Mujaddid (arabisk: مجددد) er i islam en reformator eller fornyer, hvis opgave traditionelt beskrives som at fjerne fejl og skikke, der er opstået blandt muslimer, og at genoplive de centrale religiøse sandheder. Ifølge den folkelige muslimske tradition dukker en mujaddid op ved hvert århundredeskifte i den islamiske kalender for at rense religionen for fremmede elementer og genoprette den til dens oprindelige renhed. I daglig tale bruges betegnelsen ofte om den vigtigste religiøse personlighed i et århundrede.

Begrebet er tæt knyttet til tajdid (fornyelse eller genoplivning) og stammer fra en hadith, en udtalelse tilskrevet profeten Muhammed, som er optaget af Abu Dawood i hans Sunan, en af de seks autoritative sunnitiske samlinger af profetens udtalelser. I hadithen siges det:

"Sandelig, Allah (Gud) sender til (eller vil rejse for) denne Ummah (den islamiske nation) i spidsen (begyndelsen eller slutningen) af hvert hundrede år en person (eller folk), som vil forny (eller genoplive) dens religion for den."

Definition, oprindelse og tekstanalyse

Det arabiske ord mujaddid betyder bogstaveligt "reformator", "renovator", "genopliver", "fornyer" eller "regenerator". Idéen om tajdid — at fornyelse er nødvendig og regelmæssig — er blevet brugt af lærde til at forklare, hvordan samfunds- og religiøse praksisser kan korrigeres og genoprettes. Hadithens formulering giver plads til tolkninger: nogle lægger vægt på én fremtrædende personlighed, andre på en gruppe af mennesker, som tilsammen genopliver religionen. Ikhtilaf (uenighed) findes blandt hadith-specialister om formuleringens præcise betydning og om hadithens autoritet; mange anerkender dog idéen om periodisk fornyelse som en norm i islams historie.

Kriterier og karakteristika

Der er ikke én fast, universel liste over kriterier for en mujaddid, men lærde og traditionelle vurderinger peger ofte på følgende egenskaber:

  • Høj religiøs viden og lærdom, især i traditionen, Qur'an og hadith.
  • Personlig fromhed og moralsk integritet.
  • Evne til at identificere og fjerne bidʻah (nydannelser) eller skadelige praksisser.
  • Kapacitet til at formulere forståelige løsninger, der genforener praksis med de islamiske kilder.
  • Indflydelse over bredere grupper — nogle gange gennem skrifter, undervisning eller bevægelser.

Historiske og moderne eksempler

I islams historie nævner forskellige traditioner flere navne, som af eftertiden er blevet kaldt mujaddids eller blevet anset som dem, der bidrog væsentligt til religiøs fornyelse. Blandt dem, som ofte fremhæves, er personer som Umar ibn Abd al-Aziz (omkring 8. århundrede), Imam Al-Ghazali (11.–12. århundrede), Ibn Taymiyyah (13.–14. århundrede), Ahmad Sirhindi (16.–17. århundrede — nogle kalder ham "mujaddid alf thani"), Shah Waliullah (18. århundrede) og andre. I moderne tid peger nogle på reformbevægelser og tænkere som dem, der søgte at tilpasse islams lære til nye sociale, videnskabelige og politiske udfordringer. Det er vigtigt at bemærke, at anerkendelsen af en bestemt person som mujaddid ofte afhænger af religiøse, geografiske og politiske perspektiver.

Betydning i nutid og praktiske konsekvenser

Konceptet om en mujaddid signalerer, at islams lære ikke nødvendigvis er statisk i praksis — det anerkender behovet for fortolkning, ligevægt og korrigering, når traditioner forvrænges eller mister relevans. I moderne sammenhæng kan dette betyde:

  • En søgen efter at forene religiøs tradition med moderne videnskab og samfundsforhold.
  • En opfordring til at bekæmpe skadelig praksis eller misbrug, som tidligere var socialt accepteret (fx historisk set slaveri), og at finde etisk forsvarlige måder at handle på i nutiden.
  • At fornyelse kan tage form af institutionelle reformer, uddannelsesinitiativer, juridiske genovervejelser eller moralsk opvågning.

Kritik, begrænsninger og debat

Der er løbende debat om, hvem der kan opfattes som en mujaddid, og om begrebet misbruges til at legitimere ideologier eller politiske bevægelser. Nogle kritikpunkter omfatter:

  • Risikoen for at anvende betegnelsen til at retfærdiggøre kontroversielle eller ekstreme ændringer.
  • Forskellig opfattelse mellem skoletraditioner (fx sunniter vs. shiaer) om behovet og formen for fornyelse.
  • Spørgsmål om hvorvidt fornyelse skal være konservativ (retur til kilderne) eller mere radikal (nye fortolkninger).

Sammenfattende fungerer begrebet mujaddid som en måde at beskrive islams indbyggede mekanismer for selvkorrektion og fornyelse. Mens traditionen rummer en forventning om periodiske genoplivninger, er udpegningen af bestemte personer eller bevægelser ofte genstand for lærdomsmæssig og historisk fortolkning.