Martigny, Schweiz: By i Valais ved Alperne — adgang til Italien & Frankrig

Oplev Martigny i Valais: porten til Alperne med nem adgang til Italien og Frankrig, skisport, kultur og historiske attraktioner ved grænsen.

Forfatter: Leandro Alegsa

06-10-2025

Martigny er hovedbyen i det fransktalende distrikt Martigny i kantonen Valais i Schweiz. Byen ligger i Rhône-dalen og fungerer som et centralt knudepunkt mellem lavlandet og de høje alper.

Den er 495 meter høj og har en befolkning på omkring 15.000 mennesker. Martigny ligger tæt på grænsen mellem Italien, Frankrig og Schweiz, idet en vej forbinder byen over Great St. Bernard-passet til Aosta (Italien) og den anden vej over Col de la Forclaz til Chamonix (Frankrig). Om vinteren er Martigny værdsat for sine nærliggende skisportssteder som Verbier, og om sommeren er området populært til vandreture, cykling og vinbesøg.

Historie og kultur

Martigny har en lang historie, som går tilbage til romertiden (den romerske bosættelse kaldtes Octodurus). Byen rummer flere arkæologiske levn fra den tid, og der er synlige rester i området. I dag er Martigny kendt for sit aktive kulturliv, hvor Fondation Pierre Gianadda er et af de mest kendte kulturcentre med roterende kunstudstillinger, en samling af veteranbiler, en skulpturpark og koncerter. Der findes også gamle befæstninger, såsom Château de la Bâtiaz, samt lokale museer med fokus på regionens historie og vinproduktion.

Seværdigheder og fritid

Kultur: Fondation Pierre Gianadda – kunstudstillinger, klassiske koncerter og events.
Historie: Romerske ruiner og arkæologiske fund, samt det middelalderlige slot og lokale museer.
Naturoplevelser: Vandreruter i omgivelserne, klatring og mountainbike i bjergene.
Vine: Valais er en af Schweiz’ vigtigste vinregioner; omkring Martigny findes vinmarker og vingårde, hvor man kan smage lokale vine.
Vinteraktiviteter: Martigny er et udgangspunkt for skiområder som Verbier og andre alpine resorts i regionen.

Transport og adgang

Martigny er et trafikal knudepunkt i Rhône-dalen. Byen betjenes af både vej- og jernbaneforbindelser, som gør den let tilgængelig fra resten af Schweiz og fra nabolandene. Der er direkte togforbindelser i dalen, og deraf afgår forbindelser videre mod bjergbyer og grænseovergange. Motorveje og bjergpas (samt tunneler) forbinder Martigny med Aosta i Italien og med Chamonix i Frankrig, hvilket gør byen velegnet som base for dagsture til både det italienske og franske side af Alperne.

Økonomi og lokalsamfund

Lokale indtægtskilder omfatter turisme, vinproduktion, serviceerhverv og mindre industrier. Martigny fungerer som administrativt og handelsmæssigt centrum for den omkringliggende dal og tilbyder et udvalg af butikker, restauranter og faciliteter for både fastboende og besøgende. Den primære talesprog er fransk, men du møder også folk, der taler tysk, italiensk og engelsk.

Praktiske tips

Bedste tid at besøge: Sommeren for vandring, cykling og kulturelle begivenheder; vinteren for skiløb og vintersport.
Sprog: Fransk er dominerende — enkle fraser på fransk er nyttige, men touristtjenester taler ofte engelsk.
Lokale specialiteter: Prøv valaiske vine og regionale retter i lokale restauranter.

Martigny er altså en alsidig by med god adgang til alperne, rige kulturtilbud og historiske spor fra romertiden — et praktisk udgangspunkt for både naturoplevelser og kulturelle udflugter i Valais-regionen.

