Galakse

Beskrivelse

Der findes galakser af forskellig størrelse. Typiske galakser varierer fra dværgstjerner med så få som ti millioner (10 ⁷) stjerner til giganter med hundrede billioner (10 ¹⁴) stjerner, der alle kredser om galaksens massecenter. Galakser kan indeholde mange flerstjernesystemer, stjernehobe og forskellige interstellare skyer. Solen er en af stjernerne i Mælkevejsgalaksen; solsystemet omfatter Jorden og alle de andre objekter, der kredser om Solen.

Stjernehobe er ikke galakser, de befinder sig i galakser. Kuglehobe er kugleformede stjernehobe, som er en del af Mælkevejens ydre halo. En af de største (og ældste) kendte stjernehobe, Messier 15, har flere millioner stjerner tæt pakket sammen med et sort hul i centrum. Stjernerne er for tæt pakket til at få en nøjagtig optælling, men den har helt sikkert flere stjerner end nogle af de mindre galakser.

I galaksehobe bevæger galakserne sig i forhold til andre galakser. De kan kollidere og gør det også. Når det sker, bevæger stjernerne sig som regel forbi hinanden, men gasskyer og støv interagerer og kan danne en byge af nye stjerner. Tyngdekraften trækker de to galakser ind i noget nye former og danner stænger, ringe eller halelignende strukturer.

Mange galakser fortsætter med at danne nye generationer af stjerner. Mælkevejen og alle spiralformede galakser som den (se billedet til højre af NGC 2997) producerer nye stjerner med en hastighed på en eller to stjerner om året. Denne stjernedannelse sker i de enorme interstellare skyer, der udgør ca. 1-10 % af disse galaksers masse. Kugleformede stjernehobe danner derimod ikke stjerner i øjeblikket, fordi denne aktivitet fandt sted for milliarder af år siden og derefter stoppede, da alle gas- og støvskyer var opbrugt.

I den astronomiske litteratur bruges ordet "galakse" med stort G om vores galakse, Mælkevejen. De milliarder af andre galakser skrives som "galaxy" med lille g. Udtrykket Mælkevejen kom første gang frem på engelsk i et digt af Chaucer.

"Se der, se, den galakse,
som mænd kløver Mælkevejen,
for den er en høne".

Da William Herschel skrev sit katalog over objekter på den dybe himmel, brugte han navnet spiralnebel for objekter som Andromeda-galaksen. 200 år senere opdagede astronomer, at de er lavet af stjerner, ligesom Mælkevejen er det, så betegnelsen "tåge" bruges nu kun om diffuse strukturer i en galakse.

NGC 2997, en spiralgalakse i stjernebilledet Antila, producerer nye stjerner med en hastighed på 1 eller 2 stjerner om året.

Typer

Der findes to hovedtyper af galakser, spiralformede galakser og elliptiske galakser. De er klassificeret efter Hubble-sekvensen.

Spiralformet galakse

En spiralgalakse er en galakse, der har en spiralform. De fleste af de galakser i universet, som astronomer har observeret, er spiralgalakser (ca. 77 %).

De er opdelt i to :

• Barred spiral galakse (klassificeret som "SB")
• Spiral galakse uden barriere (klassificeret som "SA")

NGC 1300 og NGC 1672 er eksempler på spiralgalakser med barrer. Whirlpool-galaksen og Messier 81 er eksempler på ubarrerede spiralgalakser.

De karakteristiske kendetegn ved en spiralgalakse er den skiveformede rotation, spiralarmene og en bule i galaktikkernen. Det er i spiralarmene, at nye varme stjerner fødes. "Bulgen" i den galaktiske kerne har gamle stjerner. Dette træk er fælles for de fleste spiralgalakser.

Elliptisk galakse

En elliptisk galakse er en galakse, der har en ellipsoid (3D af ellipse) form. Denne type galakser er dominerende i universet, især i galaksehobe. Formen varierer fra cirkel, ellipse og cigarformetformet. I Hubble-sekvensen kan denne form repræsenteres som klasse :

• E0 (cirkelformet)
• E53 (ellipseformet)
• E7 (cigarformet)

Elliptiske galakser kan have en stor rækkevidde. Den store elliptiske galakse kan være over 1 million lysår, og de mindste (kendt som "dværg-elliptiske galakser") er mindre end en tiendedel af Mælkevejens størrelse. Størrelsen af en elliptisk galakse kan måles som en effektiv radius, der definerer det område, hvorfra halvdelen af dens lys kommer. Massen af elliptiske galakser er også stor. En kæmpe elliptisk galakse kan have en masse på 10¹³(mange trillioner) solmasser.

Andre typer af galakser

En linsegalakse er en galakse, der ses i skiveform. Det er vanskeligt at bestemme formen på en linsegalakse, fordi den kan ligge mellem spiral- og elliptisk galakse. Formen kan kendes ved at se på bulen i galaktisk centrum. Hvis udbulingen er meget lysstærk, er det en spiralgalakse

Hubble-sekvens


NGC 1300 er en spiralformet galakse med barrer


ESO 325-G004 er en elliptisk galakse


Linseformet galakse NGC 5308

Relaterede sider

• Liste over galakser
• Liste over nærmeste galakser
• De mest fjerne ting
• Lokal gruppe
• IC 1101: den største kendte galakse med omkring 100 billioner stjerner.