Citron (Citrus medica) – cedrat: oprindelse, anvendelse og egenskaber
Cedrat (Citrus medica) — oprindelse i Sydøstasien, dyrket bl.a. på Sicilien. Brug: kandiseret skræl, marmelade, parfume og madlavning. Læs om egenskaber og anvendelser.
Citronen (Citrus medica) er en citrusfrugtart. Den har normalt en tyk skal og små stykker. Oprindeligt stammer træet fra Sydøstasien. I dag dyrkes det hovedsagelig på Sicilien, Marokko, Kreta og Korsika samt i Puerto Rico. Træet kan vokse til en størrelse på omkring 3 meter. Frugten kan blive ca. 25 cm lang og veje ca. 4 kg. Frugtkødet bliver næsten aldrig brugt. Skallen bruges. Det bliver til et tilsætningsstof til madlavning. Der kan også laves marmelade af skallen. Skallen bruges også til at fremstille vegetabilsk olie, som bruges til parfume.
Udover den tykke, aromatiske skal er citrontræet et stedsegrønt, tornebesat træ med blanke blade og velduftende hvide blomster, som giver en udpræget citrusduft. Frugtkødet er ofte tørt og syrligt, hvilket forklarer, hvorfor frugten i langt højere grad anvendes pga. skallen og de æteriske olier end som spisefrugt. Æteriske olier fra skallen presses eller udvindes ved dampdestillation og indeholder primært limonen samt andre monoterpener, hvilket giver den karakteristiske duft og anvendelighed i parfumer og aromaterapi.
Historie og oprindelse
Generelt spises den konserveret eller i bagværk, f.eks. frugtkager. (Den kandiserede skræl i stedet for frugten bruges ofte i madlavning.) I nogle kulturer laves der en frugtagtig te af den. Plinius den Ældre anfører, at citronen på hans tid kun kunne dyrkes i Medien og Persien (HN xii.7). Romerne forsøgte at transportere den ind i Romerriget i tætpakkede krukker, men det mislykkedes ifølge Plinius. Der er dog beviser for, at den blev dyrket i Middelhavsområdet i Plinius' levetid. Zohary og Hopf mener, at dette træ først blev domesticeret i Indien. De mener, at dets vilde former sammen med mandarinen og pomelo'en var de oprindelige citrusarter.
Navnet og omtalen af citron findes langt tilbage i klassiske tekster: Theophrastus beskrev frugten som et persisk eller medisk æble, og Plinius kaldte den for det assyriske eller mediske "æble". I Middelhavsregionen blev andre citron- og citrusformer senere indført i islamisk tid, og dyrkningen spredte sig gradvist med handelsruterne. Moderne genetiske studier understøtter, at mange kultiverede citrusformer stammer fra krydsninger mellem få vilde forfædre fra Syd- og Sydøstasien.
Sprog, navn og forvekslinger
Citronen har mange navne i forskellige lande; en populær betegnelse er Cedrat, som er det franske navn for frugten. På mange andre sprog end engelsk kaldes en normal citron for en "citron" og en lime for en "limon". Selv om den østasiatiske citrusfrugt yuzu (også kaldet yuja) nogle gange kaldes en citron, er det faktisk en separat art, Citrus junos. Denne navneforvirring gjaldt også historisk mellem citron, citronat (cedrat) og senere indførte citrusarter som citronella, lime og citroner i moderne forstand.
Dyrkning og formering
Citrontræer foretrækker varme, frostfri klimaer og veldrænet jord med regelmæssig vanding. De formeres ofte ved podning på rodstammer af andre citrusarter for at give bedre sygdomsresistens og vækstkontrol. På grund af den tykke skræl og lavt saftindhold i frugten er citroner velegnede til konservering, kandisering og industriel brug. Høsttidspunktet afhænger af sort og klima; i mange områder høstes frugterne løbende over flere måneder.
Anvendelse
- Kulinarisk: Den aromatiske skal anvendes til marmelade, kandiseret skræl (succade), syltninger, likører og som smagsgiver i bagværk og retter. Frugtkødet anvendes sjældent som frisk spise, men saften bruges i mindre grad som syrlig komponent i madlavning.
- Industrielt: Skallen og dens vegetabilske olie bruges i parfume- og kosmetikindustrien, samt i aromastoffer til fødevarer.
- Kulturelt og religiøst: Visse citronvarianter, fx etrog, har rituel betydning i religiøse traditioner (fx jødisk Sukkot).
- Medicinsk og traditionel brug: Citroner har historisk været brugt mod skørbug pga. vitamin C og som et hjemmemiddel mod forkølelse, fordøjelsesbesvær og til desinfektion. Skallen indeholder flavonoider og æteriske olier, som tilskrives nogle sundhedsmæssige virkninger.
Varianter
Der findes flere kultivarer og former af citron/cedrat. Kendte varianter inkluderer bl.a. etrog (bruges rituelt), den italienske 'Diamante' og finger-citronen Buddha's hand (varieteter af Citrus medica med kraftigt opdelt skal). Varianterne kan variere i størrelse, form, tykkelse af skræl og aromaprofil.
