Greven af Soissons (fransk: comte de Soissons) var en fransk grevetitel knyttet til en sidegren af Bourbon-familien, og bærerne havde plads ved det kongelige hof, mens Frankrig var et monarki. Indehaverne havde rang som prins af blodet (prince du sang) og nød derfor en særlig forrang. De havde ret til den høflige tiltaleform "Serene Highness" (på fransk ofte Son Altesse Sérénissime), men denne betegnelse blev som regel brugt kun i skriftlige dokumenter og i formelle protokoller.
Oprindelse og tilknytning til Bourbon
Titlen opstod som en gren af Bourbon-slægten. Blandt de nævneværdige slægtninge var François de Bourbon, den første prins af Conti, som ifølge genealogien var bror til grundlæggeren af Soissons-linjen, Charles de Bourbon, greve af Soissons. Disse familiemedlemmer stod i nær forbindelse med de øvrige store Bourbongrener og deltog ofte i politisk og militær virksomhed i kongeriget.
Rang, tiltaleformer og hofetikette
Som medlemmer af princely blodet blev Soissons-greverne behandlet med særlig respekt ved hoffet. De blev ofte omtalt som Monsieur le Comte, mens deres ægtefæller fik titlen Madame la Comtesse. Denne formelle etikette afspejlede både deres status og den stive rangorden, som prægede det franske hof.
Hôtel de Soissons
Greverne ejede det engang berømte Hôtel de Soissons i Paris, et bypalæ der fungerede som familiens parisiske residens og repræsentationssted. Sådanne byhuse var vigtige som symboler på rigdom, magt og sociale forbindelser; de husede ofte kunst, arkiver og store husholdninger, ligesom de kunne lægge lokaler til politiske møder og saloner.
Arveret og den usædvanlige kvindelige arv
I det tidlige moderne Frankrig var arveretten for titler og ejendomme ofte underlagt både skriftlige patenter fra kronen og sædvanlig retspraxis. Salisk lov (som udelukkede kvinder fra tronfølgen) påvirkede primært tronen, mens adelslige titler kunne følge forskellige regler afhængigt af de kongelige bevilgelser og lokale praksisser. Derfor er det bemærkelsesværdigt, at komteaf Soissons-titlen på et tidspunkt kom i kvindelig arv — en ordning der normalt var undtagelsesvis og krævede enten særskilt kongeligt samtykke eller særlige juridiske omstændigheder.
Betydning og eftermæle
Selvom grevetitlen ikke længere spiller en aktiv rolle i moderne politisk forstand, er studiet af titler som greven af Soissons vigtigt for at forstå arveforhold, slægtsstrukturer og hofliv i det gamle regime. Titlerne afspejler også, hvordan magt, ejendom og sociale forpligtelser blev organiseret i adelen — og hvordan undtagelser fra regler (som kvindelig arv) kunne afsløre ændringer i både lov og praksis.
Medlemmerne af huset var centrale i deres samtidige politiske og militære kredse, og de efterlod sig både materielle spor (som Hôtel de Soissons) og genealogiske forbindelser til andre grene af Bourbon-familien.
