Mujaddid – islamisk reformator og fornyer: definition og betydning

Mujaddid – Islamisk reformator og fornyer. Få klar definition, historisk perspektiv og forstå betydningen af mujaddids rolle i islams genoplivning og fornyelse.

Forfatter: Leandro Alegsa

Mujaddid (arabisk: مجددد) er i islam en reformator eller fornyer, hvis opgave traditionelt beskrives som at fjerne fejl og skikke, der er opstået blandt muslimer, og at genoplive de centrale religiøse sandheder. Ifølge den folkelige muslimske tradition dukker en mujaddid op ved hvert århundredeskifte i den islamiske kalender for at rense religionen for fremmede elementer og genoprette den til dens oprindelige renhed. I daglig tale bruges betegnelsen ofte om den vigtigste religiøse personlighed i et århundrede.

Begrebet er tæt knyttet til tajdid (fornyelse eller genoplivning) og stammer fra en hadith, en udtalelse tilskrevet profeten Muhammed, som er optaget af Abu Dawood i hans Sunan, en af de seks autoritative sunnitiske samlinger af profetens udtalelser. I hadithen siges det:

"Sandelig, Allah (Gud) sender til (eller vil rejse for) denne Ummah (den islamiske nation) i spidsen (begyndelsen eller slutningen) af hvert hundrede år en person (eller folk), som vil forny (eller genoplive) dens religion for den."

Definition, oprindelse og tekstanalyse

Det arabiske ord mujaddid betyder bogstaveligt "reformator", "renovator", "genopliver", "fornyer" eller "regenerator". Idéen om tajdid — at fornyelse er nødvendig og regelmæssig — er blevet brugt af lærde til at forklare, hvordan samfunds- og religiøse praksisser kan korrigeres og genoprettes. Hadithens formulering giver plads til tolkninger: nogle lægger vægt på én fremtrædende personlighed, andre på en gruppe af mennesker, som tilsammen genopliver religionen. Ikhtilaf (uenighed) findes blandt hadith-specialister om formuleringens præcise betydning og om hadithens autoritet; mange anerkender dog idéen om periodisk fornyelse som en norm i islams historie.

Kriterier og karakteristika

Der er ikke én fast, universel liste over kriterier for en mujaddid, men lærde og traditionelle vurderinger peger ofte på følgende egenskaber:

  • Høj religiøs viden og lærdom, især i traditionen, Qur'an og hadith.
  • Personlig fromhed og moralsk integritet.
  • Evne til at identificere og fjerne bidʻah (nydannelser) eller skadelige praksisser.
  • Kapacitet til at formulere forståelige løsninger, der genforener praksis med de islamiske kilder.
  • Indflydelse over bredere grupper — nogle gange gennem skrifter, undervisning eller bevægelser.

Historiske og moderne eksempler

I islams historie nævner forskellige traditioner flere navne, som af eftertiden er blevet kaldt mujaddids eller blevet anset som dem, der bidrog væsentligt til religiøs fornyelse. Blandt dem, som ofte fremhæves, er personer som Umar ibn Abd al-Aziz (omkring 8. århundrede), Imam Al-Ghazali (11.–12. århundrede), Ibn Taymiyyah (13.–14. århundrede), Ahmad Sirhindi (16.–17. århundrede — nogle kalder ham "mujaddid alf thani"), Shah Waliullah (18. århundrede) og andre. I moderne tid peger nogle på reformbevægelser og tænkere som dem, der søgte at tilpasse islams lære til nye sociale, videnskabelige og politiske udfordringer. Det er vigtigt at bemærke, at anerkendelsen af en bestemt person som mujaddid ofte afhænger af religiøse, geografiske og politiske perspektiver.

Betydning i nutid og praktiske konsekvenser

Konceptet om en mujaddid signalerer, at islams lære ikke nødvendigvis er statisk i praksis — det anerkender behovet for fortolkning, ligevægt og korrigering, når traditioner forvrænges eller mister relevans. I moderne sammenhæng kan dette betyde:

  • En søgen efter at forene religiøs tradition med moderne videnskab og samfundsforhold.
  • En opfordring til at bekæmpe skadelig praksis eller misbrug, som tidligere var socialt accepteret (fx historisk set slaveri), og at finde etisk forsvarlige måder at handle på i nutiden.
  • At fornyelse kan tage form af institutionelle reformer, uddannelsesinitiativer, juridiske genovervejelser eller moralsk opvågning.

Kritik, begrænsninger og debat

Der er løbende debat om, hvem der kan opfattes som en mujaddid, og om begrebet misbruges til at legitimere ideologier eller politiske bevægelser. Nogle kritikpunkter omfatter:

  • Risikoen for at anvende betegnelsen til at retfærdiggøre kontroversielle eller ekstreme ændringer.
  • Forskellig opfattelse mellem skoletraditioner (fx sunniter vs. shiaer) om behovet og formen for fornyelse.
  • Spørgsmål om hvorvidt fornyelse skal være konservativ (retur til kilderne) eller mere radikal (nye fortolkninger).

