Centaurus A (NGC 5128) — Radiogalaksen med supermassivt sort hul
Centaurus A (NGC 5128) — nærliggende radiogalakse med et supermassivt sort hul, enorme relativistiske jets og intens stjernedannelse; et fascinerende mål for forskning og amatørastronomi.
Centaurus A eller NGC 5128 er en fremtrædende galakse i stjernebilledet Centaurus. Den blev opdaget i 1826 af den skotske astronom James Dunlop i hans hjem i New South Wales i Australien. Centaurus A er særlig iøjnefaldende på grund af sit tydelige mørke støvbælte, der krydser en lys, elliptisk krop, hvilket er et synligt tegn på, at galaksen har gennemgået en voldsom sammensmeltning.
Struktur og oprindelse
NGC 5128 klassificeres enten som en lenticular galakse af Hubble-typen eller som en elliptisk galakse. Den ligger i en afstand på omkring 10–16 millioner lysår (ca. 3–5 Mpc) fra os. Undersøgelser, blandt andet med Spitzer-rumteleskopet, har vist, at Centaurus A i dag er resultatet af en sammensmeltning mellem en større elliptisk galakse og en mindre spiralgalakse. Kollisionen har indlejret en veldefineret støvbælte i midten og udløst omfattende stjerneudbrudgalakser har — dvs. områder med kraftig stjernedannelse og unge stjernehobe.
Aktiv galaksekerne og jet
I galaksens centrum findes et supermassivt sort hul, hvis masse anslås til cirka 55 millioner solmasser. Dette centrale sorte hul driver et aktivt galaksekerne-fænomen (AGN) og udstøder en kraftig, relativistisk jet, der udsender stråling i både røntgen- og radiobølgelængderne. Radiostrålerne strækker sig meget langt ud i rummet — samlet set over en million lysår — og danner store radio- og røntgenlober omkring galaksen.
Astronomer, der har fulgt strålen ved gentagne radiobservationer over omtrent ti år, har fundet, at de indre dele af strålen bevæger sig med hastigheder på omkring halv lysets hastighed. Røntgenstråler opstår ofte længere ude, hvor jetstrømmen støder sammen med den omgivende interstellare eller intracluster-gas og danner chokbølger. Her accelereres partikler til meget høje energier, hvilket fører til synkrotronstråling og højenergisk emission.
Observation og betydning
- Centaurus A er en af de nærmeste og mest studerede radiogalakser, hvilket gør den til et idealobjekt for både professionelle og amatørastronomer.
- Galaksen er blandt de lysstærkeste på himlen i radio- og infrarødt, og dens støvbælte er tydeligt i optiske billeder, hvilket gør den let genkendelig i teleskoper.
- Den er bedst synlig fra den sydlige halvkugle og fra lave nordlige breddegrader, hvor den fremstår som et attraktivt mål for amatøroobservatorier.
- Studiet af Centaurus A bidrager til forståelsen af, hvordan galaktiske kollisioner påvirker stjernedannelse, hvordan supermassive sorte huller fodres, og hvordan jets overfører energi til deres omgivelser.
Samlet set er Centaurus A et nøgleobjekt i astrofysikken: den kombinerer et tydeligt tegn på en nylig galaktisk sammensmeltning, aktiv kerneaktivitet med en kraftig relativistisk jet og udstrakte radiostrukturer, hvilket gør den enestående til at studere vekselvirkningen mellem sorte huller, stjernedannelse og galaksemiljøet.
Centaurus A (NGC 5128)
Stjernefødselsstorm i galaksen Centaurus A
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er Centaurus A?
A: Centaurus A, også kendt som NGC 5128, er en fremtrædende galakse i stjernebilledet Centaurus.
Q: Hvem opdagede den?
Svar: Den blev opdaget i 1826 af den skotske astronom James Dunlop i hans hjem i New South Wales i Australien.
Spørgsmål: Hvilken type galakse er det?
Svar: Det er enten en lenticular galakse af Hubble-typen eller en elliptisk galakse.
Spørgsmål: Hvor langt væk fra Jorden er den?
Svar: Den er 10-16 millioner lysår væk.
Spørgsmål: Har Centaurus A nogen særlige kendetegn?
A: Ja, den har et aktivt centrum og er den femte klareste på himlen, hvilket gør den til et ideelt mål for amatørastronomer. Desuden har undersøgelser bekræftet, at Centaurus A kolliderer med og opsluger en mindre spiralgalakse, hvilket har givet anledning til en intens udbrud af stjernedannelse. Galaksens centrum indeholder et supermassivt sort hul med en masse på ca. 55 millioner solmasser, som udstøder relativistiske jets med emissioner i røntgen- og radiobølgelængder. Radiostrålerne er over en million lysår lange.
Spørgsmål: Er Centaurus A synlig fra alle steder på Jorden?
Svar: Nej, den er kun synlig fra lave nordlige breddegrader og den sydlige halvkugle.
Søge