Zhong Zhong Zhong (kinesisk: 中中中 pinyin:Zhōng Zhōng, født den 27. november 2017) og Hua Hua (kinesisk: 华华 pinyin:Huá Huá, født den 5. december 2017) er identiske makaker, der blev skabt ved somatisk cellekerneoverførsel (SCNT), den samme kloningsteknik, som skabte fåret Dolly i 1996.
Zhong Zhong Zhong og Hua Hua er de første klonede primater, der er fremstillet ved hjælp af denne teknik. Da andre forskere forsøgte at klone aber før dette, brugte de donerede embryonale stamceller, men Zhong Zhong Zhong og Hua Hua kom fra donerede kerner fra fosterceller, hvilket er sværere at gøre. De to babyaber blev begge født på Institute of Neuroscience of the Chinese Academy of Sciences i Shanghai.
Hvordan virker somatisk cellekerneoverførsel (SCNT)?
SCNT er en metode, hvor man fjerner kernen (der indeholder arvematerialet) fra en ægcelle og erstatter den med en kerne fra en somatisk celle — altså en kropscelle fra en voksen eller foster. Derefter stimuleres den rekonstituerede ægcelle til at begynde at dele sig og udvikle sig til et embryo, som kan sættes ind i en surrogatmoders livmoder. Hvis proceduren lykkes, vil det resulterende dyr være genetisk næsten identisk med cellegiveren, fordi både mitokondrier (fra ægget) og nukleært DNA (fra donorkernen) bestemmer det endelige genetiske udtryk.
SCNT er teknisk krævende, især hos primater, fordi genombarnetning og reprogrammering af den indsatte kerne ofte fejler. Det kræver præcis timing af ægcelleaktivering og ofte behandlinger, der hjælper med at "slette" cellens tidligere differentieringsmærker (epigenetiske ændringer), så den kan starte et nyt udviklingsforløb.
Hvorfor var opdagelsen vigtig?
- Videnskabelig betydning: Kloning af primater ved SCNT åbnede nye muligheder for at lave genetisk ensartede dyremodeller til forskning i menneskelige sygdomme, neurovidenskab og medicinudvikling. Primater ligner mennesker fysiologisk og adfærdsmæssigt mere end gnavere gør, hvilket kan gøre forskningsresultater mere relevante.
- Metodisk gennembrud: Hidtil havde man klonet ikke-menneskelige dyr som får, kvæg og gnavere med SCNT, men det var ekstra vanskeligt at få metoden til at virke på aber. Zhong Zhong Zhong og Hua Hua viste, at det var teknisk muligt.
Etiske og praktiske overvejelser
Selvom teknologien kan være værdifuld for forskning, rejser den også væsentlige etiske spørgsmål. Kloning af primater bringer bekymringer om dyrevelfærd (høje fejlprocenter, aborter og medfødte problemer), risikoen for at teknologien kan blive forsøgt oversat til mennesker, og omfanget af forsøg der udføres på intelligente sociale dyr. Der er derfor stor opmærksomhed fra både forskere, etiske udvalg og offentligheden omkring, hvordan og til hvilke formål sådan forskning bør tillades.
Praktiske resultater og begrænsninger
SCNT i primater har stadig lav effektivitet: der produceres typisk få levedygtige unger i forhold til antal manipulerede æg og overførte embryoer. Desuden kræver forskningen omhyggelig opfølgning for at dokumentere klonernes sundhed på kort og lang sigt. De to makaker blev ved offentliggørelsen rapporteret som levende og tilsyneladende sunde, men generelt kan klonede dyr være udsat for komplikationer, og der er behov for langtidsovervågning.
Konklusion
Zhong Zhong Zhong og Hua Hua markerer et teknisk gennembrud i udviklingen af kloningsteknikker for primater ved brug af SCNT. Opdagelsen har betydelige forskningsmæssige muligheder, men også klare etiske og praktiske begrænsninger, som fortsat gør området genstand for debat og streng regulering. Fremtidige anvendelser vil afhænge af både teknologiske forbedringer og samfundets vurdering af, hvordan sådanne teknikker skal bruges.