Historie

I det første århundrede f.Kr. var det nuværende Martigny et oppidum eller vicus for en keltisk stamme, Veragri. Den blev dengang kaldt Octodurus eller Octodurum. Da Julius Cæsar var i Gallien (57-56 f.Kr.), sendte han Servius Galba med den tolvte legion og noget kavaleri ind i Nantuates-, Veragri- og Seduni-området. Hans formål med at sende denne styrke var at åbne passet over Alperne, Sankt Bernhard-passet, som mercatores havde været vant til at rejse ad denne vej med stor risiko og mod betaling af store afgifter. (B. G. iii. 1.) Befolkningen i Alperne tillod de italienske købmænd at passere, for hvis de plyndrede dem, ville købmændene ikke komme; men de fik så meget ud af dem, som de kunne. Galba sendte, efter at have indtaget mange stærke steder og modtaget folkets underkastelse, to kohorter af sted til Nantuates-landet og besluttede med de resterende kohorter at overvintre i Octodurus, som lå i en dal uden nogen større udstrækning af jævnt terræn i nærheden, begrænset på alle sider af meget høje bjerge. Der er en del fladt terræn ved Martigny, og Rhonedalen er ikke særlig smal i denne del af dalen. Caesar siger, at byen Octodurus var delt i to dele af en flod, men han nævner ikke flodens navn. Det er Dranse. Galba gav den ene del af byen til Gallierne til at overvintre i, og tildelte den anden del til sine tropper. Han befæstede sig med en grøft og en vold og troede, at han var i sikkerhed. Han blev imidlertid pludselig angrebet af Gallierne, før hans forsvar var færdigt eller alle hans forsyninger var bragt ind i lejren. Således begyndte slaget ved Octodurus. Romerne forsvarede sig stædigt i en seks timers kamp; da de så, at de ikke længere kunne holde fjenden ude, foretog de et udfald, som lykkedes. Romerne anslåede gallerne til mere end 30.000, og Caesar siger, at mere end en tredjedel af dem blev tilintetgjort. Fjendens nedslagtning var forbløffende, hvilket er blevet gjort til indvending mod Cæsars sandfærdighed eller mod Galbas, som afgav sin rapport til kommandanten. Det er også blevet indvendt, at dalen ikke er bred nok ved Martigny til at rumme de 30.000 mand. Der kan være fejl i det antal, der angreb, og også i det antal, der døde. Efter denne flugt trak Galba forsigtigt sine tropper tilbage og marcherede gennem Nantuates-landet og nåede frem til Allobroges-landet, hvor han overvintrede.

Regionen blev medlem af Romerriget. I 47 grundlagde kejser Claudius Forum Claudii Augusti, som senere blev omdøbt til Forum Claudii Vallensium for at undgå forveksling med en anden by, som var ham kær. Octodurus var hovedbyen i området indtil flytningen af bispesædet til Sion i det 4. århundrede. Plinius (iii. c. 20) siger, at Octodurerne modtog Latinitas (Latio donati). Byen optræder i den antoninske rejseplan og i Tabula Peutingeriana. I Notit. Prov. hedder stedet Civitas Vallensium Octodurus. I en senere periode hed den Forum Claudii Vallensium Octodurensium, som en indskrift viser. En autoritet taler om resterne af en romersk akvædukt ved Martigny. Der er fundet mange mønter og andre mindesmærker fra den romerske tid omkring stedet.

Navnet Octodur er tydeligvis keltisk. Den anden del af navnet er Dur, vand. Den første del, sandsynligvis en korrupt form, er ikke forklaret. Byen lå på den romerske vej fra Augusta Praetoria (det moderne Aosta) i Italien.

Nuværende situation

Romerne efterlod mange ruiner. Byen er kendt for sit amfiteater, som blev restaureret i 1978. I amfiteatret afholdes der kokampe i det tidlige efterår i forbindelse med "Comptoir". Byen er også berømt for sit museum, Pierre Gianadda Foundation, der er bygget oven på romerske ruiner.

Området har nogle abrikosplantager og vinmarker på stejle skråninger.

Bemærkelsesværdige Martignerain

Pascal Couchepin, politiker, var præsident for det schweiziske forbund.