Benito Juárez — Mexicos præsident og forkæmper for borgerrettigheder

Benito Juárez — zapotek og Mexicos femperioders præsident, modstander af slaveri og forkæmper for indianeres og borgeres rettigheder; symbol på reform og social retfærdighed.

Forfatter: Leandro Alegsa

Benito Pablo Juárez García (21. marts 1806 - 8. juli 1872) var en zapoteker, som var præsident for Mexico i fem perioder (1858-1861 som midlertidig præsident, 1861-1865, 1865-1867, 1867-1871 og 1871-1872). Under sin præsidentperiode forbød han slaveriet, især mishandlingen af de mexicanske indianere.

Hans filosofi har påvirket mange mexicanere og mexikanske amerikanere i USA, som har kæmpet for latinamerikaneres menneskerettigheder og borgerrettigheder i næsten to århundreder.

I 1843 blev Benito gift med Margarita Maza.



 

Tidlige år og baggrund

Benito Juárez blev født i San Pablo Guelatao i staten Oaxaca. Han stammede fra det oprindelige zapotek-folk og mistede begge forældre i en tidlig alder. Som barn talte han primært zapotec-sprog, men flyttede senere til byen Oaxaca, hvor han fik sin uddannelse. Han arbejdede sig op fra beskedne kår, læste jura og blev advokat — en baggrund der formede hans tro på retssikkerhed, uddannelse og lighed for loven.

Politisk opstigen og reformbevægelsen

Juárez blev aktiv i mexicansk politik og var en central skikkelse i den liberale reformbevægelse kendt som "La Reforma". Han var guvernør i Oaxaca og senere dommer og leder af højesteret. Som liberal ønskede han at begrænse kirkens og militærets særlige privilegier, fremme sekulær uddannelse og gennemføre reformer til fordel for små jordejere og byrågfolk.

De vigtigste reformer fra denne periode omfattede lovgivning og forfatningsmæssige ændringer, som bl.a. sigtede på:

  • Afskaffelse af særlige juridiske privilegier for kirken og militæret
  • Adskillelse af kirke og stat og fremme af borgerlige ægteskaber
  • Jordreformer, der skulle begrænse kirkens og store godsejeres ejendomsdominans
  • Styrkelse af den civile retsstat og upartisk administration af loven

Præsidentperioder og kampen mod konservative kræfter

I 1858 blev Juárez som formand for Højesteret den forfatningsmæssige leder af Republikken midt i en borgerlig konflikt mellem liberale og konservative. Han førte den liberale regering under Reformkrigen (1858–1861), hvor reformlovene og forfatningen fra 1857 stod centralt. Efter reformernes vedtagelse blev landet økonomisk og politisk splittet, hvilket gav anledning til udenlandske indgreb.

I begyndelsen af 1860'erne invaderede franske styrker under Napoléon III Mexico og indsatte Maximilian af Habsburg som kejser i 1864. Juárez ledede den republikanske eksilregering og organiserede modstand fra byer som Veracruz, og efter flere års guerilla- og regulær krigsførelse lykkedes det de mexicanske republikanske styrker at genvinde kontrollen. I 1867 faldt Maximilian, og republikken blev genoprettet med Juárez tilbage i magten.

Politik og menneske- og borgerrettigheder

Juárez er især kendt for sin stærke tro på retsstatens principper. Et af hans mest citerede udsagn lyder: "Entre los individuos, como entre las naciones, el respeto al derecho ajeno es la paz." (På dansk: "Mellem individer, som mellem nationer, er respekten for andres ret det, der skaber fred.")

Det er vigtigt at præcisere en historisk misforståelse: slaveriet i Mexico blev officielt afskaffet i 1829, før Juárez’ præsidenttid. Juárez’ indsats handlede i højere grad om at sikre juridisk lighed, ophæve korporative privilegier, forbedre forholdene for oprindelige folk og beskytte borgernes rettigheder gennem lovgivning og retspleje.

Personligt liv og død

Juárez giftede sig i 1843 med Margarita Maza, som støttede ham både politisk og personligt gennem årtier med konflikt og eksil. De fik flere børn sammen. Benito Juárez døde den 8. juli 1872 i embede i Mexico City af et hjertetilfælde. Han efterlod sig et stærkt eftermæle som republikansk leder og reformator.

Eftermæle og betydning

Benito Juárez ses i Mexico som en nationalhelt og som et symbol på indfødt oprindelse, retfærdighed og modstand mod udenlandsk indblanding. Hans navn og billede findes overalt i landet — på gader, skoler og statuer — og han bliver også mindet internationalt for sit engagement i borgerlige frihedsrettigheder. Hans idéer og politiske arv har inspireret generationer af mexikanere og mexicansk-amerikanske aktivister, som kæmper for menneskerettigheder og lighed.

Vigtige fakta i kort form:

  • Født: 21. marts 1806 i Oaxaca (zapotekisk baggrund)
  • Præsidentperioder: midlertidig 1858–1861; derefter gentagne valgte perioder frem til 1872
  • Central figur i La Reforma: adskillelse af kirke og stat, rets- og jordreformer
  • Død: 8. juli 1872, mens han var i embedet

Tidlige liv

Benito Juarez blev født den 21. marts 1806 i San Pablo Guelatao Oaxaca, som nu ligger i La Sierra Juarez. Han var forældreløs som lille. Han var fuldt ud indfødt af zapotekisk afstamning.  Han tog til Oaxaca som 12-årig og arbejdede på markerne i en ung alder. Det var der, Benito Juarez lærte spansk, fordi han kun talte zapotec. Da han var 12 år, forlod han sin onkel. Han fortsatte sin uddannelse og kom ind på et institut for videnskab og kunst. Derefter dimitterede han i 1834 med en juridisk embedseksamen. Han blev også dommer i 1841.

