Ealdorman: anglosaksisk embedsmand og forløber for engelske earls
Ealdorman: indblik i den anglosaksiske embedsmand — shire-styring, dommer og militærleder fra 600-tallet til Knud den Store. Forløber for de engelske earls.
En ealdorman (fra oldengelsk ealdorman, lit. "ældre mand"; flertal: "ealdormen") er en betegnelse for en højtstående kongelig embedsmand, der var ansvarlig for en eller flere shires. Titlen stammer fra det sjette århundrede og var i brug frem til Knud den Stores tid. Deres stilling var en kombination af administrator, dommer og militærkommandant. Ealdormen var forgængerne for de senere engelske earls.
Opgaver og beføjelser
Ealdormanens rolle var mangefacetteret og omfattede både civile, juridiske og militære funktioner. De vigtigste opgaver var:
- Administration: Repræsentere kongen i en eller flere shires, sørge for opkrævning af skatter og forvaltning af kongens jord og privilegier i området.
- Ret og orden: Lede shire-mødet (shire moot) og have overopsyn med hundred-retterne. Ealdormen dømte i alvorligere sager eller fungerede som appelinstans for lokale domme.
- Militær ledelse: Mobilisere og føre fyrd (lokale militære styrker) ved krig, forsvare grænser og ledsage kongen i felttog. De førte ofte shire's thegns i kamp.
- Politisk rådgiver: Sidde i kongens råd (witan) og rådgive i styrets større anliggender, herunder tronefølgespørgsmål og udenrigspolitik.
Udnævnelse, magtbase og økonomi
Ealdormen blev normalt udnævnt af kongen og kom ofte fra landets ledende adelsfamilier. Stillingen var formelt set kongens embedsmand, men i praksis skabte mange ealdormen sig stærke regionale magtbaser. De fik ofte jordgaver fra kongen og kunne disponere over betydelige indtægter, hvilket gjorde embedsstanden økonomisk uafhængig og i nogle tilfælde næsten arvelig.
Som kongens repræsentant havde ealdormen også myndighed over shire-reeve (sheriff), som varetog mere dagligdags administration og skatteopkrævning.
Historisk udvikling
Titlen optræder tidligt i angelsaksiske kilder og var central i de forskellige angelsaksiske kongedømmer. Over tid ændrede både magtens omfang og den sproglige betegnelse sig. I løbet af vikingetiden og under de nordiske konger, især i forbindelse med dansk indflydelse, begyndte den germansk-nordiske betegnelse eorl (senere engelsk earl) at vinde indpas, og efterhånden erstattede denne titel ealdormenens funktioner i det sene 10. og 11. århundrede.
Efter Knud den Stores regeringstid og især efter normannernes erobring i 1066 ændrede det engelske adelsvæsen sig markant, og ealdormen som embedsbetegnelse forsvandt gradvist til fordel for den normanniske/anglo-nordiske titulatur.
Betydning og eftermæle
Ealdormen var en central institution i det angelsaksiske styre og et vigtigt led i kongemagten og lokal administration. Positionen illustrerer, hvordan konger regerede gennem lokale magthavere og hvordan regionale aristokratiske netværk kunne udvikle sig til senere grevskaber og earldømmer.
Kendte ealdormen
- Byrhtnoth, ealdorman af Essex, kendt fra digtet "The Battle of Maldon" (død 991), som ledede forsvaret mod vikingernes angreb.
- Mange andre ealdormen optræder i de angelsaksiske krøniker og kongelige breve (charters) og benævnes ofte med latinske titler som comes eller dux i samtidige dokumenter.
Samlet set var ealdormen en nøglefigur i angelsaksisk politik, militær organisation og lokal administration, og titlens udvikling til earls afspejler både sproglige påvirkninger og den brede ændring i magtstrukturer i England fra det tidlige middelalderlige til det høje middelalders samfund.
Kontor
En ealdorman var en af kongen udpeget person, som styrede et eller flere shires eller territorier. Ealdormanen var også ansvarlig for at lede sin lokale fyrd (deltidshær) i kamp. Men disse hære skyldte først og fremmest deres ealdorman deres første troskab. Meget ofte kunne støtten fra en eller flere ealdorms hjælpe en kongelig kandidat til at blive konge. I mange tilfælde efterfulgte ealdormen underkonger, men beholdt alligevel de samme rettigheder. Flere havde været underkonger og var medlemmer af den kongelige familie. I tidlige angelsaksiske dokumenter kaldes ealdormen også for dux, princeps eller comitis i tidens dokumenter.
Historie
Udtrykket optræder første gang i den angelsaksiske krønike i år 568. Men brugen af det er sandsynligvis ældre end denne angivelse. Allerede i det syvende århundrede blev ealdormen opfattet som dommere. Men udviklingen af shire kan være kommet senere. Efterhånden som ealdormanries begyndte at blive arvelige (overgået fra far til søn) blev de familier, der havde dem, mere og mere magtfulde. Flere af dem fik en magt, der kun overgik kongen i magt. De blev beskrevet i dokumenter med betegnelsen patricius. I det ottende århundrede opstod disse i Northumbria, Mercia og Kent. Betegnelsen patricius var nogenlunde det samme som embedet som borgmester på paladset i det merovingiske dynasti af frankiske konger. Det kunne være farligt for en konge at have en så magtfuld person til at udøve magt i hans navn. I det ottende og niende århundrede var de farligste ealdormene dem, der hævdede kongelig afstamning. De kunne og gjorde i nogle tilfælde oprør mod en konge og overtog selv tronen. I datidens meget enkle kongelige administrationer var en konge nødt til at stole på sine ealdormene. En konge kunne skabe ealdormene fra sin egen familie. Men han kunne kun besætte en del af ealdormerne på den måde. Efterhånden som ealdormsfamilierne sluttede sig sammen i bånd af gensidig støtte, blev det vanskeligere at fjerne en ealdorman.
Earl
Betegnelsen ealdorman blev erstattet af betegnelsen earl i det 11. århundrede. I kong Knuds love nævnes både ealdormene og jarls. Men der blev ikke skelnet mellem dem. Efter den normanniske erobring af England i 1066 var titlen Earl ikke længere udskiftelig med dux eller princeps. De blev til tider skrevet som comes (greve). Kong William erstattede de fleste angelsaksiske jarler med sine egne udnævnelser. Han begrænsede derefter de fleste jarles magt ved at give dem kontrol over grevskaber, slotte eller andre territorier. Nogle få fik mere magt. Disse fik titlen Earl palatine.
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er en ealdorman?
A: En ealdorman er en højtstående kongelig embedsmand med ansvar for et eller flere grevskaber.
Q: Hvad er oprindelsen til udtrykket "ealdorman"?
A: Udtrykket "ealdorman" kommer fra oldengelsk og betyder "ældre mand".
Q: Hvad var ealdormenes rolle i det gamle engelske samfund?
A: Ealdormenes opgave var at være administratorer, dommere og militære ledere.
Q: Hvornår blev titlen ealdorman taget i brug?
A: Titlen ealdorman var i brug fra det sjette århundrede og frem til kong Knud.
Q: Hvad var forgængeren for de engelske jarler?
A: Ealdormen var forgængeren for de engelske jarler.
Q: Hvad er flertalsformen af "ealdorman"?
A: Flertallet af "ealdorman" er "ealdormen".
Q: Hvad var ealdormenes primære ansvar?
A: Det primære ansvar for ealdormænd var at føre tilsyn med administrationen og styringen af et eller flere grevskaber.
Søge