Cedrat
Citronen (Citrus medica) er en citrusfrugtart. Den har normalt en tyk skal og små stykker. Oprindeligt stammer træet fra Sydøstasien. I dag dyrkes det hovedsagelig på Sicilien, Marokko, Kreta og Korsika samt i Puerto Rico. Træet kan vokse til en størrelse på omkring 3 meter. Frugten kan blive ca. 25 cm lang og veje ca. 4 kg. Frugtkødet bliver næsten aldrig brugt. Skallen bruges. Det bliver til et tilsætningsstof til madlavning. Der kan også laves marmelade af skallen. Skallen bruges også til at fremstille vegetabilsk olie, som bruges til parfume.
Generelt spises den konserveret eller i bagværk, f.eks. frugtkager. (Den kandiserede skræl i stedet for frugten bruges ofte i madlavning.) I nogle kulturer laves der en frugtagtig te af den. Plinius den Ældre anfører, at citronen på hans tid kun kunne dyrkes i Medien og Persien (HN xii.7). Romerne forsøgte at transportere den ind i Romerriget i tætpakkede krukker, men det mislykkedes ifølge Plinius. Der er dog beviser for, at den blev dyrket i Middelhavsområdet i Plinius' levetid. Zohary og Hopf mener, at dette træ først blev domesticeret i Indien. De mener, at dets vilde former sammen med mandarinen og pomelo'en var de oprindelige citrusarter.
Citronen har mange navne i forskellige lande; en populær betegnelse er Cedrat, som er det franske navn for frugten. Theophrastus omtalte citronen som det persiske eller mediske æble, og senere blev frugten kendt som citrusæble. Plinius kalder træet for det assyriske eller mediske "æble" (den græsk-romerske fællesbetegnelse for kugleformede frugter). Andre citrusafgrøder blev først indført i Middelhavsområdet i islamisk tid.
På mange andre sprog end engelsk kaldes en normal citron for en "citron" og en lime for en "limon". Selv om den østasiatiske citrusfrugt yuzu (også kaldet yuja) nogle gange kaldes en citron, er det faktisk en separat art, Citrus junos.
Dyrkning og anvendelse
Citronfrugten er langsomt voksende. Citrontræet dyrkes typisk fra stiklinger, der er to til fire år gamle, og træet begynder at bære frugt, når det er omkring tre år gammelt. Frugten er aflang i form og kan nogle gange være op til 15 cm lang. Skindet er tykt, lidt hårdt, duftende og dækket af forhøjninger, og frugtkødet er hvidt og undersyret.
På Plinius' tid blev frugten aldrig spist (den begyndte at blive brugt i madlavning i begyndelsen af det 2. århundrede), men dens intense duft blev brugt til at trænge ind i tøjet for at afvise skadelige insekter (sammenlign Citronella).
På hebraisk er citronen kendt som etrog (hebraisk: אֶתְרֹג). Det er en af de fire arter, der bruges i forbindelse med Sukkot-festen hvert efterår. Citronens rolle i denne højtid blev skildret i den israelske film Ushpizin. Citroner, der er blevet forædlet med citron (for at øge produktionen pr. træ og gøre træet mindre skrøbeligt), er ikke kosher til brug som en del af de fire arter.
I det sydindiske køkken, især i det tamilske køkken, er citron meget brugt i syltede og konserverede sager. På tamilsk kaldes den umodne frugt for "narthangai", som normalt sættes og tørres til syltetøj. Plantens spæde blade bruges ofte sammen med chilipulver og andre krydderier til at fremstille et pulver, der kaldes "narthellai podi", hvilket bogstaveligt talt betyder "pulver af citronblade". Både narthangai og narthellai podi spises normalt sammen med "thayir sadam" (ris med ostemasse - yoghurtris).
I Korea bruges den til at lave en sirupsagtig te (kaldet Yuja cha), hvor skiverne af hele frugter spises sammen med den søde te. Frugten skæres i tynde skiver (skræl, kernehus og frugtkød) og lægges i blød eller koges i honning eller sukker for at skabe en tyktflydende sirup. Denne sirupagtige kandiserede frugt blandes med varmt vand som en duftende te, hvor frugten i bunden af koppen også spises. Yuja-te opbevares ofte i siruppen i de kolde måneder og tjente som en kilde til frugt om vinteren. Den er også populær i Taiwan, hvor den er kendt som 柚子茶 (Youzi cha). [Bemærk: Den koreanske Yuja er den samme som den japanske Yuzu 柚子 og må være forskellig fra den citron, der er beskrevet i denne artikel. Den japanske Yuzu = Citrus junos.]
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er citronen?
A: Citronen (Citrus medica) er en citrusfrugtart med tyk skræl og små sektioner.
Q: Hvor kommer træet oprindeligt fra?
A: Træet stammer oprindeligt fra Sydøstasien.
Sp: Hvor dyrkes det hovedsageligt i dag?
Svar: I dag dyrkes citrontræet hovedsageligt på Sicilien, Marokko, Kreta, Korsika og Puerto Rico.
Spørgsmål: Hvor stort kan træet blive?
Svar: Citrontræet kan blive omkring 3 meter stort.
Spørgsmål: Hvor stor kan frugten blive?
Svar: Frugten kan blive ca. 25 cm lang og 4 kg tung.
Spørgsmål: Hvilke dele af frugten bruges til madlavning?
A: Generelt er det kun skallen af frugten, der bruges til madlavning - den bliver til et tilsætningsstof eller marmelade eller vegetabilsk olie, som bruges til parfume. Kandiseret skræl i stedet for frugtkødet anvendes også ofte i madlavningen.
Spørgsmål: Hvornår blev den først domesticeret?
A: Zohary og Hopf mener, at dette træ først blev domesticeret i Indien.
