Sagittarius dværggalakse (SagDEG) – definition og fakta
Sagittarius dværggalakse (SagDEG) — fakta om den sløjfeformede satellit til Mælkevejen: størrelse, afstand, bane og de vigtigste opdagelser.
Sag DEG (ofte skrevet Sgr dSph eller Sagittarius dværg elliptiske/sfæroidale galakse) er en lille sløjfeformet satellitgalakse til Mælkevejen. Galaksen blev opdaget i 1994 af Ibata, Gilmore og Irwin og er siden blevet genstand for intensiv forskning, fordi den i realtid bliver revet fra hinanden af Mælkevejens tyngdefelt.
Sag DEG har en udstrækning på nogle tusinde op til omkring 10.000 lysår og ligger cirka 70.000 lysår fra Jorden. Dens bane går i høj inklination i forhold til Mælkevejens plan (en såkaldt polær bane), og dens gennemsnitsafstand fra Mælkevejens centrum er omtrent 50.000 lysår — svarende til omkring en tredjedel af afstanden til den store Magellanske Sky. I sin slingrende, spiralformede bevægelse har Sag DEG passeret gennem Mælkevejens plan flere gange.
Galaksen er i stærk grad påvirket af tidevandskræfter fra Mælkevejen og bliver gradvist opløst. Det materie, der trækkes ud, danner den brede Sagittarius Stream — en stjernestrøm, der omslutter Mælkevejen og er tydelig i stjernedata fra store undersøgelser som 2MASS, SDSS og senest Gaia. Denne nedbrydning betyder, at Sag DEG har bidraget markant til Mælkevejens halo af gamle stjerner og muligvis også til nogle af dens kugleformede kugleformede klynger.
Sag DEG er forbundet med mindst fire kendte kugleformede klynger, som ofte nævnes i litteraturen:
- M54 (NGC 6715) — placeret nær galaksens centrum og ofte tolket som en mulig nukleus (kerne) for Sag DEG.
- Terzan 7
- Terzan 8
- Arp 2
Stjernesammensætningen i Sag DEG viser flere populationer: meget gamle metallerfattige stjerner (flere milliarder år gamle) og yngre, mere metalrige populationer fra efterfølgende stjernedannelser. Denne blanding af aldre og metaller peger på en kompleks evolutionshistorie med gentagne episoder af stjernedannelse, før galaksen blev fanget og revet fra hinanden af Mælkevejen.
Det er vigtigt ikke at forveksle Sag DEG med andre dværggalakser med lignende navne. F.eks. er Sag DIG (ofte skrevet SagDIG, Sagittarius Dwarf Irregular Galaxy) en lille irregulær galakse, der ligger langt uden for Mælkevejens nabolag — cirka 3,4 millioner lysår væk — og er en anden type dværggalakse.
Forskning i Sag DEG er stadig aktiv: observationer af stjernestrømme, spektroskopi af individuelle stjerner og data fra satellitter som Gaia hjælper med at kortlægge galaksens bane, masse, oprindelse og hvor hurtigt den bliver opløst. Studiet af Sag DEG er centralt for at forstå, hvordan store galakser som Mælkevejen vokser ved at akkumulere mindre satellitter.
Messier 54, som menes at være i kernen af Sag DEG. Gråskala-billede fra HST's Advanced Camera for Surveys
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er Sag DEG?
A: Sag DEG er en lille sløjfeformet satellitgalakse til Mælkevejen.
Q: Hvad er nogle andre navne for Sag DEG?
A: Sag DEG er også kendt som den elliptiske dværggalakse Sagittarius eller den sfæriske dværggalakse Sagittarius.
Q: Hvor mange kuglehobe består Sag DEG af?
A: Sag DEG består af fire kuglehobe.
Q: Hvornår blev hovedhoben i Sag DEG opdaget?
A: Hovedhoben i Sag DEG blev opdaget i 1994.
Q: Hvor stor er Sag DEG?
A: Sag DEG er omkring 10.000 lysår i diameter.
Q: Hvor langt er Sag DEG fra Jorden?
A: Sag DEG er omkring 70.000 lysår fra Jorden.
Q: Hvad er banen for Sag DEG?
A: Sag DEG bevæger sig i et polært kredsløb i en afstand af ca. 50.000 lysår fra Mælkevejens kerne.
Søge