Carina-næbelen (NGC 3372 / Eta Carinae) — stor stjernetåge i Carina
Oplev Carina-næbelen (NGC 3372 / Eta Carinae) — imponerende stjernetåge i Carina med 14.000+ stjerner, ca. 7.500 lysår væk i Mælkevejens Carina-arm.
Carina-næbelen (NGC 3372 eller den store Carina-næbelen, Eta Carina-næbelen) er en stor, lysstærk tåge og en af de mest spektakulære stjernfødselsområder i vores galakse. Den befinder sig omkring 7.500 lysår fra Jorden og rummer over 14.000 stjerner samt omfangsrige skyer af ioniseret gas og støv. Næbelen ligger i stjernebilledet Carina, i Carina–Sagittarius-armens retning af Mælkevejen. Carina-næbelen blev opdaget af Nicolas Louis de Lacaille i 1751 fra Kap Det Gode Håb, hvor han registrerede adskillige objekter på den sydlige himmel.
Struktur og hovedkomponenter
Carina-næbelen er en stor emissionståge (H II-region), hvor unge, varme stjerner ioniserer den omgivende brint og får gasen til at lyse. Området indeholder flere markante objekter og stjernehobe:
- Eta Carinae: Et ekstremt lyst og massivt stjernesystem, der er den mest fremtrædende kilde til energi i næbelen. Eta Carinae er et dobbeltstjernesystem med en primær stjerne, der anslås til at være af størrelsesordenen hundreder gange Solens lysstyrke og meget massiv. Systemet har oplevet voldsom aktivitet og kaster stærke vindstorme og materiale ud i omgivelserne.
- Homunculus-tågen: Et kompakt, to-kapslet støvbælte tæt omkring Eta Carinae, dannet under den dramatiske "Great Eruption" i midten af 1800-tallet.
- Keyhole Nebula (Nøglehullet): Et mørkt støvbånd og kontrastfuldt område synligt mod den lysende baggrund i næbelen.
- Stjernehobe: Blandt de mange hobe i området er Trumpler 14 og Trumpler 16, der indeholder meget unge, massive stjerner, som påvirker og former gas- og støvskyerne gennem stærke stjernedrevne vinde og ultraviolett stråling.
Stjernedannelse og fysisk omfang
Carina-næbelen er et aktivt stjernedannelsesområde, hvor nye stjerner dannes i tætte støvskyer og søjler af gas. Strømme af stråling og hurtige stjernvinde fra de massive stjerner skaber komplekse former som søjler, klumper og mørke Bok-globuler. Selvom afstandsmålinger varierer, ligger næbelen i størrelsesordenen flere titalls til hundreder af lysår i udstrækning, og dens samlede masse og energiproduktion gør den til en af de mest produktive stjernfabrikker i lokalområdet af Mælkevejen.
Eta Carinaes store udbrud
Den mest dramatiske begivenhed i nyere tid i området var “Great Eruption” omkring 1840’erne, hvor Eta Carinae blev en af de klareste stjerner på himlen og kastede store mængder materiale ud i rummet. Det udstødte materiale dannede Homunculus-tågen, som i dag kan ses i detaljer med moderne teleskoper. Eta Carinae klassificeres som en såkaldt luminous blue variable (LBV) — en meget ustabil, massiv stjerne, som forventes at ende sit liv i en voldsom supernova eller hypernova inden for astronomisk kort tid (målt i tusinder til millioner af år).
Observation og forskning
Carina-næbelen er et hyppigt mål for både professionelle og amatører. Den er bedst synlig fra den sydlige halvkugle, hvor Carina står højt på himlen. Observatorier og rumteleskoper som Hubble, Chandra og Spitzer har studeret næbelen i henholdsvis optisk, røntgen- og infrarødt lys. Disse observationer afslører både de lyse unge stjerner, de varme gasskyer og de kølige, støvrige områder hvor nye stjerner dannes. Røntgenobservationer viser også hedt gas fra sammenstødende stjernvinde i området.
Betydning
Carina-næbelen er vigtig for forståelsen af massiv stjernedannelse, stjerners tidlige udvikling og påvirkningen fra meget massive stjerner på deres omgivelser. Området illustrerer, hvordan kraftige stjernedrevne vinde og udbrud kan ændre en stjernetåges struktur og udløse eller hæmme dannelsen af nye stjerner.
Fra beskrivelsen i WP Commons:
Beskrivelsen i Wikimedia Commons fremhæver ofte de visuelle kontraster i området—lysende gas, mørke støvskyer og komplekse strukturer dannet af aktive stjerner—og peger på Carina-næbelens værdi som et studieobjekt på tværs af mange bølgelængder.
Et billede af Carina-næbelen taget af Det Europæiske Sydobservatoriums Very Large Telescope (ultrahøjt billede tilgængeligt ved at klikke)
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er Carina-tågen?
A: Carina-tågen er en stor, lysstærk tåge, der ligger omkring 7.500 lysår fra Jorden i stjernebilledet Carina i Carina-Sagittarius-armen af Mælkevejen.
Q: Hvor mange stjerner er der i Carina-tågen?
A: Der er over 14.000 stjerner i Carina-tågen.
Q: Hvem opdagede Carina-tågen?
A: Carina-tågen blev opdaget af Nicolas Louis de Lacaille i 1751 fra Kap det Gode Håb.
Q: Hvilket stjernebillede optræder Carina-tågen i?
A: Carina-tågen ses i stjernebilledet Carina.
Q: Hvor langt er Carina-tågen fra Jorden?
A: Carina-tågen er omkring 7.500 lysår fra Jorden.
Q: I hvilken arm af Mælkevejen befinder Carina-tågen sig?
A: Carina-tågen befinder sig i Carina-Sagittarius-armen af Mælkevejen.
Q: Hvorfor foretog Nicolas Louis de Lacaille en astronomisk ekspedition for at registrere objekter på den sydlige himmel?
A: Nicolas Louis de Lacaille foretog en astronomisk ekspedition for at registrere objekter på den sydlige himmel for at udfylde, hvad astronomer på det tidspunkt mente var huller i viden om himmelsfæren.
Søge