Charles Doolittle Walcott (31. marts 1850 - 9. februar 1927) var en amerikansk geolog og palæontolog for hvirvelløse dyr. Han blev kendt for sin opdagelse i 1909 af velbevarede fossiler i Burgess Shale i British Columbia, Canada. Walcott kombinerede praktisk feltarbejde med omhyggelig dokumentation: han fotograferede, nummererede og katalogiserede de indsamlede plader og beskrev mange nye arter ud fra de fundne eksemplarer.

Walcott blev direktør for U.S. Geological Survey 1894-1907 og sekretær for Smithsonian Institution 1907-1927. I disse poster spillede han en central rolle i at udbygge de amerikanske naturhistoriske samlinger og i at professionalisere geologisk og paleontologisk forskning i USA. Han ledede og deltog personligt i talrige ekspeditioner og opdagede en række vigtige fossilfundsteder.

I Walcott Quarry, den laveste (tidligste) af Burgess Shale-aflejringerne, indsamlede Walcott 65.000 eksemplarer mellem 1910 og 1924. Fundstedet stammer fra det mellemste kambriske område og ligger i de canadiske Rocky Mountains. De store mængder velbevarede bløde dele gav et hidtil uset indblik i kambrisk biodiversitet og i formernes morfologi — information, som senere har været central for forståelsen af den såkaldte "kambriske eksplosion".

Walcott-Rust stenbruddet ligger i nærheden af Russia, New York. Dette sted har produceret nogle af de bedst bevarede trilobitter, der nogensinde er fundet, herunder indskrevne eksemplarer med bløde kropsdele. Fund fra både Walcott Quarry og Walcott-Rust bidrog væsentligt til samtidens viden om hvirvelløse dyr og deres variation.

Videnskabelige tilgange og efterfølgende fortolkninger

Walcott var kendt for sin systematiske og omhyggelige tilgang til indsamling og dokumentation. Han beskrev og navngav talrige arter fra Burgess Shale og andre lokaliteter og forsøgte ofte at placere de nye former inden for allerede kendte dyregrupper. Senere forskning i anden halvdel af 1900-tallet — især arbejde af forskere som Harry B. Whittington, Derek Briggs og Simon Conway Morris — viste, at mange af Burgess Shale-organismerne repræsenterer usædvanlige og delvis uudforskede kropsplaner, hvoraf nogle ikke passer let ind i nutidens hovedgrupper. Den revision af fortolkningerne ændrede forståelsen af tidlig dyre-evolution og understregede Burgess Shales betydning.

Eftermæle

Walcotts arbejde efterlod et stort videnskabeligt materiale og en omfangsrig samling, især ved Smithsonian Institution, hvor mange af hans fund stadig ligger. Hans indsats som administrator og forsker satte varige spor i amerikansk naturhistorieinstitutioner. Burgess Shale er i dag anerkendt som et af de vigtigste fossilfundsteder i verden og bidrager fortsat til studiet af tidlig multicellulær evolution; området ligger i de canadiske nationalparker og er beskyttet som et kultur- og naturarvsminde.

Charles D. Walcott døde den 9. februar 1927. Han modtog adskillige anerkendelser i sin levetid og er i dag husket både for sine banebrydende fund og for den omfattende samlingsindsats, der muliggjorde senere generationers nye fortolkninger af kambrisk liv.