Sygdomme og skadedyr
Ligesom andre citrusplanter kan citrontræer angribes af svampesygdomme (fx rodhalsråd forårsaget af Phytophthora), bakterielle infektioner (citrus canker), virus (fx citrus tristeza) og forskellige insekter som skjoldlus, bladlus og mider. God dyrkningspraksis, sunde rodstammer og passende karantæneforanstaltninger hjælper med at begrænse problemer.
Opbevaring og forarbejdning
Takket være den tykke, beskyttende skræl kan citroner opbevares længere end mange andre citrusfrugter, især køligt og tørt. Skallen tørres, kandiseres eller anvendes frisk til at udvinde aroma og pektin til marmelade. Æterisk olie udvindes ved koldpresning af skallen eller ved destillation til brug i parfumefremstilling og fødevarearomaer.
Samlet set er citron/cedrat en plante med en lang historie, mange praktiske anvendelser og en vigtig plads både i køkkenet, industrien og i kulturhistorien. Den særprægede, tykke skal og de æteriske olier gør den særligt værdifuld, selv om frugtkødet sjældent bruges direkte som spisefrugt.
Dyrkning og anvendelse
Citronfrugten er langsomt voksende. Citrontræet dyrkes typisk fra stiklinger, der er to til fire år gamle, og træet begynder at bære frugt, når det er omkring tre år gammelt. Frugten er aflang i form og kan nogle gange være op til 15 cm lang. Skindet er tykt, lidt hårdt, duftende og dækket af forhøjninger, og frugtkødet er hvidt og undersyret.
På Plinius' tid blev frugten aldrig spist (den begyndte at blive brugt i madlavning i begyndelsen af det 2. århundrede), men dens intense duft blev brugt til at trænge ind i tøjet for at afvise skadelige insekter (sammenlign Citronella).
På hebraisk er citronen kendt som etrog (hebraisk: אֶתְרֹג). Det er en af de fire arter, der bruges i forbindelse med Sukkot-festen hvert efterår. Citronens rolle i denne højtid blev skildret i den israelske film Ushpizin. Citroner, der er blevet forædlet med citron (for at øge produktionen pr. træ og gøre træet mindre skrøbeligt), er ikke kosher til brug som en del af de fire arter.
I det sydindiske køkken, især i det tamilske køkken, er citron meget brugt i syltede og konserverede sager. På tamilsk kaldes den umodne frugt for "narthangai", som normalt sættes og tørres til syltetøj. Plantens spæde blade bruges ofte sammen med chilipulver og andre krydderier til at fremstille et pulver, der kaldes "narthellai podi", hvilket bogstaveligt talt betyder "pulver af citronblade". Både narthangai og narthellai podi spises normalt sammen med "thayir sadam" (ris med ostemasse - yoghurtris).
I Korea bruges den til at lave en sirupsagtig te (kaldet Yuja cha), hvor skiverne af hele frugter spises sammen med den søde te. Frugten skæres i tynde skiver (skræl, kernehus og frugtkød) og lægges i blød eller koges i honning eller sukker for at skabe en tyktflydende sirup. Denne sirupagtige kandiserede frugt blandes med varmt vand som en duftende te, hvor frugten i bunden af koppen også spises. Yuja-te opbevares ofte i siruppen i de kolde måneder og tjente som en kilde til frugt om vinteren. Den er også populær i Taiwan, hvor den er kendt som 柚子茶 (Youzi cha). [Bemærk: Den koreanske Yuja er den samme som den japanske Yuzu 柚子 og må være forskellig fra den citron, der er beskrevet i denne artikel. Den japanske Yuzu = Citrus junos.]
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er citronen?
A: Citronen (Citrus medica) er en citrusfrugtart med tyk skræl og små sektioner.
Q: Hvor kommer træet oprindeligt fra?
A: Træet stammer oprindeligt fra Sydøstasien.
Sp: Hvor dyrkes det hovedsageligt i dag?
Svar: I dag dyrkes citrontræet hovedsageligt på Sicilien, Marokko, Kreta, Korsika og Puerto Rico.
Spørgsmål: Hvor stort kan træet blive?
Svar: Citrontræet kan blive omkring 3 meter stort.
Spørgsmål: Hvor stor kan frugten blive?
Svar: Frugten kan blive ca. 25 cm lang og 4 kg tung.
Spørgsmål: Hvilke dele af frugten bruges til madlavning?
A: Generelt er det kun skallen af frugten, der bruges til madlavning - den bliver til et tilsætningsstof eller marmelade eller vegetabilsk olie, som bruges til parfume. Kandiseret skræl i stedet for frugtkødet anvendes også ofte i madlavningen.
Spørgsmål: Hvornår blev den først domesticeret?
A: Zohary og Hopf mener, at dette træ først blev domesticeret i Indien.
Søge