Sammenfattende fungerer begrebet mujaddid som en måde at beskrive islams indbyggede mekanismer for selvkorrektion og fornyelse. Mens traditionen rummer en forventning om periodiske genoplivninger, er udpegningen af bestemte personer eller bevægelser ofte genstand for lærdomsmæssig og historisk fortolkning.


 

Begrebet tajdid i islamisk tænkning

Tajdid (fornyelse) i islamisk tænkning betyder fornyelse af den ideologi, der repræsenterer muslimers intellektuelle produkt inden for videnskab, viden og ijtihad med henblik på at fortolke islam og forstå og forklare dens regler.

Al-Suyuti nævnte i sin bog Al-Jami' al-Sagheer: "At forny religionen betyder at forny dens vejledning, at præcisere dens sandhed og forrang, at tilbagevise de innovationer og ekstremisme, der præsenteres for dens tilhængere eller deres modvilje mod at opretholde den, og at følge dens regler i forvaltningen af folkets interesser og samfundets og civilisationens lov."

Blandt de mest åbenlyse aspekter af tajdid (fornyelse) i islamisk tænkning er fornyelsen af de islamiske videnskaber som følger:

  1. Videnskaben om den islamiske doktrin.
  2. Principperne for islamisk retspraksis.
  3. Videnskaben om retsvidenskab.
  4. Videnskaben om sunnah.
  5. Videnskaben om koranens eksegese (tafsir).
  6. Videnskaben om renselse og adfærdskodeks (sufisme).
  7. Profetens biografi og den islamiske historie.

Mujaddider kan omfatte fremtrædende lærde, fromme herskere og militære ledere.



 

Reformatorerne i islam

Der findes ingen formel mekanisme til at udpege en mujaddid. Personerne på denne liste hævdes at være mujaddid.

Selv om der ikke er nogen formel mekanisme til at udpege en mujaddid i sunni-islam, er der ofte en folkelig konsensus.

1. århundrede e.Kr.

  • Al-Hasan al-Basri (21-110 e.Kr./642-728 e.Kr.)
  • Umar ibn Abd al-Aziz (63-101 A.H./682-720 A.D.)
  • Abu Hanifah (80-150 A.H./702-772 A.D.)
  • Malik ibn Anas (93-179 A.H./711-795 A.D.)

2. århundrede e.Kr.

  • Muhammed ibn Idris al-Shafi'i (150-204 A.H./767-820 A.D.)
  • Ahmad ibn Hanbal (164-241 A.H./781-855 A.D.)

3. århundrede e.Kr.

  • Abu al-Hasan al-Ash'ari (260-324 A.H./873-935 A.D.)
  • Abu Mansur al-Maturidi (238-333 A.H./852-944 A.D.)
  • Abu Ja'far al-Tahawi (239-321 A.H./853-933 A.D.)
  • Ibn Surayj (249-306 A.H./864-918 A.D.)

4. århundrede e.Kr.

  • Abu Bakr al-Baqillani (338-403 A.H./950-1013 A.D.)
  • Ibn Furak (330-406 A.H./941-1015 A.D.)
  • Al-Hakim al-Nishapuri (321-405 A.H./933-1014 A.D.)
  • Abu Hamid al-Isfarayini (344-406 A.H./955-1015 A.D.)
  • Abu al-Tayyib Sahl al-Sa'luki (000-404 A.H./000-1013/14 A.D.)
  • Ibn Hazm al-Andalusi (384-456 A.H./994-1064 A.D.)
  • Abu al-Ma'ali al-Juwayni (419-478 A.H./1028-1085 A.D.)

5. århundrede e.Kr.

  • Abu Hamid al-Ghazali (450-505 A.H./1058-1111 A.D.)
  • Ibn al-Jawzi (509/510-597 A.H./1116-1201 A.D.)
  • Ahmad al-Rifa'i (512-578 A.H./1118-1182 e.Kr.)

6. århundrede e.Kr.

  • Fakhr al-Din al-Razi (543/44-606 A.H./1149-1209 A.D.)
  • Abu al-Qasim al-Rafi'i (555-623 A.H./1160-1226 A.D.)
  • Al-Baydawi (000-685 A.H./000-1286 A.D.)
  • Al-'Izz ibn 'Abd al-Salam (577-660 A.H./1181/82-1262 A.D.)

7. århundrede e.Kr.

