Chigger (Trombiculidae): Lille parasitær mide — larvestadie, bid og udbredelse

Chigger (Trombiculidae): Læs om små parasitære mider — larvestadie, bid, intens kløe, symptomer og udbredelse i skov, enge og haver samt forebyggelse og behandling.

En chigger er en meget lille, parasitær mide, som ofte findes i højt græs og tæt vegetation. Den tilhører familen Trombiculidae og er mest bemærkelsesværdig i sit larvestadie, hvor den lever af blod og vævsvæsker fra hvirveldyr.

Udseende og størrelse

Chiggerne er så små, at de ofte er svære at få øje på med det blotte øje. Larverne er typisk under 0,5 mm i diameter (ofte omkring 0,2–0,3 mm) og kan variere i farve fra knaldrød til brun. De voksne stadier er større, men lever ikke som blodsugere.

Livscyklus

Kun larvestadiet er parasitært på mennesker og andre hvirveldyr. Efter æglægning klækkes larverne, som søger værter i vegetation tæt på jorden. Når larven har fået næring, slipper den værten og udvikler sig videre til nymfe og voksen, som begge er fritlevende rovdyr på små leddyr og andre små byttedyr.

Biddets mekanisme og symptomer

Chigger-larven bider ikke som en myg, der suger blod, og den borer sig heller ikke helt ind i huden. Den sætter sig fast på huden, indsætter munddele og udskiller fordøjelsesenzymer, som opløser hudceller. Det opløste væv suges så op gennem en lille rørformet struktur (stylostom), hvilket medfører en lokaliseret reaktion.

• Tidsforløb: Kløe og rødme opstår typisk inden for 2–3 timer efter bidet, men kan først blive tydelig senere.
• Udseende: Bid fremstår ofte som små røde knopper eller en hvæl og kan forekomme i klynger eller rækker, især på varme, fugtige steder som armhuler, bag knæene, i taljen og omkring kønsorganerne.
• Varighed: Kløen kan være intensiv og vare fra dage til et par uger. Kraftig kløe kan føre til sekundær infektion ved kraftig kradsning.

Forebyggelse

• Undgå at gå ind i højt græs eller tæt underskov, især i varme og fugtige perioder.
• Brug lange bukser og lange ærmer; stop bukseben ned i strømper.
• Anvend insektmidler på tøj og udsatte hudområder (fx produkter med DEET); beklædning kan behandles med permethrin.
• Brug lyse tøjfarver for lettere at opdage eventuelle små insekter.
• Tag brusebad og vask tøj straks efter ophold i risikoområder; tørretumbling på høj varme dræber eventuelle larver.
• Tjek også kæledyr, da de kan bringe larver med indendørs.

Behandling af bid

De fleste tilfælde kræver kun symptomatisk behandling:

• Undgå at kradse for at forhindre sekundær infektion.
• Kolde omslag, calamine-lotion, eller antihistamincremer kan lindre kløe.
• Ved kraftig inflammation kan kortisoncreme i kort periode være effektivt — følg lægens eller apotekets anvisninger.
• Søg læge ved tegn på infektion (øget rødme, varme, pus) eller hvis der er mistanke om systemisk sygdom efter et bid.

Udbredelse og habitat

Trombiculidae lever i skove, græsmarker og lave, fugtige områder som f.eks. skovområder, bærbuske, frugtplantager, og langs søer og vandløb. De findes også på tørrere lokaliteter som græsplæner, golfbaner og i parker. Antallet er ofte størst i forsommeren, når vegetation er tæt, men nogle arter, fx Trombicula autumnalis, er almindelige også i sensommer og efterår.

Vigtige arter og sygdomsrisiko

Den bedst kendte chigger i Nordamerika er Trombicula alfreddugesi, som findes i det sydøstlige USA, det fugtige midtvestlige USA og Mexico. I Det Forenede Kongerige er den mest almindelige chigger kendt som "høstmiden", Trombicula autumnalis, og den forekommer i hele Vesteuropa til Østasien.

Generelt forårsager chigger-bid primært lokal irritation og dermatitis (trombiculiasis). Dog er det værd at bemærke, at visse slægter i nogle dele af verden kan overføre sygdomme: i Asien-Stillehavsområdet kan arter af slægten Leptotrombidium bære bakterien Orientia tsutsugamushi, som giver scrub typhus — en sygdom, der kræver lægebehandling. I Europa og Nordamerika er sygdomsoverførsel fra chiggers til mennesker sjælden.

Praktiske råd

• Tjek din hud og tøj efter ophold i højt græs eller skov, især ved varme og fugtige forhold.
• Behandl symptomer lokalt og søg læge, hvis reaktionen er voldsom eller mistænkelige systemiske symptomer opstår.
• Pas også på kæledyr; kontakt dyrlæge ved kraftig irritation eller hvis dyret virker påvirket.

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvad er en chigger?

Q: Hvordan ser chiggers ud?

Spørgsmål: Hvor lang tid går der, før chiggerbiddene viser sig, efter at man er blevet bidt?

Spørgsmål: Hvor bider chiggers typisk?

Sp: Hvor lever chiggers?

Spørgsmål: Hvornår er de mest talrige?

Spørgsmål: Hvilken art af chigger er almindelig i Nordamerika?

Søg efter bogstav