En nonprofitorganisation (NPO) eller non-business entity er en organisation, som ikke giver sit overskud til ejere eller aktionærer. Den anvender sine indtægter og/eller sin kapital til at opfylde sit formål eller sin mission. Beslutningen om at vedtage en juridisk struktur uden privatgevinst for øje er ofte motiveret af formål som socialt arbejde, kultur, uddannelse, forskning eller miljøbeskyttelse og kan i mange lande medføre skattemæssige fordele eller særstatus over for myndighederne.

Hvad laver en nonprofitorganisation?

Nonprofitorganisationer driver et bredt spektrum af aktiviteter, typisk med fokus på et formål frem for profit. Det kan være:

  • sociale tjenester, sundhed og omsorg
  • uddannelse, forskning og kultur
  • miljøbeskyttelse og dyrevelfærd
  • hjælp til fattige, hjemløse eller udsatte grupper
  • faglig interessevaretagelse (fx fagforeninger)
  • lokalt fællesskabsarbejde og frivillighed

Eksempler og størrelsesvariation

Nogle nonprofitorganisationer er små, løst organiserede grupper — for eksempel en lokal blokforening eller en samfundsgruppe. Andre er store, veletablerede organisationer med betydelige aktiver og mange lønnede medarbejdere, fx fagforeninger, universiteter eller religioner.

Nogle nonprofitorganisationer hjælper direkte med at give mennesker adgang til mad, tøj eller husly, eller støtter folk i at etablere en virksomhed. Andre arbejder for at beskytte truede dyr eller forbedre miljøet.

Frivillige og lønnede medarbejdere

Nonprofitorganisationer kan godt betale løn til ansatte, men mange er afhængige af frivilligt arbejde. I nogle lande og sproglige sammenhænge — fx i England — bruges betegnelsen "not-for-profit", og definitionen kan omfatte både uafhængige organisationer og visse offentlige instanser på lokalt eller nationalt niveau.

Styring, ansvar og finansiering

Nonprofits styres typisk af en bestyrelse eller et forretningsudvalg, og de har vedtægter eller en formålsbeskrivelse, der fastlægger, hvordan overskud skal håndteres (normalt geninvesteres i formålet). Almindelige finansieringskilder er:

  • donationer og private gaver
  • offentlige tilskud og legater
  • medlemskontingenter
  • indtægter fra varer eller tjenesteydelser
  • fondsmidler og fundraising-kampagner

For at opretholde troværdighed arbejder mange nonprofitorganisationer med regnskabsgennemgang, åben rapportering om brug af midler og målbare resultater (impact-måling). Krav til revision, rapportering og registrering varierer fra land til land.

Juridiske former og skat

Juridiske former kan være foreninger, fonde, selvejende institutioner eller non-profit selskaber. Hvilke regler der gælder for skattefrihed, fradragsret for donorer og krav til årsrapport afhænger af national lovgivning. Derfor er det vigtigt for en organisation at undersøge lokale regler ved oprettelse.

Internationale og politiske aktiviteter — NGO

Når en nonprofit beskæftiger sig med politik, menneskerettigheder eller grænseoverskridende arbejde, kaldes den ofte en ikke-statslig organisation eller NGO. NGO'er kan arbejde både lokalt og globalt, og de spiller ofte en rolle i katastrofehjælp, udviklingsprojekter og politisk interessevaretagelse.

Et konkret eksempel

Wikimedia-organisationen, som driver Wikipedia, er en nonprofitorganisation. Den beskrives i forskellige kilder som et non-profit selskab; omtalen af et bestemt hovedsæde kan variere, men den relevante organisation bag Wikipedia er Wikimedia Foundation, som har sit hovedsæde i San Francisco, Californien, USA. (Nogle ældre eller fejlagtige beskrivelser kan angive andre steder som Florida i USA.)

Opsummering

En nonprofitorganisation prioriterer formål frem for udbytte til ejere. Den virker i mange sektorer, kan være både lille og meget stor, benytter frivillige såvel som lønnede medarbejdere, og finansieres via en blanding af donationer, tilskud, medlemsindtægter og egen serviceindtægt. Juridiske krav, skattefordele og betegnelser varierer mellem lande, så konkret rådgivning ved opstart er vigtig.