Westlothiana lizziae: Tidlig tetrapod og overgangsfossil fra karbonen
Westlothiana lizziae — tidlig tetrapod og overgangsfossil fra karbonen. Unikt indblik i amfibie‑til‑amniot evolution; fundet i East Kirkton, Skotland for ca. 350 mio. år siden.
Westlothiana lizziae er en tidlig tetrapod. Det er et overgangsfossil med en blanding af amfibie- og tidlige amniotekarakterer.282 Dens kropsform havde en overfladisk lighed med nutidens firben. Den levede i karbonperioden for ca. 350 millioner år siden, selvom nyere aldersestimeringer ofte placerer fundene i det tidlige Viséan for omkring 335 millioner år siden.
Udseende og anatomi
Westlothiana var et relativt lille dyr med en slank, langstrakt krop, veludviklet hale og forholdsvis korte lemmer. De bevarede skeletdele viser træk, der både peger mod en terrestrisk livsstil og mod mere primitive, vandbundne forfædre. Skallen er forholdsvis simpel sammenlignet med senere amnioter, men enkelte detaljer i kraniet, rygsøjlen og lemmerne tolkes som amniote-lignende. Generelt viser dyret en blanding af karakterer, der gør det til et centralt eksempel på overgangsformer mellem amfibier og de første amnioter.
Størrelse og bevægelse
Westlothiana var lille i forhold til mange samtidige tetrapoder; den samlede kropslængde er anslået til under 30 cm. Dens lemmer og kropsbygning tyder på, at den kunne bevæge sig effektivt på land med en spredt (sprawling) gangart, men den har også træk, der kan være tilpasset et liv tæt på vandløb eller søer.
Alder og miljø
Fossilerne stammer fra karbonens lavere del (tidlig Viséan i nogle vurderinger) og fundene fra East Kirkton Quarry afspejler et lokaliseret, lavtstående sø- eller vådområdemiljø med varierende terrestriske habitater. Det paleoøkologiske miljø ved fundstedet rummede både akvatiske og terrestriske organismer, hvilket passer til et overgangsdyr som Westlothiana.
Opdagelse og navngivning
Typeeksemplaret blev fundet i East Kirkton Quarry, Bathgate, Skotland, i 1984. Den blev opkaldt efter West Lothian County, hvor den blev fundet. Fundet vakte hurtigt opmærksomhed, fordi skeletmaterialet var usædvanligt velbevaret for denne periode og viste kombinationer af træk, som få andre fossiler fra samme alder viste.
Klassifikation og videnskabelig betydning
Westlothiana har været genstand for megen debat i palæontologien. Nogle forskere har foreslået, at den repræsenterer en tidlig amniot eller tæt beslægtet med amnioternes stamlinje, mens andre placerer den som en «stem»-tetrapod tæt ved, men uden for, de egentlige amnioter. Uanset præcis placering er Westlothiana vigtig, fordi den illustrerer de gradvise skridt i udviklingen fra amfibielignende forfædre mod fuldt terrestriske amnioter (dyr, der udviklede æg og reproduktionsmåder uafhængige af vand).
Bevaringstilstand og forskning
De kendte eksemplarer er relativt komplekse og velbevarede, hvilket har gjort det muligt at studere både kranie- og postkranielle strukturer. Fortsat undersøgelse af disse fossiler og sammenligning med samtidige materialer hjælper forskere med at afklare, hvilke anatomiske ændringer der var afgørende for overgangen til et liv uafhængigt af vand. Diskussionen omkring Westlothianas nøjagtige placering i tetrapodernes stamtræ fortsætter, og nye fund eller teknikker (fx CT-scanning) kan give yderligere indsigt.
Kort sagt: Westlothiana lizziae er et centralt overgangsfossil fra karbonen, der viser en blanding af primitive og mere afledte træk og dermed bidrager til forståelsen af overgangen fra amfibielignende tetrapoder til de første fuldt terrestriske amnioter.
Westlothiania i livet
Denne art levede sandsynligvis i nærheden af en ferskvandssø og jagede sandsynligvis efter andre små dyr, der levede i det samme område. Det var et slankt dyr med ret små ben og en lang hale.
Sammen med Casineria, et andet overgangsfossil fundet i Skotland, er den en af de mindste terapoder, der er kendt, idet den kun er 20 cm lang som voksen.
Den lille størrelse har gjort det til et nøglefossil i søgningen efter den tidligste amniot, da amniote æg menes at have udviklet sig hos meget små dyr. Der er afledte (avancerede) træk, som knytter den til amnioter snarere end til padder. Det drejer sig om følgende: ikke-sammenvoksede ankelknogler, manglende labyrinthodont udfoldning af dentinen i tænderne, manglende ørehul og et generelt lille kranium.
Den lange krop og de små ben var muligvis en tilpasning til at grave sig ned, svarende til det, der ses hos moderne skinker.
Fylogeni
Ideerne om, hvordan Westlothiana skal klassificeres, har varieret fra basal amniot til en amfibisk Lepospondyl. Westlothianias faktiske fylogenetiske position er usikker.
Søge