Mujaddid | reformator, der har til opgave at fjerne fejl, der er opstået blandt muslimer
Mujaddid (arabisk: مجددد) er i islam en reformator, som har til opgave at fjerne fejl, der er opstået blandt muslimer. Deres opgave er at vise folk de store religiøse sandheder, som det muslimske samfund vil blive bedt om at stå over for. Ifølge den folkelige muslimske tradition henviser det til en person, der dukker op ved hvert århundredeskifte i den islamiske kalender for at genoplive islam, rense den for fremmede elementer og genoprette den til dens uberørte renhed. I moderne tid betragtes en mujaddid som den største muslim i et århundrede.
Ikhtilaf (uenighed) findes blandt de vidende hadith-specialister. Lærde og historikere som Al-Dhahabi og Ibn Hajar al-Asqalani har fortolket, at udtrykket mujaddid også kan forstås i flertal og dermed henvise til en gruppe mennesker.
Det arabiske ord mujaddid betyder "reformator", "renovator", "genopliver", "fornyer" eller "regenerator". Det er en person, der genopliver og fornyer religionen. Begrebet tajdid (fornyelse eller genoplivning) og udtrykket mujaddid stammer snarere fra en hadith, en udtalelse fra profeten Muhammed. Denne hadith blev nedskrevet af Abu Dawood i hans Sunan, en af de seks autoritative sunnitiske samlinger af profetens udtalelser. I denne hadith siger profeten:
"Sandelig, Allah (Gud) sender til (eller vil rejse for) denne Ummah (den islamiske nation) i spidsen (begyndelsen eller slutningen) af hvert hundrede år en person (eller folk), som vil forny (eller genoplive) dens religion for den."
Det betyder, at reformer er en del af islams grundlæggende natur, og muslimer opfordres til hele tiden at arbejde hårdt for at få nye idéer til at passe sammen med traditionen. Det betyder også, at ikke alt i den muslimske tradition er nyttigt og godt i denne moderne tid; der er visse ting, som var mulige i fortiden, men som ikke længere er relevante i dag. Slaveri ville være et godt eksempel.
Begrebet tajdid i islamisk tænkning
Tajdid (fornyelse) i islamisk tænkning betyder fornyelse af den ideologi, der repræsenterer muslimers intellektuelle produkt inden for videnskab, viden og ijtihad med henblik på at fortolke islam og forstå og forklare dens regler.
Al-Suyuti nævnte i sin bog Al-Jami' al-Sagheer: "At forny religionen betyder at forny dens vejledning, at præcisere dens sandhed og forrang, at tilbagevise de innovationer og ekstremisme, der præsenteres for dens tilhængere eller deres modvilje mod at opretholde den, og at følge dens regler i forvaltningen af folkets interesser og samfundets og civilisationens lov."
Blandt de mest åbenlyse aspekter af tajdid (fornyelse) i islamisk tænkning er fornyelsen af de islamiske videnskaber som følger:
- Videnskaben om den islamiske doktrin.
- Principperne for islamisk retspraksis.
- Videnskaben om retsvidenskab.
- Videnskaben om sunnah.
- Videnskaben om koranens eksegese (tafsir).
- Videnskaben om renselse og adfærdskodeks (sufisme).
- Profetens biografi og den islamiske historie.
Mujaddider kan omfatte fremtrædende lærde, fromme herskere og militære ledere.
Reformatorerne i islam
Der findes ingen formel mekanisme til at udpege en mujaddid. Personerne på denne liste hævdes at være mujaddid.
Selv om der ikke er nogen formel mekanisme til at udpege en mujaddid i sunni-islam, er der ofte en folkelig konsensus.
1. århundrede e.Kr.
- Al-Hasan al-Basri (21-110 e.Kr./642-728 e.Kr.)
- Umar ibn Abd al-Aziz (63-101 A.H./682-720 A.D.)
- Abu Hanifah (80-150 A.H./702-772 A.D.)
- Malik ibn Anas (93-179 A.H./711-795 A.D.)
2. århundrede e.Kr.
- Muhammed ibn Idris al-Shafi'i (150-204 A.H./767-820 A.D.)
- Ahmad ibn Hanbal (164-241 A.H./781-855 A.D.)
3. århundrede e.Kr.
- Abu al-Hasan al-Ash'ari (260-324 A.H./873-935 A.D.)
- Abu Mansur al-Maturidi (238-333 A.H./852-944 A.D.)
- Abu Ja'far al-Tahawi (239-321 A.H./853-933 A.D.)
- Ibn Surayj (249-306 A.H./864-918 A.D.)
4. århundrede e.Kr.
- Abu Bakr al-Baqillani (338-403 A.H./950-1013 A.D.)
- Ibn Furak (330-406 A.H./941-1015 A.D.)
- Al-Hakim al-Nishapuri (321-405 A.H./933-1014 A.D.)
- Abu Hamid al-Isfarayini (344-406 A.H./955-1015 A.D.)
- Abu al-Tayyib Sahl al-Sa'luki (000-404 A.H./000-1013/14 A.D.)
- Ibn Hazm al-Andalusi (384-456 A.H./994-1064 A.D.)
- Abu al-Ma'ali al-Juwayni (419-478 A.H./1028-1085 A.D.)
