Fusil de chasse

Historie

Fusil de chasse

I Frankrig begyndte våbenfremstillingen som en stor industri i Saint-Étienne omkring 1535. Det første våbenkammer blev oprettet i 1669. I 1646 var våbenfremstilling startet i Tulle i nærheden. I 1690 blev der også oprettet et våbenlager i Tulle. Flintlåsen blev indført af Frankrig til sine hære i 1630. Både Tulle og Saint-Étienne leverede flintelåse til de franske tropper i Amerika. Den typiske musket i 1690 var ca. 1 500 mm lang og havde en løb på ca. 1 100 mm (44 tommer). Indtil omkring 1718 var kaptajnerne ansvarlige for at sørge for, at hver soldat havde et fungerende skydevåben, men ellers lod kaptajnen sine soldater vælge, hvilken musket de ville bruge. Det betød ofte, at der ikke var nogen standardmusket i brug i et kompagni endsige i en hær. Dette var en almindelig mangel ved alle datidens hære. Det ændrede sig med fusilmodellen 1717, som standardiserede de musketer og den ammunition, der blev brugt af den franske hær. Den var længere end datidens britiske musketerer, hvilket gav de franske tropper en fordel. Med sine 63 tommer (1.600 mm) og en løb på 47 tommer (1.200 mm) gjorde den det muligt for tropperne at skyde fra tre rækker på samme tid. Med bajonetten havde den den fordel, at den var længere. Kombinationen af en længere tønde og et frontsigte til at sigte våbnet gjorde det også en smule mere præcist end britiske musketerer. Der blev foretaget nogle få forbedringer med M1728-modellen, men ellers var det den samme musket. Der blev foretaget flere forbedringer i 1746, da træstokken blev erstattet med en metalstok. De franske musketerer skød 18 kugler til et pund, hvilket svarer til kaliber .69. En fjerde model blev udstedt i 1754 med en kortere lettere udgave til officerer. Officersmodellen vejede omkring 7 pund (3,2 kg) og var 54 tommer (1.400 mm) lang. Alle officerer, herunder generaler, bar en officersmodel fusil. Disse blev brugt under den franske og indiske krig, og mange blev brugt af amerikanerne under den amerikanske revolution.

Fusil de chasse var beregnet til jagt. Generelt var de musketerer, der blev fremstillet hos Tull, defineret ved hjælp af modeller, men nogle jagtfusiler blev fremstillet på bestilling. Forskellene var baseret på deres tilsigtede formål og marked. I 1695 og 1696 blev der i kontrakterne for musketerer fra fabrikken i Tulle hver især opfordret til "fem jagtmusketter til indianerhøvdinger". Disse modeller ville senere blive kaldt en Fusil fin (musket af høvdingekvalitet). Disse musketerer skulle have en kaliber på 28 kugler pr. pund (ca. kaliber .56), være 45 tommer (1 100 mm) lange, "velfilede og velpolerede med fine beslag og en flad lås". Disse gaver til indianske høvdinge var elegante jagtmusketter.

Fusil de traite

I Ny Frankrig bar de indianere, der var allierede med franskmændene, franske geværer. Disse var enten Fusils de chasse eller de traite. I slaget ved Monongahela førte den britiske general Edward Braddock sine tropper direkte ind i et baghold af indfødte amerikanske og franske tropper i juli 1755. Braddock blev uden tvivl dræbt af en kaliber .62-kugle affyret fra en fransk fusil. Den glatløbede Tulle-musket blev båret af de fleste, hvis ikke alle, af de indianere, der angreb Braddock ved Monongahela-floden. Indfødte krigere passede meget godt på deres musketerer og foretrak stærkt de franske fusiler frem for våben fremstillet andre steder. Selv om fusil de traite var designet som et mindre dyrt handelsgevær, kendte mange indianere forskellen og foretrak fusil de chasse. Selv om der blev sendt en række forskellige modeller af fusiler til Amerika, var den lette musket de chasse beregnet til dem, der jagede for deres levebrød. Der var brug for så mange, at fabrikken i Saint-Étienne måtte håndtere den ekstra efterspørgsel. De fleste af disse blev sendt til Ny Frankrig, hvor handel var den vigtigste aktivitet mellem indianerne og franskmændene. Begge varianter blev fremstillet med enten jern- eller messingbeslag, og de fleste var af kaliber .62. Begge var mærket "Tulle" (tidligere stavemåde var "Tvlle") på låsepladen. Dette gør det sværere at skelne arkæologiske fund fra hinanden over to århundreder senere. Mange af de reproduktioner, der fremstilles i dag, er mærket "Tulle".

Omkostninger

De forskellige flintelåse, der blev fremstillet i Tulle, havde følgende omkostninger i 1750:

• Fusil de Chasse (almindelig) - 15 til 20 livre. I amerikanske dollars fra 1997 ville det svare til mellem 30 og 40 dollars.
• Fusil de fin (chefsgrad) - 25 til 40 livre. I 1997-dollars, 50 til 80 dollars.
• Fusil de traite (almindelig) - 9 til 15 livre. Omkring 18 til 30 dollars i 1997.
• Fusil de militarie (grenidier eller almindelig) - 20 til 30 livre. Omkring 40 til 60 amerikanske dollars i 1997.