Phobos-Grunt: Russisk ubemandet mission for prøvetagning fra Phobos
Phobos-Grunt: russisk ubemandet mission fra 2011 med mål om at hente 200 g prøvemateriale fra Mars-månen Phobos — historie, mål og tekniske udfordringer.
Fobos-Grunt (også stavet Phobos-Grunt, også kaldet Phobos Sample Return Mission) var et ubemandet russisk rumfartøj. Det var et forsøg på at sende en prøve tilbage til Phobos, en måne på planeten Mars. Forskerne havde til hensigt at lade Phobos-Grunt kredse om Mars og undersøge den. Det var meningen, at den skulle undersøge Mars' atmosfære og støvstorme, plasma og stråling. Derefter skulle Phobos-Grunt være landet på Phobos og have returneret en jordprøve på 200 g til Jorden.
Rumfartøjet var den første russiske interplanetariske mission siden Mars 96. Det blev opsendt den 8. november 2011 (UTC) om bord på en Zenit-raket på Baikonur Cosmodrome. Den blev sendt af sted sammen med det kinesiske rumfartøj Yinghuo-1 og med Living Interplanetary Flight Experiment.
Navnet Phobos-Grunt (russisk: Фобос-Грунт) er russisk for Phobos-jord.
Mål og plan
Missionsformålet var at hente en fysisk prøve fra Phobos og bringe den tilbage til Jorden for laboratorieundersøgelser. Udover prøvetagningen skulle fartøjet gennemføre fjernobservationer af Mars og Phobos, kortlægge overfladesammensætning, og måle lokale forhold som plasma, strålingsniveauer og partikelmiljøet nær Mars. Der blev planlagt en flerdelt mission: opsendelse fra Jorden, kredsløb omkring Mars, landing og prøvetagning fra Phobos, og endelig retur til Jorden med en kapsel indeholdende op til cirka 200 gram materiale. Den planlagte samlet missionstid ville have været på flere år, med prøven returneret til Jorden et par år efter opsendelsen.
Rumfartøjet og nyttelast
Phobos-Grunt var et relativt stort interplanetarisk rumfartøj med driv- og navigationssystemer, landings- og prøvetagningsudstyr samt en returkapsel. På den indeholdt last var blandt andet:
- Prøvetagnings- og returmodul til at bore eller skrabe materiale fra Phobos’ overflade og sikre det under tilbagevenden.
- Videnskabelige instrumenter til spektroskopi, billeddannelse og miljømålinger for at bestemme sammensætning og omgivelser.
- Yinghuo-1 — et kinesisk minisatellit om bord som skulle indsættes i Mars-kredsløb som Kinas første Marsmission.
- Living Interplanetary Flight Experiment (LIFE) — et internationalt eksperiment designet til at undersøge overlevelsesevnen hos mikroorganismer under interplanetare forhold.
Fartøjet blev konstrueret i samarbejde med flere institutter i Rusland og internationale partnere. Den samlede startmasse var betydelig (titusinder af kilo), hvilket krævede en kraftig opsendelsesraket for at sende det mod Mars.
Opsendelse og tekniske problemer
Phobos-Grunt blev opsendt den 8. november 2011 fra Baikonur om bord på en Zenit-raket. Opsendelsen i sig selv forløb teknisk set korrekt, og fartøjet nåede lav jordkredsløb, men efter adskillelsen mislykkedes de efterfølgende motorafbrydninger, som skulle sende rumfartøjet videre mod Mars. Fartøjet forblev derfor fanget i lav jordkredsløb.
Der fulgte intensive forsøg fra de russiske myndigheder og internationale partnere på at genetablere forbindelse og sende kommandoer, så en eventuel genoprettelse af navigation og en senere opsendelse mod Mars kunne gennemføres. Disse forsøg lykkedes ikke i tilstrækkelig grad til at få Phobos-Grunt ud af jordkredsløb.
Genindtræden og efterforskning
Efter cirka to måneder i lav jordkredsløb gav luftmodstanden gradvist anledning til, at kredsløbet forfaldt. Phobos-Grunt brændte op ved genindtræden i Jordens atmosfære den 15. januar 2012 over det sydlige Stillehav. Der blev ikke rapporteret om skader på land, og eventuelle større rester faldt i havet.
Efter missionens fiasko nedsatte russiske myndigheder en kommission for at undersøge årsagerne. Undersøgelser pegede på problemer i styrings- og computersystemerne om bord, herunder hukommelses- og softwarefejl, som forhindrede den planlagte motorstart for flugt fra Jordens bane. Der blev også rejst debat om kvalitetssikring, moderne elektronik og testprocedurer i den russiske interplanetariske programportefølje.
Konsekvenser og eftermæle
Phobos-Grunt var et stort tilbageslag for det russiske interplanetariske program og for de samarbejdende partnere, herunder Kina. Missionens misslykkede retur forvoldte tab af både teknisk kapacitet og tillid, men også nyttige erfaringer med test, pålidelighed og internationale samarbejdsprocedurer. Interesse for at undersøge Phobos og hente prøver fra månens overflade lever videre; bl.a. planlægges og gennemføres senere missionsforsøg af andre rumorganisationer (for eksempel JAXA's planlagte Martian Moons eXploration, MMX), som fortsat viser, at Phobos er et attraktivt mål for at forstå Mars-systemet og de tidlige processer i solsystemet.
Spørgsmål og svar
Q: Hvad var Fobos-Grunt?
A: Fobos-Grunt var et ubemandet russisk rumfartøj.
Spørgsmål: Hvad var formålet med Fobos-Grunt?
A: Formålet med Fobos-Grunt var at studere Mars' atmosfære og støvstorme, plasma og stråling. Det var også meningen, at den skulle lande på Phobos, en af Mars' måner, og returnere en jordprøve på 200 g til Jorden.
Spørgsmål: Hvornår blev Fobos-Grunt opsendt?
Svar: Fobos-Grunt blev opsendt den 8. november 2011 (UTC) om bord på en Zenit-raket på Baikonur Cosmodrome.
Sp: Hvad er betydningen af navnet Fobos-Grunt?
A: Navnet Phobos-Grunt er russisk for Phobos-Soil.
Spørgsmål: Var Phobos-Grunt en vellykket mission?
Svar: Nej, Fobos-Grunt var ikke en vellykket mission. Den forlod ikke Jordens kredsløb og nåede ikke frem til Mars.
Spørgsmål: Hvornår blev den sidste interplanetariske mission opsendt af Rusland før Fobos-Grunt?
A: Den sidste interplanetariske mission, som Rusland opsendte før Fobos-Grunt, var Mars 96.
Spørgsmål: Hvilket kinesisk rumfartøj blev sendt af sted sammen med Fobos-Grunt?
A: Det kinesiske rumfartøj, der blev sendt sammen med Fobos-Grunt, var Yinghuo-1.
Søge