Martigny, Schweiz

Historie

I det første århundrede f.Kr. var det nuværende Martigny et oppidum eller vicus for en keltisk stamme, Veragri. Den blev dengang kaldt Octodurus eller Octodurum. Da Julius Cæsar var i Gallien (57-56 f.Kr.), sendte han Servius Galba med den tolvte legion og noget kavaleri ind i Nantuates-, Veragri- og Seduni-området. Hans formål med at sende denne styrke var at åbne passet over Alperne, Sankt Bernhard-passet, som mercatores havde været vant til at rejse ad denne vej med stor risiko og mod betaling af store afgifter. (B. G. iii. 1.) Befolkningen i Alperne tillod de italienske købmænd at passere, for hvis de plyndrede dem, ville købmændene ikke komme; men de fik så meget ud af dem, som de kunne. Galba sendte, efter at have indtaget mange stærke steder og modtaget folkets underkastelse, to kohorter af sted til Nantuates-landet og besluttede med de resterende kohorter at overvintre i Octodurus, som lå i en dal uden nogen større udstrækning af jævnt terræn i nærheden, begrænset på alle sider af meget høje bjerge. Der er en del fladt terræn ved Martigny, og Rhonedalen er ikke særlig smal i denne del af dalen. Caesar siger, at byen Octodurus var delt i to dele af en flod, men han nævner ikke flodens navn. Det er Dranse. Galba gav den ene del af byen til Gallierne til at overvintre i, og tildelte den anden del til sine tropper. Han befæstede sig med en grøft og en vold og troede, at han var i sikkerhed. Han blev imidlertid pludselig angrebet af Gallierne, før hans forsvar var færdigt eller alle hans forsyninger var bragt ind i lejren. Således begyndte slaget ved Octodurus. Romerne forsvarede sig stædigt i en seks timers kamp; da de så, at de ikke længere kunne holde fjenden ude, foretog de et udfald, som lykkedes. Romerne anslåede gallerne til mere end 30.000, og Caesar siger, at mere end en tredjedel af dem blev tilintetgjort. Fjendens nedslagtning var forbløffende, hvilket er blevet gjort til indvending mod Cæsars sandfærdighed eller mod Galbas, som afgav sin rapport til kommandanten. Det er også blevet indvendt, at dalen ikke er bred nok ved Martigny til at rumme de 30.000 mand. Der kan være fejl i det antal, der angreb, og også i det antal, der døde. Efter denne flugt trak Galba forsigtigt sine tropper tilbage og marcherede gennem Nantuates-landet og nåede frem til Allobroges-landet, hvor han overvintrede.

Regionen blev medlem af Romerriget. I 47 grundlagde kejser Claudius Forum Claudii Augusti, som senere blev omdøbt til Forum Claudii Vallensium for at undgå forveksling med en anden by, som var ham kær. Octodurus var hovedbyen i området indtil flytningen af bispesædet til Sion i det 4. århundrede. Plinius (iii. c. 20) siger, at Octodurerne modtog Latinitas (Latio donati). Byen optræder i den antoninske rejseplan og i Tabula Peutingeriana. I Notit. Prov. hedder stedet Civitas Vallensium Octodurus. I en senere periode hed den Forum Claudii Vallensium Octodurensium, som en indskrift viser. En autoritet taler om resterne af en romersk akvædukt ved Martigny. Der er fundet mange mønter og andre mindesmærker fra den romerske tid omkring stedet.

Navnet Octodur er tydeligvis keltisk. Den anden del af navnet er Dur, vand. Den første del, sandsynligvis en korrupt form, er ikke forklaret. Byen lå på den romerske vej fra Augusta Praetoria (det moderne Aosta) i Italien.

Nuværende situation

Romerne efterlod mange ruiner. Byen er kendt for sit amfiteater, som blev restaureret i 1978. I amfiteatret afholdes der kokampe i det tidlige efterår i forbindelse med "Comptoir". Byen er også berømt for sit museum, Pierre Gianadda Foundation, der er bygget oven på romerske ruiner.

Området har nogle abrikosplantager og vinmarker på stejle skråninger.

Bemærkelsesværdige Martignerain

• Pascal Couchepin, politiker, var præsident for det schweiziske forbund.