Chrysophyceae (guldbrune alger): definition, kendetegn og betydning
Chrysophyceae: Lær om guldbrune algers definition, kendetegn, kiselcyster, flageller og økologisk rolle – fra biodiversitet til fiskedrab i ferskvand.
Chrysophyceae (guldbrune alger eller guldalger) er en stor og varieret gruppe af alger, som især findes i ferskvand, men også i brakke og marine miljøer. De kaldes guldbrune på grund af pigmenterne i deres kloroplaster, som giver en gulbrun farve. Mange arter er mikroskopiske encellede organismer, men formen og bygningen varierer meget mellem grupperne.
Udseende og cellestruktur
En typisk chrysophyte-celle har to specialiserede flageller (heterokonte flageller): et aktivt, "fjerformet" (tinsel) flagellum med mastigonemer, som peger i bevægelsesretningen, og et glat, mere passivt flagellum vendt bagud. Cellerne kan være uden skaller, dækket af organiske eller uorganiske skæl, eller siddende i en fast lorica (et hylster).
Et vigtigt kendetegn, der ofte bruges ved identifikation, er tilstedeværelsen af en kiselholdig cyste (ofte kaldet en stomatocyst), som dannes inde i cellen og kan hjælpe arten med at overleve ugunstige forhold. Mange guldalger indeholder oliegranula og lagrer kulhydratet chrysolaminarin som energireserve. Deres fotosyntetiske pigmenter inkluderer klorofyl a, klorofyl c og fucoxanthin, hvilket giver den karakteristiske farve.
Variation i bevægelse og ernæringsformer
Ud over de typiske flagellater findes nogle medlemmer som amøboide former, der bevæger sig ved pseudopodier, og andre er fastsiddende eller lever i kolonier. Mange chrysophyter er mixotrofe: de kan udføre fotosyntese, men kan også optage partikler ved fagocytose eller optage opløst organisk stof. Denne fleksibilitet gør dem i stand til at udnytte forskellige næringsforhold, især i næringsfattige (oligotrofiske) søer.
Livscyklus og formering
Formeringen foregår ofte ukønnet ved celledeling, men mange arter kan også danne hvilestadier (cyster) — kiselholdige eller organisk indkapslede — som sikrer overlevelse under ugunstige forhold. Seksuel formering er påvist hos nogle arter, men er mindre almindelig eller vanskeligt at observere i naturen.
Økologi og rolle i økosystemet
- Primærproducenter: Som fotosyntetiserende organismer bidrager mange guldalger til primærproduktionen i ferskvand og dermed til fødenettene.
- Indikatorer for vands kvalitet: Sammensætningen af chrysophyter kan indikere næringsniveauer og pH i søer og damme, hvorfor de bruges i paleoøkologiske undersøgelser (fossile cyster i sedimenter).
- Mixotrofi og konkurrence: Deres evne til både at fotosyntetisere og optage organisk materiale gør dem konkurrencedygtige, især i klare, næringsfattige søer.
- Harmfulde arter: Enkelte arter kan producere toksiner eller forårsage fiskedød. Et kendt eksempel er Prymnesium parvum (ofte omtalt som "guldalge"), som kan dræbe fisk i store mængder under særlige forhold.
Betydning for mennesker
Chrysophyter har både positiv og negativ betydning. Som vigtige primærproducenter understøtter de akvatiske fødenet. Deres fossile cyster bruges i forskning til at rekonstruere fortidens søforhold og klima. På den negative side kan toksiske opblomstringer (f.eks. forårsaget af Prymnesium parvum) føre til fiskedød og økonomiske tab i akvakultur og fiskeri.
Systematik og taksonomi
Gruppeinddelingen af Chrysophyceae har været omdiskuteret og ændret flere gange. Molekylære studier har vist, at gruppen er kompleks og delvist polyfyletisk — forskellige linjer kan have udviklet fotosyntese uafhængigt gennem sekundær endosymbiose med forskellige målorganismer. Som følge heraf har eksperter foreslået flere klassifikationer, og enkelte tidligere "chrysophyter" er blevet overført til nært beslægtede grupper inden for de heterokonte alger.
Identifikation i praksis
Ved mikroskopisk identifikation lægges vægt på:
- Antal, type og arrangement af flageller
- Tilstedeværelse og type af skæl, lorica eller kiselholdige cyster (kiselholdig)
- Pigmentmønster og farve
- Ernæringsadfærd (fototrof, mixotrof, fagocytisk)
Samlet set er Chrysophyceae (guldbrune alger) en mangfoldig gruppe med stor økologisk betydning i ferskvandsøkosystemer. Forståelsen af deres biologi og taksonomi udvikler sig fortsat i takt med nye molekylære og økologiske undersøgelser.
En guldalge: Dinobryon divergens Det er en trælignende siddende form med celler i de bægerlignende dækninger
Diagram af Ochromonas sp.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er Chrysophyceae?
A: Chrysophyceae er en stor gruppe af alger, der hovedsagelig findes i ferskvand.
Q: Hvad er den almindelige betegnelse for Prymnesium parvum?
A: Guldalger er den almindelige betegnelse for Prymnesium parvum, som dræber fisk i store mængder.
Spørgsmål: Hvad er den vigtigste celletype af krysofytter?
A: Hovedtypen af krysofytcelle har to specialiserede flageller. Den aktive, "fjerformede" flagellum peger i bevægelsesretningen, og den glatte, passive flagellum peger i den modsatte retning.
Sp: Hvad er et vigtigt kendetegn, der bruges til at identificere medlemmer af Chrysophyceae?
Svar: Et vigtigt kendetegn, der bruges til at identificere Chrysophyceae, er tilstedeværelsen af en siliciumholdig cyste, der er dannet indvendigt.
Spørgsmål: Er alle medlemmer af Chrysophyceae identiske?
A: Nej, nogle medlemmer af gruppen er amøboide (bevæger sig som amøber), og nogle er fastsiddende.
Spørgsmål: Hvad er det største problem ved klassificeringen af Chrysophyceae?
A: Desværre har alle eksperter, der har studeret denne gruppe, fundet frem til en anden klassifikation.
Spørgsmål: Lavede forfædrene til Chrysophyceae fotosyntese?
Svar: Det ser ud til, at Chrysophyceae's forfader ikke lavede fotosyntese, men senere udviklede grupper hver for sig deres egne metoder til at udnytte sollyset.
Søge