Bundesverfassungsgericht er Tysklands forbundsforfatningsdomstol. Den behandler ikke almindelige straffesager. I stedet behandler den sager, der berører Tysklands forfatning. Domstolens hovedopgave er at sikre, at love, myndighedsbeslutninger og andre statslige indgreb overholder Grundgesetzet (Tysklands forfatning) og de grundlæggende rettigheder. En af de mest kendte retsmidler er Verfassungsbeschwerde (forfatningsklage), hvor enkeltpersoner kan klage til domstolen, hvis de mener, at deres grundlovssikrede rettigheder er overtrådt.

Opgaver og kompetence

Domstolen fører kontrol med forfatningsmæssigheden af love og myndighedsudøvelse på flere måder, blandt andet:

  • Forfatningsklager fra borgere, som hævder krænkelse af grundlæggende rettigheder.
  • Abstrakt normkontrol, hvor f.eks. regeringen, en del af Forbundsdagen eller flere delstater kan få prøvet en lovs forfatningsmæssighed, uden at der foreligger en konkret domstolssag.
  • Konkret normkontrol, når en almindelig domstol henviser en forfatningsretlig tvivl til Bundesverfassungsgericht.
  • Tvister mellem forbundsorganer, mellem forbund og delstater (Länder) eller mellem delstater indbyrdes.
  • Sager om forbud mod politiske partier, valgklager og andre særlige forfatningsmæssige procedurer.

Sammensætning og udnævnelse

Bundesverfassungsgericht består af 16 dommere fordelt på to senater, hver med otte medlemmer. Dommerne udpeges delvist af Forbundsdagen (Bundestag) og delvist af Forbundsrådet (Bundesrat) — typisk med et kvalificeret flertal (to tredjedels flertal) ved valget. Dommernes tjenestetid er begrænset (normalt 12 år), og genudnævnelse er ikke mulig; dette er designet for at sikre domstolens uafhængighed.

Retsvirkning og betydning

Domstolens afgørelser er endelige og bindende for alle offentlige myndigheder. Bundesverfassungsgericht spiller en central rolle i det tyske retssystem som vogter over Grundgesetzet og som beskyttelse af menneskerettigheder, demokratiets grundlag og magtfordelingen mellem statens organer. I nyere tid har domstolen også indtaget en markant rolle i spørgsmål om forholdet mellem tysk forfatning og EU-ret, og har dermed haft betydning for grænsefladen mellem national suverænitet og europæisk integration.

Historie og beliggenhed

Domstolen er beliggende i Karlsruhe. Dette skulle vise, at den var adskilt fra forbundsregeringen, der først havde hjemsted i Bonn, og andre forbundsorganer som f.eks. den tyske efterretningstjeneste (BND), der har hjemsted i München. Karlsruhe blev valgt som sæde for domstolen som et symbol på uafhængighed og som et neutralt, geografisk kompromis i efterkrigstidens politiske struktur.

Praktisk information

Bundesverfassungsgericht offentliggør sine afgørelser, som ofte bliver nøje fulgt både i Tyskland og internationalt. Domstolen har desuden et vist offentligt informations- og oplysningsansvar; mange afgørelser indeholder detaljerede begrundelser, som bruges af jurister, politikere og offentligheden til at forstå forfatningsretlige principper og grænser.