Browder v. Gayle (1956): Sagen mod bussegregation i Montgomery
Browder v. Gayle (1956): historisk sag der afskaffede bussegregation i Montgomery — afgørelse om forfatningsstridighed og gennembrud for borgerrettigheder.
Browder v. Gayle, 142 F. Supp. 707 (1956), var en sag, der blev behandlet af et panel bestående af tre dommere ved United States District Court for the Middle District of Alabama, om lovene om adskillelse af busserne i Montgomery og staten Alabama. Distriktsdomstolen traf den 5. juni 1956 en afgørelse på 2-1 med en dissens, som fastslog, at bussegregation var forfatningsstridig i henhold til det fjortende forfatningsændringslovs beskyttelse af ligebehandling.
Staten og byen appellerede, og afgørelsen blev stadfæstet af USA's højesteret den 13. november 1956. En anmodning om præcisering og om fornyet behandling blev afvist den 17. december 1956.
Baggrund
Sagssagen udsprang af Montgomery Bus Boycott, en langvarig borgerrettighedsaktion, som begyndte efter Rosa Parks’ arrestation den 1. december 1955. Boykottet blev ledet af lokale afroamerikanske organisationer og gav anledning til et strategisk retligt angreb mod de lokale og statslige love, der krævede adskillelse i offentlig transport. I stedet for at holde sagen som en straffesag (som Rosa Parks’ sag), blev der indgivet en civilstævning, der søgte en domsafgørelse om, at segregation i busser var i strid med Den 14. forfatningsændrings lighedsbeskyttelse.
Parter og procedure
Som sagsøgere optrådte flere afroamerikanske kvinder, der havde været berørt af adskillelsesreglerne, herunder bl.a. Aurelia Browder, Claudette Colvin, Mary Louise Smith og Susie McDonald. Sagen blev ført som en civil sag for at skabe et bindende præjudikat, og den blev behandlet af en tre-dommer panel i den føderale distriktsdomstol. Efter distriktsdomstolens afgørelse appellerede de lokale myndigheder til Højesteret.
Højesterets afgørelse og efterspil
Højesteret stadfæstede distriktsdomstolens kendelse den 13. november 1956 i en per curiam-beslutning, der i realiteten fulgte præcedensen fra Brown v. Board of Education (1954) og fastslog, at raceadskillelse i offentlig transport var forfatningsstridig. Anmodningen om genoptagelse blev afvist den 17. december 1956. Efter disse højesteretsafgørelser blev der udstedt retskendelser, som tvang de lokale myndigheder til at ophæve sanktioner for raceadskillelse i Montgomerys busser, og boykottet ophørte kort tid efter, da domstolernes afgørelser skulle håndhæves af føderale embedsmænd.
Betydning
- Juridisk præcedens: Browder v. Gayle udvidede anvendelsen af Den 14. forfatningsændrings lighedsbeskyttelse til offentlig transport og bekræftede, at adskillelse efter race ikke kunne retfærdiggøres på grundlag af «separate but equal»-doktrinen, som tidligere var blevet underkendt i Brown.
- Praktisk effekt: Dommene førte til, at segregation på bybusser i Montgomery blev erklæret ulovlig og reelt afskaffet, hvilket markerede en vigtig sejr for den amerikanske borgerretsbevægelse.
- Strategi: Sagen illustrerer den strategiske brug af føderale domstole af civilsamfundsorganisationer og advokater for at angribe segregationens juridiske grundlag frem for kun at fokusere på individuelle straffesager.
Arven efter sagen
Browder v. Gayle står som et centralt eksempel på, hvordan retssager kombineret med massiv græsrodsaktivisme kunne fremtvinge sociale forandringer i USA. Afgørelsen bidrog til at bane vejen for senere føderal håndhævelse af borgerrettigheder og er i dag et vigtigt kapitel i historien om kampen mod raceadskillelse.
Baggrund
Omkring to måneder efter Montgomery Bus Boycott begyndte, genovervejede borgerrettighedsaktivister sagen om Claudette Colvin. Hun var en 15-årig pige, som var den første person, der blev arresteret i 1955 for at nægte at opgive sin plads i en bus i Montgomery, Alabama. Sorte ledere havde ledt efter en prøvesag til at teste forfatningsmæssigheden af segregationslovene i staten Alabama og byen Montgomery. En af advokaterne, Clifford Durr, var bekymret for, at en appel af fru Rosa Parks' sag ville blive fastlåst i Alabamas statslige domstole. De havde brug for en måde at komme direkte til de føderale domstole på. Colvin og flere andre, der blev diskrimineret i Montgomery-busserne, indvilligede i at blive sagsøgere i et civilt søgsmål på føderalt plan og dermed omgå Alabamas retssystem. Busselskabet sagde, at adskillelsen var gyldig i "privatejede busser", som kørte i henhold til byens og statens love.
Afgørende
Den 1. februar 1956 blev sagen Browder mod Gayle indbragt for den amerikanske distriktsdomstol. Browder var en husmor fra Montgomery; W. A. Gayle var borgmester i Montgomery.
Den 13. juni 1956 fastslog distriktsdomstolen, at "den tvungne adskillelse af sorte og hvide passagerer i motorbusser, der kører i Montgomery by, er i strid med USA's forfatning og love", fordi forholdene berøvede folk lige beskyttelse i henhold til det fjortende tillæg. Retten pålagde desuden staten Alabama og Montgomery by at fortsætte med at drive busser med adskillelse.
Sagen blev først afsluttet senere samme år ved USA's højesteret, da staten og byen appellerede afgørelsen. Den 13. november 1956 stadfæstede Højesteret distriktsdomstolens afgørelse og beordrede staten Alabama (og Montgomery) til at ophæve segregationen i busserne. En måned senere, den 20. december, efter at borgmester Gayle havde fået en officiel skriftlig meddelelse fra føderale marshals, blev Montgomerys busser ophævet.
Spørgsmål og svar
Q: Hvad handlede Browder v. Gayle-sagen om?
A: Browder v. Gayle-sagen handlede om raceadskillelse i busser i Montgomery og Alabama.
Q: Hvad var afgørelsen fra tre dommere i United States District Court for the Middle District of Alabama om raceadskillelse i busser?
A: Distriktsdomstolen afgjorde den 5. juni 1956 med stemmerne 2-1 og en dissens, at bussegregeringen var forfatningsstridig i henhold til den fjortende forfatningsændrings beskyttelse af ligebehandling.
Q: Appellerede staten og byen distriktsdomstolens afgørelse i Browder v. Gayle-sagen?
A: Ja, staten og byen appellerede distriktsdomstolens afgørelse.
Q: Blev distriktsdomstolens afgørelse i Browder v. Gayle-sagen stadfæstet af USA's højesteret?
A: Ja, distriktsdomstolens afgørelse blev stadfæstet af USA's højesteret den 13. november 1956.
Spørgsmål: Blev en anmodning om afklaring og genoptagelse imødekommet i Browder v. Gayle-sagen?
A: Nej, en anmodning om afklaring og genoptagelse blev afvist den 17. december 1956.
Q: Hvilken ændring af USA's forfatning blev nævnt som forfatningsstridig i Browder v. Gayle-sagen?
A: Den fjortende forfatningsændring om beskyttelse af ligebehandling blev nævnt som forfatningsstridig i Browder v. Gayle-sagen.
Q: Hvad var stemmeantallet i distriktsdomstolens afgørelse om bussegregering i Browder v. Gayle-sagen?
A: Stemmefordelingen i distriktsdomstolens afgørelse om bussegregering i Browder v. Gayle-sagen var 2-1, med en dissens.
Søge