Konfødererede Staters kongres (1861–1865) – Lovgivende organ i borgerkrigen
Historisk indblik i Konføderationens kongres (1861–1865): struktur, magt og beslutninger under den amerikanske borgerkrig. Læs om senatorer, repræsentanter og lovgivning.
De konfødererede staters kongres var de konfødererede stater i Amerikas Forenede Staters lovgivende organ. Den eksisterede under den amerikanske borgerkrig fra 1861 til 1865. Ligesom De Forenede Staters kongres bestod Konføderationens kongres af to dele. Det øverste hus var senatet. Det bestod af to senatorer fra hver stat, som blev valgt af deres delstaters lovgivende forsamlinger. Det nederste hus blev kaldt Repræsentanternes Hus. Dets medlemmer blev valgt af borgerne i de enkelte stater.
Organisation og arbejdsform
Kongressen fulgte i vid udstrækning skabelonen fra USA's forfatning med et tokammersystem: et senat med to repræsentanter fra hver medlemsstat og et Repræsentanternes Hus, hvor mandater blev fordelt efter befolkning. Den konfødererede forfatning gjaldt som ramme for kongressens beføjelser og procedurer, men under krigen opstod løbende spændinger mellem ønsket om staternes rettigheder og nødvendigheden af centraliseret krigsførelse.
Provisorisk og valgte kongres
Der var først en provisorisk kongres, som fungerede i 1861, indtil en regulær, folkevalgt kongres kunne indtræde. De valgte forsamlinger bestod af to hovedperioder under krigen: et første valgte kongres, som sad i årene omkring 1862–1864, og et andet kongresmandat, som sad til krigens afslutning i 1865. Kongressen mødtes hovedsageligt i hovedstaden i Richmond, Virginia, hvor den afholdt sine sessioner i statens kapitolbygning.
Beføjelser og arbejdsområder
Kongressen havde ansvar for lovgivning på områder som krigsførelse, finansiering, told, postvæsen og regulering af handel mellem staterne. Under krigen blev mange vigtige og ofte upopulære beslutninger truffet i kongressen, fordi konføderationen havde brug for midler og mandskab til at føre krig:
- Konskription: Lovgivning om værnepligt for at skaffe soldater til de konfødererede styrker.
- Finansiering: Udstedelse af statsobligationer, papirpenge og indførelse af skatte- og afgiftsforanstaltninger for at dække krigsudgifter.
- Impressment og forsyninger: Love som gav myndighederne ret til at beslaglægge fødevarer, heste og forsyninger til militære formål.
- Handel og told: Regulering af import/eksport og forsøg på at skaffe indtægter trods blokader og ødelagt økonomi.
Politiske konflikter og relation til præsidenten
Kongressen fungerede i et politisk klima præget af konflikt mellem lovgivende magt og præsident Jefferson Davis' regering. Mange politikere i kongressen var stærke fortalere for staternes suverænitet og var tilbageholdende med at give den centrale regering vidtrækkende krigsbeføjelser. Samtidig tvang krigens realiteter kongressen til at vedtage centraliserende og tvungne foranstaltninger, hvilket skabte friktion med statsorienterede politikere.
Lederskab og procedurer
Som i andre tokammersystemer var Senatets formelle overhoved vicepræsidenten, der fungerede som senatets præsident. I Repræsentanternes Hus valgtes en formand (speaker), der ledede debatter og forhandlinger. Arbejdet foregik gennem komitéer, som behandlede specifikke områder som finans, militær og udenrigsanliggender.
Opløsning og eftermæle
Kongressen ophørte reelt at fungere, da den konfødererede regering kollapsede i foråret 1865 efter kapitulationerne af de store konfødererede arme og faldet af Richmond. Efter krigen blev mange af de politiske spørgsmål, som kongressen havde behandlet, genstand for debat i Rekonstruktionstiden. Historisk vurderes den konfødererede kongres både som et organ, der søgte at balancere staternes rettigheder med krigens krav, og som en lovgivende forsamling, der måtte træffe hårde, ofte upopulære beslutninger for at opretholde en stat i krig.
Væsentlige pointer:
- Kongressen var det centrale lovgivende organ i de konfødererede stater fra 1861 til 1865.
- Den bestod af to kamre efter samme principper som De Forenede Staters kongres.
- Under krigen vedtog kongressen love om konskription, finansiering, impressment og andre krigsrelaterede emner, ofte under stærk politisk konflikt.
