Geber | forfatter af et stort antal skrifter på arabisk
Jābir ibn Ḥayyān (arabisk: جابر بن حيانن; latin: Geber; død mellem 806 og 816), er navnet på forfatteren af en lang række skrifter på arabisk. Skrifterne har tilsammen navnet Jabirian corpus. De vigtigste emner i disse skrifter er: alkymi, kosmologi, numerologi, astrologi, medicin, magi, mystik og filosofi.
Jabirs skrifter indeholder den ældste kendte liste over kemiske stoffer. For første gang forklarede de, hvordan man fremstiller et uorganisk stof (ammoniumklorid) ud fra organiske stoffer (såsom planter, blod og hår).
Moderne lærde tvivler på Jabirs historiske eksistens. Det er sandsynligt, at en enkelt person ikke har skrevet alle teksterne i Jabirian corpus. I stedet ser de lærde Jabir ibn Hayyan som et pseudonym, som en gruppe af forfattere brugte.
Oversættelser til latin af nogle af Jabirs arabiske skrifter (som "Barmhjertighedens bog" og "De halvfjerds") blev oversat i middelalderen. På latin havde Jabir navnet "Geber", en translitteration af "Jabir".
I det 13. århundredes Europa begyndte en anonym forfatter, kaldet pseudo-Geber, at producere nye skrifter om alkymien under navnet Geber. I det 17. århundrede læste man stadig Summa perfectionis magisterii. Summa perfectionis magisterii var et af de skrifter, som pseudo-Geber udgav i det 13. århundrede. Den havde indflydelse på tidlige moderne kemikere som Robert Boyle (1627-1691).
Jabir ibn Hayyan / Geber, død mellem 806 og 816.
Citerede værker
- Delva, Thijs (2017). "Den abbasidiske aktivist Ḥayyān al-ʿAṭṭār som far til Jābir b. Ḥayyān: An Influential Hypothesis Revisited". Journal of Abbasid Studies. 4 (1): 35–61. doi:10.1163/22142371-12340030.
- Forster, Regula (2018). "Jābir b. Ḥayyān". Encyclopaedia of Islam, tre. doi:10.1163/1573-3912_ei3_COM_32665.
- Kraus, Paul (1942-1943). Jâbir ibn Hayyân: Contribution à l'histoire des idées scientifiques dans l'Islam. I. Le corpus des écrits jâbiriens. II. Jâbir et la science grecque. Cairo: Institut français d'archéologie orientale. ISBN 9783487091143.
- Newman, William R. (1985). "New Light on the Identity of Geber". Sudhoffs Archiv. 69 (1): 76-90. JSTOR 20776956. PMID 2932819.
- Newman, William R. (2006). Atoms and Alchemy: Chymistry and the Experimental Origins of the Scientific Revolution. Chicago: University of Chicago Press. ISBN 9780226576978.
- Plessner, Martin (1981). "Jābir Ibn Hayyān". I Gillispie, Charles C. (red.). Dictionary of Scientific Biography. Vol. 7. New York: Charles Scribners's Sons. pp. 39-43.
- Stapleton, Henry E.; Azo, R. F.; Hidayat Husain, M. (1927). "Chemistry in Iraq and Persia in the Tenth Century A.D.". Memoirs of the Asiatic Society of Bengal. VIII (6): 317-418. Bibcode:1927Natur.120..242J. doi:10.1038/120242a0. S2CID 4093082.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvem er Jabir ibn Ḥayyān?
A: Jabir ibn Ḥayyān (arabisk: ַָּׁ ָה ֽםַה; latin: Geber) var forfatter til et stort antal skrifter på arabisk, der samlet er kendt som det Jabiriske korpus.
Spørgsmål: Hvad er nogle af de emner, der er dækket i Jabirian-korpuset?
A: De vigtigste emner, der behandles i disse skrifter, er alkymi, kosmologi, numerologi, astrologi, medicin, magi, mystik og filosofi.
Spørgsmål: Hvad var det, som Jabirs skrifter for første gang indeholdt?
A: For første gang gav Jabirs skrifter en forklaring på, hvordan man fremstiller et uorganisk stof (ammoniumklorid) ud fra organiske stoffer (såsom planter, blod og hår).
Spørgsmål: Er det sandsynligt, at én person har skrevet alle de værker, der tilskrives "Jabir"?
A: Moderne lærde tvivler på, at én person har skrevet alle de værker, der tilskrives "Jabir". Det er mere sandsynligt, at der var tale om et pseudonym, der blev brugt af en gruppe forfattere.
Spørgsmål: Hvordan påvirkede oversættelser til latin tidligt moderne kemikere som Robert Boyle?
A: Oversættelser til latin af nogle af Jabirs arabiske skrifter (som "Barmhjertighedens bog" og "De 70") blev oversat i middelalderen. I det 13. århundredes Europa begyndte en anonym forfatter kaldet pseudo-Geber at producere nye skrifter om alkymi under navnet Geber. Folk læste stadig hans værk Summa perfectionis magisterii i det 17. århundrede, som havde indflydelse på tidlige moderne kemikere som Robert Boyle (1627-1691).
