Thailandske skrift er

Historie

Skriftsystemet var baseret på den gamle Khmer-skrift, men der blev foretaget ændringer, fordi den gamle Khmer-skrift ikke viste toner, hvilket var en vigtig del af det thailandske sprog. For at gøre skriftsystemet egnet til det thailandske sprog tilføjede den thailandske skrift nye bogstaver og toneangivelser, som viste tonen i et ord. Det var det første kendte skriftsystem i verden, der viste tonerne i et ord. Selv om det kinesiske skriftsystem eksisterede før den thailandske skrift blev opfundet, og selv om kinesisk var et tonalt sprog på det tidspunkt, fandtes der ikke noget skriftsystem, der kunne vise tonerne i kinesiske ord før langt senere. Første gang kinesisk ville blive skrevet med det latinske alfabet og tonemarkeringer var den portugisisk-kinesiske ordbog skrevet af Matteo Ricci og Lazzaro Cattanero skrevet omkring det 16. århundrede.

Breve

Thai har 44 konsonantbogstaver, 32 vokalmarkører og kombinationer og 4 tonemarkører. Dette gør det samlede antal bogstaver i thai til 80, hvilket er et af de største af alle lydbaserede skriftsystemer, der anvendes til et levende sprog. På trods af at der er så mange konsonantbogstaver, er antallet af konsonantlyde faktisk langt mindre, nemlig 21 konsonantlyde. For eksempel kan "th"-digrafen, der anvendes i RTGS, som ville være det aspirerede alveolære stop (skrevet som [tʰ] i IPA), skrives på seks forskellige måder: ฐ,ฑ,ฒ,ถ,ท, eller ธ. Det skyldes, at de bogstaver, der anvendes i ordet, afgør, hvilken tone et ord har, og om ordene er låneord eller ej.

Thai har fem toner, mellem, høj, lav, stigende og faldende, og det er meningen, at læseren skal finde ud af, hvilken tone en stavelse har, ud fra konsonantklassen, om det er en levende stavelse (hvilket betyder, at den slutter med en stemmeløs konsonant eller en lang vokal) eller en død stavelse (hvilket betyder, at den slutter med en stemmeløs konsonant eller en kort vokal), og om vokalen er lang eller kort. Når en stavelse har en tonemarkering, skal der gælde andre regler ved siden af dem, der allerede er skrevet ovenfor.

Thai har lånt nogle bogstaver fra lånord fra sanskrit og pali. Mange af disse bogstaver lyder eller lød anderledes i de sprog, de kom fra, men de har nu den samme udtale som andre thailandske lyde. Bogstaver, der er lånt fra sanskrit og pali, bruges kun til at skrive de samme låneord fra de samme sprog.

Stavemåde vs. udtale

Thailandske ord har et kompliceret forhold mellem stavemåde og udtale. Mange af bogstaverne har i dag en anden lyd end dengang, de blev brugt første gang. Mens mange thailandske ord har tonemarkeringer, der viser tonen i et ord, er der mange, der ikke har det. Ordet vil dog stadig have en tone, og for ord, der ikke har tonemarkeringer, kan man stadig regne tonen ud ved hjælp af konsonantklassen (høj, mellem eller lav), om stavelsen er levende eller død, stavelse og vokallens længde. Mens de forskellige klasser af konsonanter tidligere udgjorde forskellige fonemer, eller forskellige lyde, adskilles de nu af, hvilke toner ordene har.

Andre vanskeligheder er bl.a. tavse bogstaver og konsonantmutationer. For stumme bogstaver gælder det, at ordet chanthra (skrevet som จันทร์ på thai) ville blive udtalt chan, når det tales. Bemærk, at suffikset -thra, der skrives som ทร์ i thai, mangler i den fonetiske stavning. Det skyldes, at den thailandske stavemåde er baseret på ordets sanskritstavning, det sprog, hvor ordet stammer fra. Mange låneord i thai er baseret på stavereglerne i det sprog, de kommer fra, snarere end på deres thailandske udtale. Desuden kan thailandske ord ikke slutte på en konsonant, der ikke er en nasal konsonant, en semivokal eller et stemmeløst stop; de afsluttende konsonanter, der ikke er nogen af disse, muterer, så de kan blive udtalbare på thai. F.eks. staves ordet wat (der betyder "tempel") som wad (skrevet som วัด på thai), men da -d, eller ด, er et stemmeløst alveolært stop, skal det udtales som det stemmeløse alveolære stop -t. Også navnet Bhumibol (skrevet som ภูมิพล på thai) udtales som Phumiphon. Den alveolære laterale approximant -l ,eller ล, skal udtales som den alveolære nasal -n. Det engelske låneord bus (skrevet som บัส i thai) udtales bat i thai. Det stemmeløse alveolære frikativ -s , eller ส, skal udtales som det stemmeløse alveolære stop -t.

1. ↑ "thai-language.com - Oversigt". www.thai-language.com. Hentet 2020-04-07.