Dværggalaksen Canis Major (CMa dværg) eller Canis Major overdensity (CMa overdensity) er en omstridt dværgggalakse i den lokale gruppe. Den befinder sig i den samme del af himlen som stjernebilledet Canis Major. Opdagelsen af overdensiteten blev gjort i begyndelsen af 2000'erne ved analyse af store infrarøde stjernekataloger, og siden da er området målrettet fulgt op med flere observationer for at afklare dens natur.
Den formodede lille galakse indeholder en relativt høj procentdel af røde kæmpestjerner, hvilket gør den lettere at finde i infrarøde undersøgelser. Man vurderer, at den i alt kan indeholde af størrelsesordenen en milliard stjerner, men dette tal er usikkert og afhænger af antagelser om hvor meget af overdensiteten der faktisk tilhører en selvstændig satellitgalakse fremfor galaksens egen skive eller tilhørende strukturer.
Dværggalaksen Canis Major er ofte klassificeret som en uregelmæssig galakse. Mange studier peger på, at den kan være den nærmeste nabogalakse til vores position i Mælkevejen, men afstands- og strukturestimater varierer. En almindt citeret afstand er ca. 25.000 lysår fra solsystemet og omkring 52.000 lysår fra galaktisk centrum, men nogle analyser angiver lidt andre værdier, og der er stadig betydelig usikkerhed. Strukturelt har den en nogenlunde elliptisk form i de analyser, der fortolker overdensiteten som en galakse, og den menes at indeholde lige så mange stjerner som den dværgelliptiske dværggalakse Sagittarius, der tidligere var kandidat til at være den nærmeste nabogalakse til os.
Opdagelse og observationsbeviser
Overdensiteten blev først påtruffet som et klart overskud af M-kæmpestjerner i infrarøde opgørelser. Det viste sig også at der findes en tilknyttet population af ældre stjerner og muligvis flere stjernehobe i området. Yderligere observationer har forsøgt at måle stjerners bevægelser og kemiske sammensætning for at afgøre, om de tilhører en separat satellit, eller om de kan forklares som dele af Mælkevejens egen skive, warp eller ringstrukturer.
Debatten og alternative forklaringer
Der er fortsat uenighed i feltet. Tilhængere af tolkningen som en dværggalakse peger på den klare overdensitet i stjernekataloger, den særlige sammensætning af røde kæmpestjerner og mulige tilknyttede stjernehobe. Modstandere hævder, at samme observationer kan forklares ved projektion af Mælkevejens skive — især skivens warp og flare — eller ved at overdensiteten i stedet er en del af den større Monoceros-ringstruktur, som omkranser galaksen. Kinematiske målinger (stjerners hastigheder) og detaljerede metalicitetsmålinger er derfor afgørende for at afklare sagen, men resultaterne fra forskellige undersøgelser har ikke entydigt afgjort spørgsmålet.
Betydning
Hvis Canis Major faktisk er en selvstændig dværggalakse, er den et vigtigt eksempel på, hvordan Mælkevejen vokser ved at akkretisere mindre galakser. En sådan satellit vil bidrage med stjerner, gas og stjernehobe, efterhånden som den bliver revet op af tidevandskræfter og spredes ud i bundter eller "tidevandsstrømme". Hvis den derimod viser sig at være en intern struktur i Mælkevejen, ændrer det vores forståelse af skivens geometri og de fysiske processer, der skaber store ring- og warp-strukturer.
Fremtidige data fra store astrometriske og spektroskopiske undersøgelser, herunder detaljerede bevægelses- og metalicitetsmålinger fra missioner som Gaia og opfølgende jordbaserede kampagner, forventes at kunne afklare, om Canis Major er en virkelig dværggalakse i færd med at blive opslugt, eller om det er en illusion skabt af komplekse strukturer i Mælkevejen.