Han tilbragte tid i Cuba. I New Orleans planlagde han en sammensværgelse mod Antonio López de Santa Anna, som havde væltet ham. Juan Alvarez iværksatte et kup.  Juarez til skyndte sig at beskytte Mexico, men Alvarez' styrker indtog hovedstaden. Alvarez gjorde sig selv til præsident og Juarez til justitsminister .



 

Stigning til lederskab

Benito Juarez' politiske karriere begyndte den 1. januar 1832, da han blev udnævnt til rådmand i byen Oaxaca. I 1833 blev Juarez så udnævnt til lokal deputeret i Oaxaca. Efter at være blevet udnævnt til lokal deputeret i Oaxaca den 3. februar 1834 blev Juarez medlem af sundhedsstyrelsen i staten Oaxaca. Derefter blev Benito Juarez den 6. april 1838 fungerende sekretær for den første afdeling af den øverste domstol. Derfor blev Benito Juarez ikke med hænderne foldet, den 31. december 1839 blev Juarez viceminister for den øverste domstol i departementet Oaxaca. Derefter blev Juarez den 22. juli 1841 dommer for den civile domstol i byen Oaxaca. Derefter blev Juarez den 3. oktober 1843 suppleant for valgkommissionen i Oaxaca. I 1847 blev Juarez valgt til føderal deputeret, så han måtte flytte til Mexico City.

Benito Juarez vendte tilbage til Oaxaca og blev guvernør i 1847. Han støttede den mexicansk-amerikanske krig, men nægtede at hjælpe præsident Antonio López de Santa Anna, da krigen tydeligvis var tabt. Den 3. januar 1853 blev han professorvikar for civilret ved Institut for Videnskab og Kunst i Oaxaca. Også efter at have været professorvikar i samme år, 1853, blev han fængslet i fængslet i San Juan de Ulua på grund af Santa Ana. Til sidst blev Juarez justitsminister og minister for offentlig undervisning i 1855, da Juan N. Alvarez overtog magten som Mexicos interne præsident.



 

La Reforma

Da præsident Ignacio Commonfort trådte tilbage i 1858, blev Juarez præsident. Mexico fik en ny forfatning med liberale reformer og mindre magt til den katolske kirke. Juarez ledede de liberale i den deraf følgende reformkrig i 1858-1860. Han kæmpede mod kirken og de rige godsejere. Folk behøvede ikke at gå i kirke for at blive gift. Også kirkegårde blev ejet af regeringen, hvilket betød at folk, der ikke var katolikker, kunne begrave personen.

Da den franske kejser Napoleon III støttede en ny kejser Maximilian I af Mexico, ledede præsident Juarez modstanden.I 1871 besluttede han at stille op til genvalg, hvilket fik mange af hans tilhængere til at vende sig imod ham.

MexicoMexicanske helligdage

Lovpligtige helligdage

Año Nuevo - Día de la Constitución - Natalicio de Benito Juárez - Día del Trabajo - Día de Independencia - Día de la Revolución - Transmisión del Poder Ejecutivo Federal - Navidad

Borgerlige helligdage

Día del Ejército - Día de la Bandera - Aniversario de la Expropiación petrolera - Heroica Defensa de Veracruz - Cinco de Mayo - Natalicio de Miguel Hidalgo - Día de la Marina - Grito de Dolores - Día de los Niños Héroes - Consumación de la Independencia - Natalicio de José Ma. Morelos y Pavón - Descubrimiento de América

Festligheder

Día de los Santos Reyes - Día de San Valentín - Día del Niño - Día de las Madres - Día del Maestro - Día del estudiante - Día del Padre - Día de Todos los Santos - Día de los Fieles Difuntos - Día de la Virgen de Guadalupe - Las Posadas - Nochebuena - Dia de los Santos Inocentes

 

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvem var Benito Pablo Juلrez Garcيa?


Svar: Benito Pablo Juلrez Garcيa var en zapoteker, der var præsident for Mexico i fem perioder fra 1858 til 1872.

Spørgsmål: Hvad gjorde han under sin præsidentperiode?


A: Under sin præsidentperiode forbød Benito slaveri og mishandling af de indfødte mexikanske amerikanere.

Spørgsmål: Hvordan har hans filosofi påvirket mange mennesker?


Svar: Hans filosofi har påvirket mange mexicanere og mexikanske amerikanere i USA, som har kæmpet for latinoamerikaneres menneskerettigheder og borgerrettigheder i næsten to århundreder.

Spørgsmål: Hvornår blev han gift med Margarita Maza?


Svar: Benito giftede sig med Margarita Maza i 1843.

Spørgsmål: Hvor mange perioder var han præsident for Mexico?


Svar: Han var præsident for Mexico i fem perioder fra 1858 til 1872.

Sp: Hvornår blev Benito født?


Svar: Benito blev født den 21. marts 1806.

Spørgsmål: Hvornår døde han?


Svar: Han døde den 8. juli 1872.


Søge
AlegsaOnline.com - 2020 / 2025 - License CC3