Kompensation (psykologi)
I psykologi er kompensation en måde, hvorpå folk skjuler noget, som de ikke kan gøre godt, ved at gøre noget andet rigtig godt. De er måske ikke engang klar over, at de gør det. Kompensation kan skjule reelle eller indbildte problemer og personlig eller fysisk mindreværd. Men det løser ikke rigtig årsagen til problemet. Positive kompensationer kan hjælpe en person med at overvinde vanskeligheder. Men det gør negative kompensationer ikke, og de kan endda gøre problemerne værre.
Der findes to former for negativ kompensation:
- Overkompensation, hvor en person har et mål om at opnå overlegenhed. Dette fører til ønske om magt, dominans, selvværd og selvvurdering.
- Underkompensation, som omfatter et krav om hjælp, fører til manglende mod og frygt for livet.
Et velkendt eksempel på svigtende overkompensation kan ses hos mennesker, der gennemgår en midtvejskrise. Mange mennesker (især mænd), der nærmer sig midten af livet, mangler energi til at opretholde deres psykologiske forsvar, herunder deres kompenserende handlinger.
Oprindelse
Alfred Adler, grundlæggeren af individuel psykologi, brugte ordet kompensation i forbindelse med mindreværdsfølelser. I sin bog Study of Organ Inferiority and Its Physical Compensation (1907) skrev han, at hvis en person føler sig mindreværdig (svag), vil han (normalt) forsøge at kompensere for det et andet sted.
Adlers grund til at undersøge dette var hans egen erfaring. Han var genert og alligevel pressede han sig selv til at holde foredrag.
Adler "overførte" også denne idé om kompensation til psykisk træning.
Kulturelle konsekvenser
Narcissistiske mennesker skjuler, ifølge kompensationsteorien, deres følelser af lavt selvværd ved at:
- taler "meget"
- kontakt til "højt beundrede" personer
Narcissistiske børn forsøger at kompensere for deres jalousi og vrede ved at fantasere om:
- magt
- skønhed
- rigdom
Christopher Lasch, en amerikansk historiker og samfundskritiker, skrev i sin bog The Culture of Narcissism (1979), at det nordamerikanske samfund i 1970'erne var narcissistisk. Det narcissistiske samfund:
- tilbeder forbruget
- frygter afhængighed, aldring og død.
Derfor er den "fascineret" af berømmelse.
Forbrug kan være et eksempel på kompensation (se Allison J. Pughs undersøgelse: From compensation to "childhood wonder"). Eksempler:
- anvendelse af varer til at formidle menneskelige relationer.
- forældrene kompenserer for de "dårlige" forhold (fattigdom, misbrug ...), de har levet under
- forældrene kompenserer for "dårlige" forhold (skilsmisse, ...), som de har påført børnene
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er kompensation i psykologi?
A: Kompensation er en måde, hvorpå folk skjuler noget, de ikke kan gøre godt, ved at gøre noget andet ekstremt godt.
Q: Kan en person være bevidst om sin kompensation?
A: Nej, en person er måske ikke engang klar over, at han/hun bruger kompensation.
Spørgsmål: Løser kompensation årsagen til problemet?
Svar: Nej, kompensation løser ikke årsagen til problemet, den skjuler det blot.
Spørgsmål: Kan positive kompensationer hjælpe en person med at overvinde vanskeligheder?
Svar: Ja, positive kompensationer kan hjælpe en person med at overvinde vanskeligheder.
Spørgsmål: Hvad er de to former for negativ kompensation?
A: De to former for negative kompensationer er overkompensation og underkompensation.
Spørgsmål: Hvad er overkompensation?
A: Overkompensation er, når en person har et mål om at opnå overlegenhed, hvilket fører til, at vedkommende ønsker magt, dominans, selvværd og selvvurdering.
Spørgsmål: Hvad er et eksempel på svigtende overkompensation?
Svar: Et eksempel på svigtende overkompensation kan ses hos personer, der gennemgår en midtvejskrise i livet, hvor de mangler energi til at opretholde deres psykologiske forsvar, herunder deres kompenserende handlinger.
