglenes kråse er foret med et sejt lag af kulhydratproteinkomplekset koilin for at beskytte musklerne i kråsen.
Hos fugle kommer maven før kråsen, men hos græshopper kommer kråsen før maven. Hos regnorme er der kun en spytkirtel og ingen mave.
Kråse (serie 8) hos en due, set til højre for tolvfingertarmen mellem benene.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er en kråse?
A: En kråse er en del af maven hos visse dyr, som kværner maden.
Spørgsmål: Hvilke dyr har slibetænder og har derfor ikke brug for en kråse?
Svar: Dyr med slibetænder har ikke brug for en kråse.
Spørgsmål: Hvilke dyr har en kråse?
Svar: Mange dyr har en kråse, bl.a. pterosaurer og fugle, dinosaurer og krokodiller samt mange fisk og krebsdyr.
Spørgsmål: Hvordan fungerer spiserøret?
A: Spiserøret fungerer ved, at dyret spiser grus og små sten, som kværner mod maden i spiserøret, som er muskuløst og foret med et hårdt materiale.
Spørgsmål: Hvordan fungerer kråsen hos fugle?
Svar: Hos fugle går maden, efter at den har passeret mavesyren, til den muskulære mave (også kaldet ventrikel), dvs. spiserøret, hvor den bliver formalet sammen med tidligere slugte sten, inden den går tilbage til den egentlige mave.
Spørgsmål: Hvad beskytter musklerne i fuglenes spiserør?
Svar: Musklerne i fuglenes spiserør er beskyttet af et hårdt lag af kulhydratproteinkomplekset koilin.
Spørgsmål: Har alle dyr en mave og en kråse?
A: Nej, det er ikke alle dyr, der har en mave og en kråse. F.eks. har græshopper en spytkirtel før maven, mens regnorme kun har en spytkirtel og ingen mave.