  • Ibn Daqiq al-'ld (625-702 A.H./1228-1302 A.D.)
  • Ibn 'Ata' Allah al-Sakandari (658-709 A.H./1259-1309 A.D.)
  • Ibn Battuta (703-779 A.H./1304-1377 A.D.)
  • Abu Ishaq al-Shatibi (720-790 A.H./1320-1388 A.D.)
  • Al-Taftazani (722-793 A.H./1322-1390 A.D.)

8. århundrede e.Kr.

  • Siraj al-Din al-Bulqini (724-805 A.H./1324-1403 A.D.)
  • Zain al-Din al-'Iraqi (725-806 A.H./1325-1404 A.D.)
  • Ibn Khaldun (732-808 A.H./1332-1406 A.D.)

9. århundrede e.Kr.

  • Jalal al-Din al-Suyuti (849-911 A.H./1445-1505 A.D.)
  • Zakariyya al-Ansari (823-926 A.H./1420-1520 A.D.)
  •  

10. århundrede e.Kr.

  • Shams al-Din al-Ramli (919-1004 A.H./1513-1596 A.D.)
  • Khayr al-Din al-Ramli (993-1081 A.H./1585-1671 A.D.)
  • Ahmad Sirhindi (971-1034 A.H./1564-1624 A.D.)

11. århundrede e.Kr.

  • Aurangzeb (1068-1118 A.H./1658-1707 A.D.)
  • 'Abdallah ibn 'Alawi al-Haddad (1044-1132 A.H./1634-1719 A.D.)
  • Shah Waliullah Dehlawi (1114-1176 A.H./1703-1762 A.D.)

12. århundrede e.Kr.

  • Murtada al-Zabidi (1145-1205 A.H./1732-1791 A.D.)
  • Ahmad ibn 'Ajiba (1160-1224 A.H./1747-1809 A.D.)
  • Shah Abdul Aziz Dehlawi (1159-1239 A.H./1746-1824 A.D.)

Det trettende århundrede (14. november 1882)

  • Muhammed Abduh (1849-1905)
  • Said Nursî (1878-1960)

 

Det fjortende århundrede (21. november 1979)

  • Ahmed Raza Khan ( 1865 - 1921)
  • Muhammed Nasiruddin al-Albani (1914-1999)


 Sheikh Mahmoud Shaltout  Zoom
Sheikh Mahmoud Shaltout  

Zoom

Zoom

Zoom

Zoom

Zoom

Zoom

Zoom

Zoom

Herskere og erobrere som Saladin, Tamerlane, Shah Rukh, Mehmet II, Selim I, Suleiman, Aurangzeb og Tipu Sultan blev ofte populært kaldt mujaddider for deres rolle i den politiske islam (Saladin, Osmannernes Selim I og Suleiman I havde titlen som Vogter af de to hellige moskeer).



 

Kontroversielle tal

  • Ibn Taymiyyah (661-728 A.H./1263-1328 A.D.)
  • Usman dan Fodio (1167-1233 A.H./1754-1817 A.D.)
  •  
  • Al-Albani (1332-1420 A.H./1914-1999 A.D.)
 

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvad er en mujaddid?


Svar: En mujaddid er en islamisk reformator, som har til opgave at fjerne fejl, der er opstået blandt muslimer, og vise folk de store religiøse sandheder, som det muslimske samfund vil blive bedt om at se i øjnene.

Spørgsmål: Hvad betyder udtrykket Mujaddid?


A: Det arabiske ord mujaddid betyder "reformator", "renovator", "genopliver", "fornyer" eller "regenerator". Det er en person, der genopliver og fornyer religionen.

Spørgsmål: Hvordan er begrebet Tajdid (fornyelse eller genoplivning) opstået?


A: Begrebet tajdid (fornyelse eller genoplivning) og udtrykket mujaddid stammer fra en hadith, en udtalelse fra profeten Muhammed, som er nedskrevet af Abu Dawood i hans Sunan, en af seks autoritative sunnitiske samlinger af profetens udtalelser.

Spørgsmål: Hvem anses for at være de største muslimer i nutiden?


A: I nutiden betragtes en mujaddid som den største muslim i et århundrede.

Spørgsmål: Er der uenighed blandt forskellige hadith-specialister om dette emne?


Svar: Ja, der er uenighed blandt forskellige hadith-specialister om dette emne. Lærde og historikere som Al-Dhahabi og Ibn Hajar al-Asqalani har fortolket, at udtrykket mujaddid også kan forstås i flertal og dermed refererer til en gruppe af mennesker.

Spørgsmål: Opfordrer islam til reformer?


A: Ja, islam opfordrer til reformer, da det er en del af dens væsentlige natur, og muslimer opfordres hele tiden til at arbejde hårdt for at få nye idéer til at forene traditionen med nye idéer.


Søge
AlegsaOnline.com - 2020 / 2025 - License CC3