Tyrkiske stater: Oversigt over tyrkisk-sprogede lande og fakta
Guide til de tyrkiske stater — fakta, sprog, "Stans", grænser og historie om Tyrkiet, Aserbajdsjan, Kasakhstan, Kirgisistan, Usbekistan og Turkmenistan.
De tyrkiske stater er lande, hvor størstedelen af befolkningen taler et tyrkisk sprog som deres første sprog eller har tyrkiske forfædre. Der regnes sædvanligvis seks selvstændige stater som tyrkiske stater: Tyrkiet, Aserbajdsjan, Turkmenistan, Kasakhstan, Kirgisistan og Usbekistan. De fire sidstnævnte omtales ofte samlet som "Stans" (endelsen -stan betyder "land" eller "sted" på persisk). Alle disse lande undtagen Tyrkiet var tidligere en del af Sovjetunionen indtil dens opløsning i 1991.
Sprog, alfabet og sprogfamilie
De nævnte landes sprog tilhører den tyrkiske (turkiske) sproggruppe inden for den større altaiske/sprogfamilie-betegnelse, og der er varierende grad af gensidig forståelse mellem dem. De vigtigste nationale sprog er tyrkisk (Tyrkiet), aserbajdsjansk, turkmensk, kasakhisk, kirgisisk og usbekisk. Mens langt størstedelen af befolkningerne er kulturelt og sprogligt tyrkiske, varierer udtale, ordforråd og grammatik betydeligt fra region til region.
Ingen af disse stater anvender det arabiske alfabet som primært skriftsystem for deres officielle sprog. I stedet har de gennem historien brugt forskellige skriftsystemer:
- Det latinske alfabet er i dag officiel i Tyrkiet, samt er vedtaget i Aserbajdsjan og Turkmenistan efter selvstændigheden.
- Det kyrilliske alfabet, blev udbredt under sovjettiden og bruges stadig i vid udstrækning i Kasakhstan, Kirgisistan og Usbekistan, selvom nogle af disse lande de senere år har planlagt eller påbegyndt en gradvis overgang til latinske tegnsæt.
Religion og kultur
De fleste indbyggere i de tyrkiske stater er tilknyttet islam (overvejende sunni), og religionen spiller ofte en væsentlig rolle i kultur, folklore og traditioner. Samtidig er der betydelige regionale og historiske forskelle: nogle lande har sekulære statsinstitutioner og moderne nationalidentiteter, mens andre har stærke traditionelle og autoritære træk i politik og samfundsliv. Linket til islam er dog kulturelt og historisk snarere end ensartet religiøs praksis overalt.
Politiske forskelle og moderne udvikling
Tyrkiet er den største og mest folkerige af de tyrkiske stater og har en lang moderne statstradition med sekulære reformer fra begyndelsen af 1900-tallet. De centralasiatiske republikker (Kasakhstan, Kirgisistan, Usbekistan, Turkmenistan og Aserbajdsjan) har efter 1991 gennemgået forskellige politiske udviklinger: nogle har bevaret stærke, personkultbaserede lederskaber og autoritære styreformer, mens andre har oplevet begrænsede politiske reformer og perioder med parlamentarisk konkurrence. Økonomisk og geopolitisk orienterer staterne sig mod regionale samarbejdsprojekter, energiudvinding (især olie og naturgas i Kasakhstan og Aserbajdsjan), samt relationer til større naboer og internationale organisationer.
Regionalt samarbejde
De tyrkiske stater samarbejder på kulturelle, økonomiske og politiske områder gennem forskellige fora og organisationer. Et eksempel er samarbejde under paraplyer som Turkic Council/Organization of Turkic States, hvor medlemslandene fremmer samarbejde inden for sprog, kultur, uddannelse, handel og infrastruktur.
Særlige statusområder og minoriteter
Nogle befolkningsgrupper og områder med tyrkisk sprog eller etnisk tilknytning ligger uden for de anførte seks stater. For eksempel er befolkningen i Xinjiang — hvor uighurerne, er en af de tyrkiske folkgrupper — ikke inkluderet som en selvstændig "tyrkisk stat", fordi området er anerkendt som en del af Kina og styres derfra. Tilsvarende hævder Nordcypern, som hovedsagelig består af tyrkiskættede indbyggere, at være en selvstændig stat, men kun Tyrkiet anerkender officielt dens status som stat.
Bemærkninger
- Der er stor variation i sprogbrug, alfabetvalg, politiske systemer og økonomisk udvikling mellem de seks stater, på trods af fælles historiske og sproglige rødder.
- Der findes betydelige tyrkiske diaspora‑samfund i Europa og Mellemøsten, som opretholder kulturelle og økonomiske forbindelser til hjemlandene.
- Alfabetreformer og standardisering fortsætter i flere af de centralasiatiske lande, hvilket betyder, at skrift- og undervisningspraktikker kan ændre sig over tid.
Samlet set er de tyrkiske stater forbundet gennem et komplekst net af sprog, historie, religion og kultur, men hver stat har udviklet sin egen nationale identitet og politiske kurs efter Sovjetunionens sammenbrud og gennem det 20. og 21. århundrede.
Spørgsmål og svar
Q: Hvad menes der med tyrkiske stater?
A: Turkiske stater er lande, hvor størstedelen af befolkningen taler et tyrkisk sprog som deres modersmål eller har tyrkiske aner.
Q: Hvor mange lande anses for at være tyrkiske stater?
A: Der er seks lande, der anses for at være tyrkiske stater: Tyrkiet, Aserbajdsjan, Turkmenistan, Kasakhstan, Kirgisistan og Usbekistan.
Q: Hvilke lande er almindeligvis kendt som "the Stans"?
A: De sidste 4 lande er almindeligvis kendt som "Stans".
Q: Var alle de tyrkiske stater tidligere en del af Sovjetunionen?
A: Ja, alle undtagen Tyrkiet plejede at være en del af Sovjetunionen indtil dens fald i 1991.
Q: Hvad er skriftsproget i de fleste af de tyrkiske stater?
A: Enten bruger de det latinske alfabet, som Tyrkiet, Aserbajdsjan og Turkmenistan, eller også bruger de det kyrilliske alfabet, som Kasakhstan, Kirgisistan og Usbekistan.
Q: Bliver befolkningen i Xinjiang betragtet som en del af de tyrkiske stater?
A: Selvom folket i Xinjiang, uighurerne, er en del af de tyrkiske folk, betragtes det ikke officielt som en del af de tyrkiske stater, fordi det er kontrolleret af Kina.
Q: Hvilket land anerkender Nordcypern som stat ud over sig selv?
A: Tyrkiet er det eneste andet land, der anerkender, at det er en stat, eller at det er en stat.
Søge