Bundesverfassungsgericht

Kompetence

Den føderale lovgivning er med til at beskrive, hvad retten kan gøre, og hvordan den fungerer. I artikel 20.3 i Grundgesetz hedder det, at hver af de tre regeringsgrene - parlamentet, ministrene og domstolene - kun kan gøre det, som forfatningen tillader. Domstolen kan beslutte, at handlinger fra alle tre grene ikke er tilladt i henhold til forfatningen, og forhindre dem i at finde sted.

Der er forskellige grunde til, at retten kan finde noget forfatningsstridigt:

• Formelle overtrædelser (overtrædelse af reglerne)
• At gøre noget, der ikke er tilladt i henhold til forfatningen
• Ikke at gøre noget korrekt tilladt "at overtræde procedurer"
• Materielle konflikter (tilsidesættelse af en del af forfatningen)
• At gøre noget, der er tilladt, men ignorere en anden del af forfatningen, f.eks. at ignorere de borgerrettigheder, der er garanteret i Grundgesetz. F.eks. skal forbundsregeringen beskytte Tysklands og borgernes sikkerhed. For at gøre dette gav den luftvåbnet beføjelse til at skyde kaprede fly ned. Bundesverfassungsgericht stoppede loven, fordi retten til liv var vigtigere.

Domstolens afgørelser om materielle konflikter anvendes ved hjælp af en forbundslov i henhold til loven om den føderale forfatningsdomstol (BVerfGG).

Domstolen behandler kun visse sager:

• Forfatningsklage (tysk: Verfassungsbeschwerde)

Enhver kan klage til retten over, at deres forfatningsmæssige rettigheder er blevet krænket. Det har været nogle af de vigtigste afgørelser, som domstolen har truffet. Nogle vigtige love er blevet omstødt, især om skatter.

• Abstrakt regulering Kontrol

Nogle andre regeringsorganer, f.eks. delstaterne, kan anmode domstolen om at erklære en forbundslov for forfatningsstridig. Lovene om legalisering af abort blev to gange erklæret forfatningsstridige af forfatningsdomstolen.

• Kontrol af betonregulering

Enhver almindelig domstol, der behandler en sag, kan stoppe sagen og spørge Forbundsforfatningsdomstolen, om loven er forfatningsmæssig. Hvis den er det, kan den almindelige domstol fortsætte med at behandle sagen.

• Føderal tvist

Forbundsorganer, herunder medlemmer af Forbundsdagen, kan indbringe tvister om beføjelser og procedurer for domstolen.

• Tvist mellem stat og forbund

Delstaterne kan bede domstolen om at afgøre, om de eller forbundsregeringen har ret til at gøre noget, eller om noget gøres på den rigtige måde.

• Undersøgelsesudvalget Kontrol

Forbundsdagens undersøgelsesudvalg, enkelte medlemmer af Forbundsdagen eller forbundsregeringen kan anmode retten om at træffe afgørelse om udvalgets beføjelser og procedurer.

• Undersøgelse af forbundsvalg

Ethvert regeringsorgan eller enhver involveret vælger kan anmode retten om at undersøge, om et føderalt valg er blevet afholdt korrekt.

• Procedure for rigsretssag

Hvis Forbundsdagen, Forbundsrådet eller forbundsregeringen mener, at præsidenten eller en dommer eller et medlem af en af forbundsdomstolene har overtrådt forfatningen eller en forbundslov, træffer Bundesverfassungsgericht afgørelse om, hvorvidt de skal afsættes fra deres embede.

• Forbyde et politisk parti

Det er kun forfatningsdomstolen, der har beføjelse til at forbyde et politisk parti. Dette er kun sket to gange, begge gange i 1950'erne: Sozialistische Reichspartei (SRP), som var et nynazistisk parti. Det blev forbudt i 1952. Tysklands Kommunistiske Parti (KPD) blev forbudt i 1956. I 2003 mislykkedes den tredje sag om at forbyde et parti. Domstolen fandt ud af, at mange af de ansvarlige i det højreekstreme Nationaldemokratiske Parti (NPD) i virkeligheden blev kontrolleret af den tyske efterretningstjeneste. Domstolen besluttede ikke at fortsætte behandlingen af sagen.  

Organisation

Domstolen har 16 dommere. De er opdelt i to grupper, kaldet senater, med otte dommere. Formanden for det ene senat er også Domstolens præsident ("øverste dommer"). Formanden for det andet senat er vicepræsidenten. De fleste sager behandles af et "kammer", som består af tre medlemmer af det ene senat. Alle tre dommere i kammeret skal være enige om en afgørelse. Et kammer skal bruge præcedens (tidligere domme). Hvis et kammer mener, at en præcedens bør ændres, skal de lade sagen blive afgjort af det samlede senat. Hvis et senat mener, at en præcedens, der er skabt af det andet senat, bør ændres, skal det tilsvarende spørge "plenum" (et møde for alle 16 dommere).

Senatets beslutninger kræver et absolut flertal på 5 stemmer (i nogle tilfælde kræves der to tredjedeles flertal, dvs. 6 ud af 8 stemmer). BVerfGG bestemmer, hvilken type sager et senat skal behandle.

Valg af dommere

Fire dommere i hvert senat vælges af Forbundsdagen. De øvrige vælges af Bundesrat. Valget af en dommer kræver to tredjedeles flertal.

Dommerne har en embedsperiode på 12 år, men de skal gå på pension, når de fylder 68 år. En dommer skal være mindst 40 år gammel og skal være en veluddannet jurist. Tre ud af otte medlemmer af hvert senat skal have været dommer ved en forbundsdomstol. Af de øvrige fem medlemmer af hvert senat har de fleste dommere været juraprofessor på et universitet, offentligt ansat eller advokat.

Ved udløbet af deres embedsperiode trækker de fleste dommere sig tilbage fra det offentlige liv. En bemærkelsesværdig undtagelse var Roman Herzog, som blev valgt til forbundspræsident i 1994, kort før hans embedsperiode som formand for Domstolen sluttede.