Slaget om Koralhavet var et slag, der blev udkæmpet fra den 4. maj 1942 til den 8. maj 1942. Det var et større søslag i Stillehavet under Anden Verdenskrig. Slaget stod mellem den japanske flåde og allierede flåde- og luftstyrker fra USA og Australien. Slaget var det første slag mellem hangarskibe og markant ved, at de fleste angreb blev udført af fly fra hangarskibe, så krigsskibe fra de to sider sjældent havde direkte visuel kontakt med hinanden.

Baggrund

I foråret 1942 planlagde den japanske ledelse en offensiv i det sørlige Stillehav for at sikre sine søruter og udvide kontrolområdet. De japanske styrker udarbejdede en plan om at invadere og besætte Port Moresby på Ny Guinea og Tulagi på Salomonøerne. Et japansk fremskudt landingsforløb skulle skabe et springbræt mod Australien og true de allieredes baser.

Allieret opdagelse og dispositioner

Da USA opdagede den japanske plan gennem efterretninger og patruljer, sendte de to hangarskibsgrupper og en kombineret australsk-amerikansk krydserstyrke for at afskære og forhindre invasionerne. De allierede ønskede især at beskytte Port Moresby, som var strategisk vigtig for kontrollen over sørutene og kommunikationen mellem USA og Australien.

Forløb

Den 3.-4. maj invaderede og besatte de japanske styrker Tulagi, hvor de etablerede små landingsstyrker og luftposter. Som reaktion søgte de japanske hangarskibe ind i Koralhavet for at støtte invasionen og forsvare styrkernes tilbagetrækning, samtidig med at de ville forsøge at angribe de allierede flådestyrker.

Den 7. maj sendte de to siders hangarskibsstyrker fly af sted for at angribe den anden sides skibe. På denne dag lykkedes det de amerikanske fly at sænke det japanske lette hangarskib Shōhō, mens japanerne i løbet af kampene fik ført succesfulde angreb, der bl.a. kostede en amerikansk destroyer livet. Den 8. maj fortsatte kampene: det japanske hangarskib Shōkaku blev alvorligt beskadiget, og de amerikanske hangarskibe Lexington og Yorktown blev også ramt og påført betydelige skader. Begge sider mistede mange fly og erfarne besætningsmedlemmer, og da udsigterne for yderligere afgørende sejr var begrænsede, indstillede flåderne kampene.

Resultat og betydning

Rent tonnage- og skibstabsmål blev Japanniers fordel i form af enkelte sænkninger, men slaget anses generelt som en strategisk sejr for de allierede. Japan nåede ikke sit strategiske mål om at indtage Port Moresby, og den operationelle pris—særligt tabet af det lette hangarskib Shōhō og skaderne på Shōkaku samt svækkelsen af Zuikaku’s luftgruppe—betød, at Shōkaku og Zuikaku ikke kunne deltage i det efterfølgende og skæbnesvangre slag om Midway. Dette bidrog indirekte til den amerikanske sejr ved Midway, som blev et vendepunkt i Stillehavskrigen.

Derudover stoppede slaget den japanske fremrykning mod Australasien og banede vej for de allieredes efterfølgende offensiver, herunder Guadalcanal-kampagnen, der begyndte to måneder senere. Slaget om Koralhavet demonstrerede også, hvor afgørende hangarskibene og flyproduktion var for krigens videre forløb — det var første gang, hvor hangarskibenes fly egentlig var de eneste, der mødtes i kamp, mens skibene selv sjældent så hinanden.

Konsekvenser for fremtidig krigsførelse

Slaget viste tydeligt, at luftmagt fra hangarskibe nu bestemte udfaldet af søslag. Erfaringerne fra Koralhavet førte til ændringer i taktik, kredsløbsstyring og luftforsvar om bord på hangarskibe. Begge sider lærte vigtige lektioner om rekognoscering, styring af flysortering og behovet for velkoordinerede skadestyringstiltag om bord på store krigsskibe.

Sammenfattende var Slaget om Koralhavet en af de mest betydningsfulde tidlige konfrontationer i Stillehavet: taktisk uafgjort i visse henseender, men strategisk et vendepunkt, der svækkede de japanske muligheder og banede vejen for allieret initiativ.