5. århundrede e.Kr.
- Abu Hamid al-Ghazali (450-505 A.H./1058-1111 A.D.)
- Ibn al-Jawzi (509/510-597 A.H./1116-1201 A.D.)
- Ahmad al-Rifa'i (512-578 A.H./1118-1182 e.Kr.)
6. århundrede e.Kr.
- Fakhr al-Din al-Razi (543/44-606 A.H./1149-1209 A.D.)
- Abu al-Qasim al-Rafi'i (555-623 A.H./1160-1226 A.D.)
- Al-Baydawi (000-685 A.H./000-1286 A.D.)
- Al-'Izz ibn 'Abd al-Salam (577-660 A.H./1181/82-1262 A.D.)
7. århundrede e.Kr.
- Ibn Daqiq al-'ld (625-702 A.H./1228-1302 A.D.)
- Ibn 'Ata' Allah al-Sakandari (658-709 A.H./1259-1309 A.D.)
- Ibn Battuta (703-779 A.H./1304-1377 A.D.)
- Abu Ishaq al-Shatibi (720-790 A.H./1320-1388 A.D.)
- Al-Taftazani (722-793 A.H./1322-1390 A.D.)
8. århundrede e.Kr.
- Siraj al-Din al-Bulqini (724-805 A.H./1324-1403 A.D.)
- Zain al-Din al-'Iraqi (725-806 A.H./1325-1404 A.D.)
- Ibn Khaldun (732-808 A.H./1332-1406 A.D.)
9. århundrede e.Kr.
- Jalal al-Din al-Suyuti (849-911 A.H./1445-1505 A.D.)
- Zakariyya al-Ansari (823-926 A.H./1420-1520 A.D.)
10. århundrede e.Kr.
- Shams al-Din al-Ramli (919-1004 A.H./1513-1596 A.D.)
- Khayr al-Din al-Ramli (993-1081 A.H./1585-1671 A.D.)
- Ahmad Sirhindi (971-1034 A.H./1564-1624 A.D.)
11. århundrede e.Kr.
- Aurangzeb (1068-1118 A.H./1658-1707 A.D.)
- 'Abdallah ibn 'Alawi al-Haddad (1044-1132 A.H./1634-1719 A.D.)
- Shah Waliullah Dehlawi (1114-1176 A.H./1703-1762 A.D.)
12. århundrede e.Kr.
- Murtada al-Zabidi (1145-1205 A.H./1732-1791 A.D.)
- Ahmad ibn 'Ajiba (1160-1224 A.H./1747-1809 A.D.)
- Shah Abdul Aziz Dehlawi (1159-1239 A.H./1746-1824 A.D.)
Det trettende århundrede (14. november 1882)
- Muhammed Abduh (1849-1905)
- Said Nursî (1878-1960)
Det fjortende århundrede (21. november 1979)
- Ahmed Raza Khan ( 1865 - 1921)
- Muhammed Nasiruddin al-Albani (1914-1999)
Sheikh Mahmoud Shaltout
Herskere og erobrere som Saladin, Tamerlane, Shah Rukh, Mehmet II, Selim I, Suleiman, Aurangzeb og Tipu Sultan blev ofte populært kaldt mujaddider for deres rolle i den politiske islam (Saladin, Osmannernes Selim I og Suleiman I havde titlen som Vogter af de to hellige moskeer).
Kontroversielle tal
- Ibn Taymiyyah (661-728 A.H./1263-1328 A.D.)
- Usman dan Fodio (1167-1233 A.H./1754-1817 A.D.)
- Al-Albani (1332-1420 A.H./1914-1999 A.D.)
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er en mujaddid?
Svar: En mujaddid er en islamisk reformator, som har til opgave at fjerne fejl, der er opstået blandt muslimer, og vise folk de store religiøse sandheder, som det muslimske samfund vil blive bedt om at se i øjnene.
Spørgsmål: Hvad betyder udtrykket Mujaddid?
A: Det arabiske ord mujaddid betyder "reformator", "renovator", "genopliver", "fornyer" eller "regenerator". Det er en person, der genopliver og fornyer religionen.
Spørgsmål: Hvordan er begrebet Tajdid (fornyelse eller genoplivning) opstået?
A: Begrebet tajdid (fornyelse eller genoplivning) og udtrykket mujaddid stammer fra en hadith, en udtalelse fra profeten Muhammed, som er nedskrevet af Abu Dawood i hans Sunan, en af seks autoritative sunnitiske samlinger af profetens udtalelser.
Spørgsmål: Hvem anses for at være de største muslimer i nutiden?
A: I nutiden betragtes en mujaddid som den største muslim i et århundrede.
Spørgsmål: Er der uenighed blandt forskellige hadith-specialister om dette emne?
Svar: Ja, der er uenighed blandt forskellige hadith-specialister om dette emne. Lærde og historikere som Al-Dhahabi og Ibn Hajar al-Asqalani har fortolket, at udtrykket mujaddid også kan forstås i flertal og dermed refererer til en gruppe af mennesker.
Spørgsmål: Opfordrer islam til reformer?
A: Ja, islam opfordrer til reformer, da det er en del af dens væsentlige natur, og muslimer opfordres hele tiden til at arbejde hårdt for at få nye idéer til at forene traditionen med nye idéer.