Amicus curiae

Historie

Praksis med amicus curiae blev fundet i romersk ret. Den spillede en vigtig rolle i både den engelske common law og det amerikanske retssystem. Senere blev den indført i international ret, især i forbindelse med menneskerettigheder. I dag anvendes den af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Den anvendes også af den Interamerikanske Menneskerettighedskommission, den Interamerikanske Menneskerettighedsdomstol, Den Europæiske Unions Domstol og Den Særlige Menneskerettighedsdomstol for Libanon.

Præsentation

Den situation, som pressen oftest har bemærket, er, når en interesseorganisation indgiver et indlæg i en sag ved en appeldomstol, som den ikke er part i. Appelsager er normalt begrænset til de faktuelle oplysninger og argumenter fra den appellerede sag fra den lavere ret. Advokater fokuserer normalt på de kendsgerninger og argumenter, der er mest gunstige for deres klienter. Når en sag kan have bredere konsekvenser, er amicus curiae-skrivelser en måde at introducere disse spørgsmål på, således at de eventuelle brede juridiske virkninger af retsafgørelser ikke kun afhænger af de parter, der er direkte involveret i sagen.

I fremtrædende sager er amici curiae generelt organisationer med store juridiske budgetter. I USA indgiver f.eks. non-profit juridiske interesseorganisationer, såsom American Civil Liberties Union, Landmark Legal Foundation, Pacific Legal Foundation og andre, ofte sådanne indlæg for at tale for eller imod en bestemt lovændring eller fortolkning. Hvis en afgørelse kan påvirke en hel branche, kan andre virksomheder end de sagsøgte ønske at få deres synspunkter hørt. I USA behandler de føderale domstole ofte sager om forfatningsmæssigheden af delstatslove. Derfor kan stater indgive indlæg som amici curiae, når deres love sandsynligvis vil blive berørt, som i højesteretssagen McDonald mod Chicago, hvor 32 stater under Texas' (og Californiens uafhængigt af hinanden) indgav sådanne indlæg.

Amici curiae, der ikke indgiver indlæg, fremlægger ofte et akademisk perspektiv på sagen. Avisudtalelser, blogs og andre meningstilkendegivelser har muligvis mulighed for at påvirke Højesterets afgørelser som de facto amici curiae. De betragtes dog ikke teknisk set som amicus curiae, da de ikke indsender materiale til Domstolen, ikke behøver at anmode om tilladelse og ikke har nogen garanti for, at de bliver læst.

USA's højesteret træffer afgørelse

USA's højesteret har særlige regler for amicus curiae-skrivelser, der skal indgives i sager, der verserer for den. I Højesterets regel 37 hedder det bl.a., at et sådant indlæg skal dække "relevante spørgsmål", som ikke er behandlet af parterne, og som "kan være til stor hjælp". Det skal fremgå af omslaget på et amicus-betænkningssag, hvilken part sagen støtter, eller om sagen kun støtter bekræftelse eller omstødelse. Domstolen kræver også, at alle ikke-statslige amici bl.a. skal angive, hvem der har ydet et økonomisk bidrag til udarbejdelsen eller indgivelsen af skrivelsen. Kendelserne skal udarbejdes i hæfteformat, og 40 eksemplarer skal forkyndes for Domstolen.

I USA's højesteret kræves der normalt tilladelse fra retten (ved hjælp af en anmodning om tilladelse) eller parternes gensidige samtykke, medmindre amicus-skrivelsen indgives af den føderale regering (eller en af dens embedsmænd eller agenter) eller af en amerikansk stat. At tillade en amicus curiae at fremføre mundtlige argumenter betragtes som "ekstraordinært".

I Verdenshandelsorganisationen

Den rolle, som amicus curiae-sager spiller i Verdenshandelsorganisationens (WTO) tvistbilæggelsessystem, er kontroversiel. Kontroversen skyldes, at WTO-tvister er af statslig karakter. Da kun WTO-medlemmer har adgang til systemet, er ikke-medlemmer som f.eks. ikke-statslige organisationer (NGO'er) udelukket og har ingen ret til at blive hørt. Derfor er den eneste måde, hvorpå de kan bidrage til en WTO-afgørelse, gennem amicus curiae-skrivelser.