Wassily Kandinsky (16. december [O.S. 4. december] 1866 - 13. december 1944) var en russisk maler, grafiker og kunstteoretiker.

Han var en af det 20. århundredes vigtigste kunstnere. Han var en vigtig figur i den moderne kunst og malede nogle af de første moderne abstrakte værker. Hans kunst ændrede sig flere gange i løbet af hans liv. Den var på skift fauvistisk, abstrakt, ekspressionistisk og konstruktivistisk.

 

Tidlige år og uddannelse

Kandinsky blev født i Moskva i en velstående familie. Han studerede oprindeligt jura og økonomi ved Moskvas Universitet, men begyndte som ca. 30‑årig at studere kunst i München. Her kom han i kontakt med samtidige strømninger som impressionisme, symbolisme og tysk ekspressionisme, og han udviklede hurtigt en personlig stil.

Kunstnerisk udvikling

Kandinskys arbejde bevæger sig fra naturalistiske og figurative kompositioner til fuldt ud abstrakte malerier. Omkring 1910 begyndte han med olie på lærred at frigøre formen fra den genkendelige skildring af virkeligheden og i stedet arbejde med farve, form og komposition som selvstændige udtryksmidler. Han eksperimenterede med lyse, rene farver og med former, der kunne skabe bevægelse og musikalsk rytme i billedfladen.

Et centralt tema i hans praksis var idéen om synæstesi — at farver, former og linjer kan opleves som toner eller klange. Dette førte til værker med titler som »Improvisation«, »Komposition« og »Improvisationer«, hvor maleriet skulle virke som musik: direkte, følelsesladet og spirituelt.

Teori og skrifter

Kandinsky var ikke kun praktiker, han skrev også teoretisk om kunstens rolle og muligheder. De mest kendte skrifter er Über das Geistige in der Kunst (»Om det åndelige i kunsten«, 1911), hvor han argumenterer for, at kunst skal vække det indre og åndelige hos beskueren, og Punkt und Linie zu Fläche (»Punkt og linje til flade«, 1926), en mere analytisk og pædagogisk gennemgang af kompositionens grundelementer. Begge værker har haft stor betydning for forståelsen af abstrakt kunst.

Der Blaue Reiter og Bauhaus

I München var Kandinsky medstifter af kunstnergruppen Der Blaue Reiter (»Den blå rytter«) i 1911 sammen med bl.a. Franz Marc. Gruppen samlede malere og komponister, der søgte en ny, åndelig tilgang til kunsten. Efter Første Verdenskrig underviste Kandinsky på Bauhaus i Tyskland (fra 1922), hvor han bidrog til det grundlæggende undervisningsprogram og udviklede en mere geometrisk og konstruktivistisk stil i 1920'erne.

Senere liv og politisk modgang

I 1933, da nazisterne kom til magten i Tyskland og erklærede moderne kunst «degenereret», ophørte Kandinskys undervisning på Bauhaus, og han forlod landet. Han slog sig ned i Frankrig, først i Neuilly-sur-Seine ved Paris, hvor han fortsatte at male frem til sin død den 13. december 1944. Under nazisternes regime blev mange af hans værker fjernet fra tyske museer og enkelte solgt eller ødelagt.

Værker og betydning

Kandinsky efterlod et stort antal malerier, tegninger og grafiske arbejder. Blandt hans mest kendte verktyper kan nævnes de store »Komposition«- og »Improvisation«-serier samt værker som »Komposition VII« og »Gul–Rød–Blå«. Hans arbejde har haft afgørende indflydelse på udviklingen af abstrakt maleri og moderne kunst i det hele taget.

  • Nøgleidéer: farve som udtryk, kompositionens rytme, kunst som åndelig erfaring.
  • Vigtigste skrifter: Über das Geistige in der Kunst (1911), Punkt und Linie zu Fläche (1926).
  • Institutionel tilknytning: Der Blaue Reiter, Bauhaus.

Arv

Kandinskys værker findes i store museumsamlinger verden over, og han betragtes i dag som en af pionererne i den abstrakte kunst. Hans kombination af teori og praksis, sammen med hans evne til at skabe billedsprog der minder om musikalske kompositioner, har gjort ham til en central figur i kunsthistorien og en stadig inspirationskilde for kunstnere og teoretikere.