De Konfødererede Staters kongres

Tre kongresser

Den 4. februar 1861 mødtes den provisoriske kongres i Montgomery, Alabama. Repræsentanter fra hver stat blev udpeget af deres stats løsrivelseskonventioner. Mødet sluttede den 17. februar 1862, hvilket også afsluttede den midlertidige kongres.

Den 18. februar 1862 holdt den første kongres sit første møde. Efter fire sessioner blev kongressen udsat sine die (uden at fastsætte en ny mødedag) præcis to år senere.

Den anden kongres holdt to møder før krigens afslutning. Den sidste session sluttede den 18. marts 1865.

Kongressen

Den første handling fra den konfødererede kongres var at opretholde alle love i USA, som ikke var i strid med de konfødererede staters forfatning.

De konfødererede staters forfatning blev dog først vedtaget den 11. marts 1861. Den var næsten den samme som USA's forfatning, men med nogle få ændringer. Disse omfattede bl.a., at præsidenten for Amerikas Konfødererede Stater, Jefferson Davis, havde et veto på en bestemt linje. Præsidenten sad kun i en seksårig periode og kunne ikke vælges til præsident igen. Medlemmer af præsidentens kabinet var også medlemmer af kongressen uden stemmeret.

Konføderationens centralregering, præsidenten og kongressen, kunne ikke lave love, der tilsidesatte de enkelte konfødererede staters love. Konføderationen havde ikke nogen højesteret, fordi der aldrig blev indgået nogen aftale om, hvordan den skulle fungere. Fordi den konfødererede regering var begrænset, kunne de ikke skaffe mange penge. Staterne kunne og nægtede nogle gange at sende deres militser, hvis de mente, at der var brug for dem i deres egen stat. Kongressen var ikke i stand til at kontrollere inflationen, og da priserne steg drastisk, var der fødevareoprør i Sydstaterne, herunder i hovedstaden Richmond, Virginia.

I denne periode foretog den amerikanske kongres en lang række ændringer i amerikansk lovgivning. Samtidig forsøgte den konfødererede kongres blot at holde konføderationen i live og i gang. Blandt de mange love, der blev vedtaget, var den første militærindkaldelse, der blev vedtaget i 1862. De godkendte også sorte mænd som soldater i marts 1865. Det havde været debatteret i nogen tid, da det blev tydeligt, at Sydstaterne kunne tabe krigen. Omkring samme tid, i 1864, var den konfødererede kongres nærmest i panik. Hæren havde brug for flere soldater. Blandt resolutionerne var, at kongresmedlemmer skulle gå ind i militæret og kæmpe. En anden resolution gik ud på at fritage mænd over 50 år fra militærtjeneste. Dette omfattede de fleste af kongresmedlemmerne. Andre ønskede, at kongressen skulle forlade Richmond og finde et sikkert sted at være i sikkerhed. Mens den konfødererede kongres debatterede, trængte Unionens hær tættere og tættere på Richmond. Samtidig trængte Shermans march mod havet frem mod Atlanta, Georgia.