- Da den konfødererede regering faldt i 1865, ophørte kongressens arbejde.
Tre kongresser
Den 4. februar 1861 mødtes den provisoriske kongres i Montgomery, Alabama. Repræsentanter fra hver stat blev udpeget af deres stats løsrivelseskonventioner. Mødet sluttede den 17. februar 1862, hvilket også afsluttede den midlertidige kongres.
Den 18. februar 1862 holdt den første kongres sit første møde. Efter fire sessioner blev kongressen udsat sine die (uden at fastsætte en ny mødedag) præcis to år senere.
Den anden kongres holdt to møder før krigens afslutning. Den sidste session sluttede den 18. marts 1865.
Kongressen
Den første handling fra den konfødererede kongres var at opretholde alle love i USA, som ikke var i strid med de konfødererede staters forfatning.
De konfødererede staters forfatning blev dog først vedtaget den 11. marts 1861. Den var næsten den samme som USA's forfatning, men med nogle få ændringer. Disse omfattede bl.a., at præsidenten for Amerikas Konfødererede Stater, Jefferson Davis, havde et veto på en bestemt linje. Præsidenten sad kun i en seksårig periode og kunne ikke vælges til præsident igen. Medlemmer af præsidentens kabinet var også medlemmer af kongressen uden stemmeret.
Konføderationens centralregering, præsidenten og kongressen, kunne ikke lave love, der tilsidesatte de enkelte konfødererede staters love. Konføderationen havde ikke nogen højesteret, fordi der aldrig blev indgået nogen aftale om, hvordan den skulle fungere. Fordi den konfødererede regering var begrænset, kunne de ikke skaffe mange penge. Staterne kunne og nægtede nogle gange at sende deres militser, hvis de mente, at der var brug for dem i deres egen stat. Kongressen var ikke i stand til at kontrollere inflationen, og da priserne steg drastisk, var der fødevareoprør i Sydstaterne, herunder i hovedstaden Richmond, Virginia.
I denne periode foretog den amerikanske kongres en lang række ændringer i amerikansk lovgivning. Samtidig forsøgte den konfødererede kongres blot at holde konføderationen i live og i gang. Blandt de mange love, der blev vedtaget, var den første militærindkaldelse, der blev vedtaget i 1862. De godkendte også sorte mænd som soldater i marts 1865. Det havde været debatteret i nogen tid, da det blev tydeligt, at Sydstaterne kunne tabe krigen. Omkring samme tid, i 1864, var den konfødererede kongres nærmest i panik. Hæren havde brug for flere soldater. Blandt resolutionerne var, at kongresmedlemmer skulle gå ind i militæret og kæmpe. En anden resolution gik ud på at fritage mænd over 50 år fra militærtjeneste. Dette omfattede de fleste af kongresmedlemmerne. Andre ønskede, at kongressen skulle forlade Richmond og finde et sikkert sted at være i sikkerhed. Mens den konfødererede kongres debatterede, trængte Unionens hær tættere og tættere på Richmond. Samtidig trængte Shermans march mod havet frem mod Atlanta, Georgia.
Spørgsmål og svar
Q: Hvad var de konfødererede staters kongres?
A: De Konfødererede Staters Kongres var det lovgivende organ i De Konfødererede Stater i Amerika.
Q: Hvornår eksisterede De Konfødererede Staters Kongres?
A: De Konfødererede Staters Kongres eksisterede under den amerikanske borgerkrig fra 1861 til 1865.
Q: Hvordan lignede Konføderationens Kongres USA's Kongres?
A: Konføderationens kongres lignede USA's kongres på den måde, at den bestod af to dele.
Q: Hvad hed overhuset i den konfødererede kongres?
A: Overhuset i den konfødererede kongres blev kaldt Senatet.
Q: Hvordan blev medlemmerne af Senatet valgt?
A: Senatets medlemmer blev valgt af delstaternes lovgivende forsamlinger, med to senatorer fra hver delstat.
Q: Hvad blev underhuset i den konfødererede kongres kaldt?
A: Underhuset i den konfødererede kongres blev kaldt Repræsentanternes Hus.
Q: Hvordan blev medlemmerne af Repræsentanternes Hus valgt?
A: Medlemmerne af Repræsentanternes Hus blev valgt af borgerne i de enkelte stater.
Søge